CSRD træder i kraft lige om lidt for de allerstørste virksomheder, men hvornår kommer de standarder, som man skal rapportere efter? De bliver også kaldt ESRS og findes nu i udkast på dansk.
EU-Kommissionen vedtog i slutningen af sommerferien de nye standarder, som virksomheder skal bruge, når man skal rapportere efter de nye EU-regler om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Nu er udkast til den danske oversættelse af standarderne offentliggjort – og det er ca. 300 sider, som man kan finde på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det er de generelle krav – dvs. uanset sektor og branche. De sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder er endnu ikke klar – og vi ser formentlig de første en gang til næste år.
Udkastet til den danske oversættelse lader dog en del tilbage at ønske. Mængden af fejl i den danske sprogversion er omfattende. Dansk Erhverv har sammen med FSR – danske revisorer, DI, Forsikring og Pension og Finans Danmark valgte i august at rejse bekymringerne for Erhvervsministeriet.
Kommissionen igangsatte for længe siden et arbejde i EFRAG om udkast til europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS). Det er dem, der bliver henvist til i CSRD – direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. EFRAG er en privat organisation, som gennem flere år har rådgivet Kommissionen om godkendelse af regnskabsstandarder til brug i EU.
Hvad er de europæiske bæredygtighedsstandarder?
Bæredygtighedsstandarderne (ESRS’erne) indeholder 12 ”bokse”, som indeholder en række oplysningskrav og datapunkter, som virksomhederne skal bruge til at rapportere efter. De 12 standarder er sektoragnostiske, dvs. gældende for virksomheder på tværs af alle brancher. Der vil efterfølgende komme yderligere delegerede retsakter, der fastsætter sektorspecifikke standarder, standarder for børsnoterede SMV’er og frivillige standarder for SMV’er.
Oversigt over de nye bæredygtighedsstandarder er:
Bilag I omfatter
Tværgående standarder:
- ESRS 1 Generelle krav
- ESRS 2 Generelle oplysninger
Standarder for miljø:
- ESRS E1 Klimaændringer
- ESRS E2 Forurening
- ESRS E3 Vand- og havressourcer
- ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer
- ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
Standarder for sociale forhold:
- ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
- ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden
- ESRS S3 Berørte samfund
- ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere
Standarder for ledelsesmæssige forhold:
- ESRS G1 Virksomhedernes adfærd
Bilag II er en liste over forkortelser og ordliste med de definitioner, som man skal anvende, når man skal rapportere om bæredygtighed. Lige nu drøfter de danske erhvervsorganisationer oversættelsens kvalitet med Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Der er ingen tvivl om, at EU-kommissionens oversættere har haft travlt, da de oversatte de mange sider fra engelsk til dansk. Der er i forvejen tale om et nyt, meget omfattende og komplekst regelsæt – også i den engelske udgave.
Det er afgørende for en fornuftig implementering, at der bliver tilvejebragt nødvendig vejledning målrettet virksomhederne, der skal i gang med arbejdet med de nye regler. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle ESRS’erne, som den enkelte virksomhed skal arbejde med fra dag 1. Alle virksomheder skal dog levere en række generelle oplysninger, som er beskrevet i ESRS 2 Generelle oplysninger.
Det afhænger af det såkaldte ”dobbelte væsentlighedsprincip”, hvilket eller hvilke ESRS’ere man skal begynde at arbejde med. Hovedprincippet er, at virksomheder skal rapportere om det væsentligste og det vigtigste først. Det er beskrevet i den standard, der hedder ESRS 1 Generelle krav, hvor man i kapitel 3 kan læse mere. Og hvis man synes det lyder svært, så er det fordi det er svært. Der er i den grad tale om nye regler, hvor man fortsat savner vejledning, tjek på definitioner og begreber, fortolkninger og i det hele svar på en masse spørgsmål. Det er et arbejde, som vi i Dansk Erhverv følger tæt og allerede bidrager til.
CSR, ESG eller CSRD: Hvad betyder forkortelserne?
Virksomheder arbejder med CSR. Nogle gange kalder man det ESG. For tiden prøver man at danne sige et overblik over ESRS, som virksomheder skal bruge til rapportering jf. CSRD. Der er også nogen, der taler om CS3D, som er inspireret af UNGP. Hvis du også har vanskeligt ved at finde rundt i de mange forkortelser, som præger arbejdet med bæredygtighed i disse år, så læs med her. I takt med at bæredygtighedsdagsordenen udvikles og rapporteringskravene skærpes, bliver flere og flere initiativer sat i søen og mere regulering tegnet op. Der findes nu masser af direktiver, forordninger, retningslinjer og standarder med tilhørende kringlede navne. Resultatet er et hav af forkortelser, men hvad betyder de?
Her vil vi forsøge at gennemgå en række af de forkortelser, man oftest støder på og giver en kort beskrivelse af, hvad det dækker over.
CSR: Corporate Social Responsibility
Virksomheders arbejde med bæredygtighed og samfunds-ansvar (øget tendens til at ”ESG” bruges som synonym for ”CSR”)
CSDDD/CS3D: Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Forslag til EU-direktiv, som introducerer forslag til lovpligtig due diligence på miljø- menneskerettighedsområdet
CSRD: Corporate Sustainability Reporting Directive
Det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering
EFRAG: European Financial Reporting Advisory Group
EFRAG er en privat organisation, der yder teknisk rådgivning til EU-Kommissionen om rapporteringsstandarder
ESG: Environment, Social, Governance
E = Klima/miljø S = Sociale forhold og G = Selskabsledelse. ESG-data er ikke-finansielle data om bæredygtighed, som ofte bliver anvendt af investorer og generelt i den finansielle sektor som synonym med CSR
ESRS: European Sustainability Reporting Standards
Sæt af standarder vedrørende miljø og sociale forhold samt selskabsledelse, som virksomheder skal rapportere om jf. CSRD – det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering
GRI Global Reporting Initiative
FN-initiativ og en anerkendt international ramme for rapportering om bæredygtighed
ISSB International Sustainability Standards Board
Udarbejder globale standarder for bæredygtighedsrapportering
MiFID Markets in Financial Instruments Directive
Direktiv om markeder for finansielle instrumenter og omfatter krav til handel med finansielle instrumenter i EU
MNE Guidelines: OECD Guidelines for Multinational Enterprises
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er anbefalinger fra regeringer til virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd
NFRD: Non-Financial Reporting Directive
Det gældende (og snart forhenværende) direktiv om bæredygtighedsrapportering
OECD RBC: Organisation for Economic Co-operation and Development’s Responsible Business Conduct
I OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder defineres bl.a. Responsible Business Conduct – ansvarlig virksomhedsadfærd
SBTi: Science Based Targets initiative
Non-profit initiativ som skal sikre at virksomheders klimamål stemmer overens med indfrielsen af målsætningerne i Paris-aftalen
SFDR: Sustainable Finance Disclosure Regulation/Disclosure-forordningen
EU-regler om finansielle rådgiveres oplysningsforpligtelser om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) i investerings- og rådgivningsprocesser.
(Ingen forkortelse): Taksonomi-forordningen
Teknisk klassificeringssystem, der definerer hvilke af en virksomheds økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige
UNGC United Nations Global Compact
Frivilligt initiativ for virksomheder, der opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar
UNGP United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights
FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og er FNs forventninger til stater og virksomheder om arbejdet med menneskerettigheder
