Allerede fra 2024 skal større, børsnoterede virksomheder leve op til EU’s nye CSRD-direktiv, der definerer nye og skrappe regler for bæredygtighedsrapportering. Det er regler, der indirekte kan få betydning for stort set alle danske virksomheder.
Bæredygtighed er på alles læber, og danske virksomheder ér faktisk rigtig godt med, når det gælder den grønne omstilling. Det mener Marie Gad, der er chef for Global Udvikling og Bæredygtighed i Dansk Industri. Derfor har hun principielt intet imod, at EU-Parlamentet har vedtaget et direktiv, der fremadrettet skal skabe faste rammer for virksomheders såvel positive som negative effekt på samfund og miljø.
”Der er ikke nogen tvivl om, at bæredygtighedsrapportering bliver et konkurrenceparameter helt på linje med det at kunne levere ydelser og produkter i den rigtige kvalitet til den rigtige pris. Derfor mener jeg som udgangspunkt, at det nye CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) er et godt initiativ – blot er jeg bekymret for implementeringen af det. Jeg frygter, det vil blive voldsomt tungt at administrere”, siger Marie Gad.
Slut med greenwashing
Hovedformålet med det nye direktiv er, at det ikke længere skal være muligt for virksomheder at gemme sig bag bæredygtighedsslogans, der nogle gange viser sig at være lidt for luftige. I første omgang gælder det større, børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, hvilket vil sige, at omkring 50.000 europæiske virksomheder nu skal dele deres ESG-bæredygtighedsdata (Environmental, Social and Governance) med myndighederne.
”Det bliver en kæmpeopgave, som virksomhederne skal i gang med allerede nu, for indberetningskravet kommer til at gælde fra 2024. De store virksomheder skal nok forstå at håndtere opgaven, om end den er tung, men til gengæld frygter jeg, at en lang række små og mellemstore virksomheder kommer i klemme. Rapporteringskravet gælder nemlig også virksomhedens kunder, leverandører og partnere, ja i nogle tilfælde hele værdikæden”, siger Marie Gad videre.
En trussel mod SMV’erne
Det vil derfor betyde, at rigtig mange virksomheder i SMV-segmentet rent faktisk også skal leve op til ånden i direktivet, fordi de leverer til eller har samhandel med en eller flere af de større, børsnoterede virksomheder i Danmark eller et andet EU-land. Ifølge Marie Gad risikerer dermed selv gode virksomheder med gode produkter at blive elimineret fra værdikæden, hvis de ikke har styr på den dokumentation, som de vil blive afkrævet.
”Uanset om man er stor eller lille, er der ikke nogen tvivl om, at det nye direktiv vil blive særdeles ressourcekrævende. Samtidig bliver det en udfordring at implementere det på en ensartet måde i den danske lovgivning, det vil sige en måde, der går på tværs af de forskellige sektorer”, uddyber Marie Gad. Hun frygter desuden, at direktivet på trods af de gode intentioner kan betyde, at nye bæredygtighedsinitiativer simpelthen drukner i administration.
Endelige regler kommer snart
Sammen med en række andre erhvervsorganisationer er Dansk Industri gået forrest i arbejdet med at gøre reglerne så praktisk anvendelige som muligt. Dette arbejde indbefatter blandt andet tæt kontakt til de politikere, der skal være med til at integrere direktivet i den danske lovgivning, og desuden er der etableret en såkaldt følgegruppe, hvor danske virksomheder både kan få information om udviklingen og give Dansk Industri input til det politiske arbejde.
”De helt specifikke krav til afrapportering er ikke klar endnu. De vil blive fastsat i de såkaldte ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards)”, forklarer Marie Gad. Sanktionerne bliver de samme for bæredygtighedsrapporteringen, som de, der er knyttet til de nuværende regler om virksomhedernes årsrapport.
Ansvaret gælder hele ledelsen
ESRS-standarderne forventes dog at være klar inden for relativt kort tid, og med tanke på, at de nye rapporteringsregler om bæredygtighed skal indarbejdes i årsrapportloven gældende fra 1. januar 2024 anbefaler Marie Gad, at virksomhederne allerede nu går i gang med at analysere, hvilke tiltag, der skal til for, at de kan leve op til direktivet. Der bliver nemlig samme ansvar for denne rapportering som for den finansielle del af årsrapporten.
Det ultimative ansvar kommer til at ligge hos ledelsen. Hvert enkelt medlem af de ansvarlige organer, det vil sige bestyrelse og/eller direktion, får ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen. De får dermed også ansvar for, at årsrapporten opfylder kravene til rapportering om bæredygtighed. En revisor eller rådgiver skal desuden afgive en erklæring om bæredygtighedsrapporten.
