Vi mødes i Kongernes Nordsjælland

Nord for København ligger 11 Unikke Mødesteder med plads til konferencer, events og møder. Fælles for de 11 vidt forskellige mødesteder, der gør det muligt for gæsterne at få flere oplevelser i samme pakke, er, at der er højt til loftet og kort til naturen.

Hvis konferencegæsterne er i Gilleleje, så vil fisken på frokosttallerkenen typisk være fanget og leveret af den lokale fisker

I Kongernes Nordsjælland – i ganske kort afstand fra København – venter oplevelserne i landskaber, der varierer, inspirerer og lukker lyset ind. Her tæt ved havet, skov og natur har 11 Unikke Mødesteder, der dækker over et netværk af nordsjællandske møde-og konferencesteder, indgået et samarbejde for at give gæsterne de bedste oplevelser.

”Styrken hos de 11 Unikke Mødesteder ligger i forskelligheden og alliancen, der betyder, at stederne hjælper hinanden med at facilitere arrangementerne, fordi de kan løfte i flok og rummer en anderledes pallette af oplevelser, end hvis konferencerne holdes på samme lokation i København,” fortæller Cristel Mydske, der er netværksleder for Unikke Mødesteder i Kongernes Nordsjælland.

Flere oplevelser i samme pakke
Kontakten til et sted åbner dørene hos de ti andre, så gæsterne kan få variation og flere oplevelser med i samme pakke. Det kan for eksempel være, at Nordsjællands største konferencested Konventum lægger rammer til dagens konference, der har flere hundrede deltagere.

Den lærerige dag kan akkompagneres af en konferencemiddag i salene på historiske Kronborg, inden turen fx går til prisvindende Marienlyst Strandhotel for at overnatte. Hotel Marienlyst modtog i øvrigt tidligere i år Møde- og Eventmessens pris for ”Bedste Mødelokale” samt ”Bedste Eventsted”.

Mødesteder skal netop være med til at skabe rum til inspiration og læring, og her byder de 11 Unikke Mødesteder ind med en rummelighed, som gør det muligt at holde alt fra de helt store konferencer til mindre events og møder med plads til ganske få deltagere.

Respekt for naturen
Uanset hvilke af de 11 Unikke Mødesteder gæsterne vælger, så er naturen og de historiske landskaber gennemgående. Det er i de her landskaber, at konger og andet godtfolk har boltret sig gennem historien. Her er aldrig langt til den grønne skov eller muligheden for at få en mundfuld havluft eller sand mellem tæerne.

Respekten for naturen afspejles også på hvert af de 11 Unikke Mødesteder, der støtter op om bæredygtigheden og ikke mindst de lokale råvarer.

”Hvis konferencegæsterne er i Gilleleje, så vil fisken på frokosttallerkenen typisk være fanget og leveret af den lokale fisker,” siger Cristel Mydske.

I Kongernes Nordsjælland bliver bæredygtigheden og respekten for naturen anerkendt, og flere af de Unikke Mødesteder har allerede modtaget priser for deres pionerarbejde på feltet. Pharmakon Konferencecenter, der også er med i madspildsordningen Too Good To Go, har modtaget Det Økologiske Spisemærke i bronze.

Men det er ikke blot på tallerkenerne, bæredygtigheden slår igennem. Den internationale sammenslutning IACC har for eksempel tildelt Konventum den internationale guldstatus inden for deres Green Star certificering.

Konventum overholder 85 procent af guidelines inden for bæredygtighed, og det store konferencested tænker bæredygtigheden ind – selv i de mindste detaljer. Her er tænkt over alt lige fra blyanter, papir, udviklingen af egne apps og maden på gæsternes tallerkener.

Bæredygtigheden breder sig langt udover land. For ude på de blå bølger kan de el-drevne færger fra ForSea, der sejler mellem Helsingør og Helsingbord, bryste sig med, at de har modtaget en af verdens mest eftertragtede priser i marineindustrien – Electric & Hybrid Marine Awards.

Lad os mødes i Kongernes Nordsjælland
Så sæt kursen mod landskaberne nord for København, oplev et eller flere af de elleve unikke mødesteder, nyd inspirationen og respekten for de helt særlige omgivelser.

De 11 Unikke Mødesteder er: 

Refugium Smidstrup Strand, Havgaarden Badehotel, Bymose Hegn, Hotel Hillerød, Pharmakon Konferencecenter, Kronborg Slot, ForSea Helsingør – Helsingborg, Marienlyst Strandhotel, Konventum Konferencecenter, Kulturværftet og endelig Frederiksborg Centret, som også den 7. januar 2020 åbner op for den nye multiarena, der giver et helt nyt internationalt perspektiv for events. 

Læs meget mere om,
hvordan I holder det næste møde i Kongernes Nordsjælland på
unikkemoedesteder.dk

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
2--
MiljøLogistik tager gerne skraldet for de danske virksomheder
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
Good Company
Den største forandring er ikke teknologien og den nye indretning
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
Panoramic shot of the coast at Greenland, Qaqortoq with a boat sailing in the sea
Verdens største ø har enorme muligheder - Hvis man forstår konteksten
Letbanen
Revision af Fingerplan vil på flere måder være vigtig for ejendomsmarkedet

Læs også

EK_Rikke-Karen-Helle_august_2026_3_fuld
Erhvervsakademi København sætter ledertrivsel på dagsordenen
Et nyt forskningsprojekt fra Erhvervsakademi København (EK) peger på, at forbundethed er en vej til ledertrivsel. Nu skal den nye viden...
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
Presse SB 2000x1666
Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads
I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen....