Allerede fra 2025 skal børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte efterleve EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive. Det tvinger virksomhederne til at tænke langsigtet og strukturelt med såvel deres bæredygtighedsstrategier som deres sociale og ledelsesmæssige strategier.
”Det positive ved de nye bæredygtighedskrav fra EU er, at de tvinger virksomheder af en vis størrelse til at fremtidssikre sig. Det er godt for virksomhederne, og det er godt for Europa. Nu bliver det ikke blot muligt, men også nødvendigt for alvor at tænke langsigtet i bæredygtighedens navn, og det er helt klart en styrke”. Sådan siger Anders de Lichtenberg, der er administrerende direktør for Position Green i Danmark. Position Green er en blanding af et konsulenthus og et softwarehus, der udelukkende arbejder inden for bæredygtighed, og med implementeringen af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er der netop nu travlhed, idet direktivet allerede gælder fra 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. EU’s lovtekster hører ikke til de nemmeste at forstå, så der er god brug for at kunne hjælpe virksomhederne på rette vej.
Et wake-up-call til direktøren
I forhold til andre konsulenthuse har Position Green den fordel, at man ligeledes kan levere en komplet, egenudviklet softwareløsning, som sikrer, at virksomhederne overholder de til hver en tid gældende lovkrav. Det at kunne rapportere og ikke mindst dokumentere sin bæredygtighedsstrategi er nemlig blevet mere komplekst end nogensinde før. Tiden er med andre ord for længst løbet fra kolonner og rækker i et regneark, og der er brug for en samlet softwareplatform.
”Jeg er sikker på, at det på nogle direktionsgange kommer bag på den administrerende direktør, hvor omfattende de nye krav er. I mange sammenhænge er det nok lidt af et wake-up-call. Til gengæld er jeg også sikker på, at det nye direktiv bliver taget vel imod i mange virksomheders bæredygtighedsafdeling, fordi man her føler, det nu er muligt at arbejde struktureret med virksomhedens bæredygtighedsstrategi”, siger Anders de Lichtenberg videre.
Øget fokus på ikke-finansielle data
Den direkte konsekvens af CSRD-direktivet er, at ikke-finansielle data nu er mindst lige så vigtige som finansielle data i virksomhedernes afrapportering. Blandt andet fordi direktivet har defineret ikke mindre end 1.200 datapunkter, som alt efter virksomhedens type og størrelse i større eller mindre grad ligger til grund for afrapporteringen. Den skal i øvrigt ske efter de nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS).
”Disse er tæt knyttet til det, vi kender som Environmental, Social og Governance (ESG) og betyder, at virksomhederne skal dokumentere deres bæredygtighedsstrategi, herunder deres sociale og ledelsesmæssige strategier. Som virksomhedsleder er du ganske enkelt nødt til at forhold dig til alle forhold i virksomheden, og der er ikke længere mulighed for så at sige at snige sig under radaren”, uddyber Anders de Lichtenberg.
Bedre muligheder for investorerne
Det estimeres, at CSRD-direktivet umiddelbart kommer til at påvirke op mod 50.000 europæiske virksomheder, og selv om mange større virksomheder allerede gennem flere år har udvist modenhed, er der adskillige nye faktorer at forholde sig til. Blandt andet fordi lovgivningen nu er blevet sat i langt mere faste rammer end tidligere. Anders de Lichtenberg mener dog ikke, man skal betragte de nye krav som snerrende bånd – tværtimod.
”Ud over at arbejde mere struktureret med sin samlede ESG-strategi giver det eksempelvis også investorerne langt bedre muligheder for på et ensartet grundlag at vurdere og sammenligne virksomheder, som de potentielt er interesserede i at investere i. Det skal ses i sammenhæng med, at den nye EU-lovgivning vil medføre flere langsigtede og strategibaserede dispositioner” siger han videre.
Det gælder om at komme i gang nu
CSRD-direktivet erstatter Non-Financial Reporting Directive, og det fastsætter reglerne for offentliggørelse af ikke-finansiel information samt mangfoldighedsinformation vedrørende ESG-områderne for virksomheder i EU. I første omgang gælder det børsnoterede virksomheder, forsikringsselskaber og banker med mere end 500 ansatte, der i 2025 skal rapportere på data for 2024. Senere kommer direktivet til at gælde størstedelen af virksomheder med mere end 250 ansatte.
”Vi arbejder allerede med en række virksomheder, der tidligt har adopteret ESRS-standarder i deres rapportering, også selv om den endelige lovgivning først er på plads til sommer. Det er vigtigt at komme i gang, for selv de virksomheder, der opfatter sig som værende førende indenfor bæredygtighedsrapportering, opfylder i mange tilfælde blot mellem 30 og 40 pct. af de nye krav”, slutter Anders de Lichtenberg.
