Gør verdensmålene til en del af din forretningsstrategi, udnyt dine data og etablér relevante partnerskaber. Sådan lyder rådene fra Carve Consulting til virksomheder, der vil styrke deres brug af FN’s Verdensmål. Og redskaberne er lige ved hånden.
Hvis vi skal nå de bæredygtighedsmål, der er opstillet i Danmark, i EU og i erhvervslivet, hvor stadig flere virksomheder har net zero-ambitioner, så kræver det, at virksomhederne får integreret verdensmålene i forretningsstrategien. Det mener Birgitte Kofod Olsen, partner i management consulting-huset Carve Consulting.
”Der er stadig en tendens til, at verdensmålene og arbejdet med bæredygtighed ligger lidt på sidelinjen. Måske spørger bestyrelsen den daglige ledelse, hvordan det går med verdensmålene, og måske er der er en dialog om, hvilke knapper man kan skrue på for at nedbringe virksomhedens energiforbrug, og det er da bedre end ingen indsats. Men verdensmålene er stadig ikke tænkt ind i den måde, man grundlæggende driver og udvikler sin forretning på,” siger Birgitte Kofod Olsen.
Hvad er væsentligt?
Men det er en kompleks opgave at fuldintegrere bæredygtighed i forretningen, fordi det påvirker alle forretningsområder, både driften og de administrative funktioner. De relevante spørgsmål, man skal stille, spænder vidt. Fra: Hvordan kan vi tænke miljømæssige og sociale hensyn i det produkt, vi laver? Til: Hvor kan vi – med blik for vores risiko for at påvirke mennesker, miljø og samfund negativt – lægge vores produktion? Birgitte Kofod Olsen anbefaler derfor, at man laver en væsentlighedsanalyse af, hvilke verdensmål virksomheden påvirker positivt og negativt, og hvor virksomheden skaber den største værdi både for sig selv og for samfundet. Med udgangspunkt i væsentlighedsanalysen kan man udforme en strategi, hvis relevans for forretningen stadig kan overraske selv rutinerede virksomhedsledere.
”Det er interessant at se reaktionen fra direktionen bagefter. De er ofte overraskede over, hvor godt resultatet kan forenes med forretningsstrategien. Vi skal netop derhen, hvor CSR og udvikling af forretningen hænger fint sammen. Det skal med allerede, når man tænker de første tanker om, hvordan forretningen skal udvikle sig”.
Værktøjerne er her
Redskaberne, der kan hjælpe virksomheder med at identificere, hvor de kan arbejde med de forskellige relevante verdensmål, har været tilgængelige længe, understreger Birgitte Kofod Olsen. Hun peger først og fremmest på SDG Compass – på dansk kaldet ’Verdensmålskompasset’ – som er udviklet af FN Global Compact med partnere.
”Verdensmålskompasset er et rigtig godt redskab til at komme igennem processen med at udarbejde en væsentlighedsvurdering. I den engelske udgave er der også fokus på delmålene, og dermed får man også foreslået KPI’er, man kan arbejde med. Fordelen ved KPI’erne er, at de hovedsageligt bygger på den globale standard Global Reporting Initiative, og så snart vi bruger disse GRI-indikatorer, kan vi lave benchmarks. Selv om GRI har nogle år på bagen, er det stadig et ret solidt redskab. Det er omfattende, men er blevet moderniseret, og det er det eneste tilgængelige redskab, som er udviklet i samarbejde mellem FN, virksomheder, NGO’er og andre interessenter, og som anvendes globalt. Det danner også grundlag for de fleste ESG-parametre.”
Hvilke verdensmål er relevante?
Nogle virksomheder kan have en klar forestilling om, hvilke verdensmål de oplagt bør fokusere på. Andre er ikke klar over deres mulighed for at gøre noget godt på nogle områder eller mindske deres negative påvirkning. En systematisk væsentlighedsanalyse skaber klarhed over, hvor en virksomhed har stor indvirkning og stor potentiel påvirkningskraft.
”Jeg har flere gange været med til at identificere relevante verdensmål ved hjælp af interessentdialog, som afdækker omverdenens forventninger til virksomheden. Der kan poppe overraskelser op, som kan være rigtig gode forretningsmæssigt. Men der er naturligvis også verdensmål, der ligger lige til højrebenet. For en medicinalvirksomhed er det oplagt at arbejde med verdensmål 3 om sundhed og trivsel, og for andre virksomheder giver det bedst mening at gøre noget ud af verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.”
I verdensmålenes unge dage greb mange virksomheder ofte blot et verdensmål og klistrede det på de aktiviteter, de allerede havde igangsat.
