Sponseret indhold

Nye Polaris-fonde på investeringsjagt

Polaris Private Equity, der har investeret i næsten 50 virksomheder siden etableringen i slutningen af 1990’erne, træder ind i 2022 med to nye fonde, der er parat til at investere et godt stykke over 5 mia. kr. i nordiske virksomheder.

I den ene og klassiske fond V er der rejst 5,1 mia. kr., som skal bruges til at købe majoritetsposter i udvalgte solide virksomheder. Den anden fond er på foreløbigt 500 mio. kr. og forventes at komme op på 1 mia. kr. til sommer. Den er en del af et nyt forretningsområde – Polaris Flexibel Capital – hvor der ydes ansvarlig kapital og minoritetsinvesteringer.

”Vi har arbejdet med majoritetsinvesteringer siden slutningen af 1990’erne, og over tid har vi haft ejerskabet i 48 virksomheder, hvoraf vi har de 17 selskaber tilbage i porteføljen i dag. Investeringerne har primært været rettet mod generationsskifter. Den strategi fortsætter med fuld styrke med den nye fond V, hvor vi måtte melde udsolgt, da vi ramte 5,1 mia. kr.,” siger managing partner i Polaris, Jan Johan Kühl, der fortæller, at Polaris allerede har købt fem virksomheder i den nye fond.

”Vi har etableret en ny type fond under Polaris Flexible Capital, og det skyldes, at der de seneste år er kommet et behov i markedet, som ikke dækkes i dag. En del mindre og mellemstore virksomheder har brug for risikovillig kapital, men ønsker ikke at afgive kontrollen med deres virksomhed. De har ikke mange steder at gå hen i jagten pga. nye reguleringskrav til bankerne samtidigt med at pensionskasserne har svært ved at håndtere de relativt lave kapitalbehov, som SMV’erne kan have. Der opstod en oplagt mulighed for at gå ind på det område, da vores nye mand på området Jesper Langmack stoppede i Danica og kunne hentes over til Polaris og bruge hans erfaring og stærke track record til at lancerer den nye strategi,” fortæller Jan Johan Kühl. 

Den nye strategi i Polaris Flexible Capital er 100 pct. komplementær med de klassiske investeringer i Polaris-regi, og kan tilbydes til præcis den samme type virksomheder.

”Vi kan have en endnu bedre dialog med virksomhederne, om hvilke løsninger der passer dem bedst – en overtagelse af kontrollen eller blot et kapitalindskud. Der har været mange spændende sager i Danmark og Sverige, som vi hidtil har sagt nej til, men som vi kan hjælpe nu.”

Jan Johan Kühl fortæller, at han og Jesper Langmack har siddet i møder, hvor virksomheden først ville høre om et lån til ansvarlig kapital, men da der var behov for, at der blevet taget mere fat i udviklingen af selskabet, endte den hos deres klassiske fond. Omvendt har de også haft møde med en anden virksomhed, som ikke passede ind i den klassiske opkøbsmodel. Det var en god virksomhed, som havde brug for kapital, og derfor kunne Jesper Langmack og Polaris Flexible Capital træde til.

Solide virksomheder
Den typiske virksomhed, som Polaris ser på, er en velkørende virksomhed med spændende udviklingsmuligheder, og typisk hvor ejeren ønsker en partner med på rejsen. Virksomhederne har gode produkter og god service, men der er også meget, som man kan gøre for at få virksomheden mere op i fart. 

”Vi tager virksomhederne på to udviklingsrejser. Den ene er en professionaliseringsrejse i en ambition om virksomheden bliver best-in-class i sin industri eller er på vej til at blive det. Det handler om kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed, vækstrater, profitabilitet og bæredygtighed. Denne første rejse er en forudsætning for den anden rejse.”

”Den anden rejse er en vækstrejse. Virksomheden tjener måske 50 mio. kr. om året, og det er de eksisterende ejere helt forståeligt tilfredse med. Men de kan også være lidt bange for at tage det næste og lidt risikable skridt og sigte mod 100 mio. kr. De er måske nervøse for, at noget går skævt. Det kan vi bedre håndtere, da vi er inde i flere virksomheder på en gang,” siger Jan Johan Kühl, der tilføjer, at de gennemsnitlige virksomheder kommer ud af Polaris-ejerskabet med en noget højere vækstrate, end da man gik ind i virksomheden.

Bæredygtighed er også et centralt tema for virksomhederne hos Polaris, som har udnævnt en af deres senior investeringsfolk til at stå for området for at sikre at det ikke bliver ved snakken, når man skal gøre virksomhederne mere bæredygtige. 

”Bæredygtighed fylder, fordi det er et krav fra vores investorer og hos de virksomheder vi investerer i, men fremfor alt fordi det skaber værdi i selskaberne, siger Jan Johan Kühl, der fortæller, at man for tre år siden indførte en årlig bæredygtighedspris, der gives til den virksomhed i deres portefølje, som har gjort det bedst på området.

Læs videre her: polarisequity.dk

Seneste nyt

IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer
Renovering--
Renoveringspuljen
Gregers Nytort Rasmussen, presse
Colliers Danmark udnævner Head of Research til partner
IMG_8337 komprimeret
Unik fusionerer med hollandske Zig for at styrke den AI drevne digitale transformation af ejendomsbranchen
Foto BRE 070526
Vi tager vand for givet

Mest læste på BusinessReview.dk

1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd
IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
LagurbyMajaKaren
Den kemifri vej til færre kalkgener
Processed with VSCO with a6 preset
Pentabase smed alt og gik fra cancer-diagnostik til Corona – så længe det er nødvendigt
Budgetvenlig-designlinje-Kompakt-62-1
Sommerhuse vinder frem på boligmarkedet
20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger

Læs også

Group shot LR
Fremtidens ledelse kræver et mentalt skifte
– AI og konstant forandring ændrer spillereglerne Da jeg i sin tid tog min egen MBA i Frankrig, lærte vi at lede mennesker, træffe...
Ny Christianiacykel
Følelser er fremtidens vigtigste kompetence
Din evne til at håndtere følelser, påvirker dine ledelsesresultater. Forandringer og ustabilitet forstærker vores følelser: usikkerhed,...
2020_05_29_JakobBrandt_SMV_11_4259x6389_Credit_UlrikJantzen
God ledelse sikrer frihed til vækst
I Europa taler vi om stærkere industri, teknologisk suverænitet og grøn omstilling. Men samtidig drukner vi vores egne virksomheder...