”Men det er godt for forretningsstrategien, at man kommer igennem dem alle sammen. Man skal ikke nødvendigvis vælge dem alle sammen, men være kritisk og prioritere. Og vi kan da også se i de undersøgelser, vi udfører i Carve Consulting, at virksomhederne er blevet bedre til at prioritere verdensmålene og arbejde med dem, der gavner både forretningen og samfundet. Det har rykket sig fra at være en markedsføringsøvelse til at være mere forretningsnært.”
Udnyt data
I den videre proces er det vigtigt at udnytte potentialet i data og teknologi. Som felt bliver det strategiske arbejde med verdensmål mere komplekst i takt med skærpede lov- og compliancekrav, der er risikobaserede og stiller krav til god selskabsledelse.
”Derfor kræver det noget af ens data, når man skal rapportere på sine indsatser. Der er med andre ord behov for, at vi rykker ud af Excel-arkene og over i databaserne, så vi kan få en mere solid dataunderstøttelse af vores indsatser,” siger Birgitte Kofod.
Brug af databaser og softwarebaserede metoder til dataanalyse højner kvaliteten af de data om egne verdensmål-indsatser, virksomheder ligger inde med.
”Når vi konsekvent bruger en database, ligger data kun ét sted, og vi kan nemt se, om og hvornår en indtaster er inde og rette, og hvornår den medarbejder, der skal godkende, er inde og godkende. Det giver en helt anden sikkerhed og højere kvalitet af data, når du bruger softwarebaserede løsninger. Det tror jeg, vi vil se en stigning i anvendelsen af de kommende år.”
For eksempel øger EU’s taksonomiforordning for bæredygtig udvikling kravene til virksomheders håndtering af data og evne til at koble dem til økonomiske analyser.
”Det bliver generelt mere kompliceret at holde styr på data, og der kommer større krav til, at kvaliteten af ens data skal være høj. Og når du har en database, bliver det også nemmere for revisionen at udføre kontroller.”
Software letter data-håndteringen
Lige nu er Carve Consulting ved at udbygge sin softwareløsning til håndtering af data om verdensmål, så den også kan håndtere de såkaldte Scope 3-beregninger, som vedrører de indirekte emissioner, virksomheden ikke selv kontrollerer – dvs. især emissioner fra leverandører, fra brugsfasen og affaldshåndteringen.
”Med den nye software kan virksomheder bede leverandører om at taste data ind, hvor de andre data allerede ligger, så de ikke skal bakse med leverandørers Excel-ark, som kommer ind på mail. I dag efterspørger de mest avancerede virksomheder faktisk, at de kan få data ind i realtid, så de for eksempel kan få direkte oplysninger fra deres forsyningsselskaber.”
Men også blandt SMV’erne er der et voksende ønske om at kunne arbejde mere strategisk med disse ting, fordi det er et krav fra både forbrugere og B2B-kunder.
”Der er større forventninger til, at virksomheder har en bæredygtighedsindsats, og den næste generation, der kommer ud på arbejdsmarkedet, vil jo helst være i virksomheder, hvor man har taget de her skridt. Derfor er det alle størrelser af virksomheder, som i disse år bringer teknologien i spil.”
Dan partnerskaber
Men det er lige så vigtigt at gøre sig klart, at vi ikke kan nå vores mål for bæredygtighed – socialt eller klimamæssigt – alene, mener Birgitte Kofod Olsen. Partnerskaber er vejen frem, og de kan have mange sammensætninger. Alle virksomheder skal spørge sig selv, om der er andre virksomheder, de kan gå sammen med. Er der klynger, der giver mening? Er der NGO’er, foreninger og brancheorganisationer, som det er relevant at samarbejde med?
”Der kan for eksempel være lokale interesser i de områder, hvor man har produktion og distribution, hvor man kan gå ind og arbejde med repræsentanter for forbrugere og borgere. Den form for partnerskaber er vi nødt til at se udvikle sig noget mere end i dag.”
Carve Consulting kommer i marts med sin tredje rapport om værdiskabelse gennem partnerskaber, og en af pointerne er, at partnerskaber kræver professionalisme.
”Man skal arbejde systematisk for at opbygge gensidig tillid, åbenhed og respekt. Det kræver en særlig kompetence i virksomheder at etablere og drive partnerskaber på en måde, der skaber værdi. Det er et nyt felt i arbejdet med verdensmålene.”
Vi har en fælles interesse
Og nok skaber det en ekstra forpligtelse for en virksomhed at gå i partnerskab med en NGO, men dialogen med kritisk anlagte interessenter er samtidig blevet nemmere, fordi der er opstået et globalt fællesskab omkring verdensmålene.
”Vi vil alle sammen det gode for det nære samfund og det globale. Der er med verdensmålene kommet en anden samtaleplatform, og det er blevet nemmere at se vores fælles interesser i at gøre en konkret indsats. I dag kan alle parter se, at de har glæde af at gå ind i et samarbejde, fordi de kan opnå bedre resultater sammen.”
