Ledelse er ved at blive anerkendt som et fag, fremfor bare et personligt talent, man måske kan have eller ej. Udviklingen af ledelsesfærdigheder bliver ikke længere overladt til ”learning by doing”.
Fx ser vi i CfL, at deltagere på vores kompetenceudviklingsprogrammer oftere kommer inden eller i sammenhæng med tildeling af personaleansvar. Før kom mange deltagere først, når de havde slået sig på ledelsesopgaverne eller som kompensation for ikke at magte rollen som personaleleder. Det er et sundhedstegn, fordi det indikerer erkendelse af nødvendige kompetencer.
Ledelsesfaget er hypet og ofte kritiseret for at være præget af modediller. Men det er ikke helt korrekt, for mange metoder har årtiers historik.
Unødvendig bekymring
Et par eksempler på regulært håndværk, der dokumenterbart øger kvaliteten af arbejdslivet:
1. Situationsbestemt Ledelse
Metoden Situationsbestemt Ledelse træner ledere i at matche konkrete opgaver med medarbejderes forudsætninger. Det sikrer, at medarbejdere faktisk får den nødvendige og korrekte ledelse, hvilket er afgørende for kvaliteten af arbejdslivet. ”Et kørekort til ledelse”, som en af vores certificerede kunder kalder denne metode. Trygfonden har netop offentliggjort tryghedsmålingen for 2023. Her svarede 20 pct., at de er bange for at få en uoverskuelig opgave på jobbet. En stigning fra 4 pct. i 2004. Det gælder især unge under 29 år, hvor 32 pct. har denne bekymring, men skarpt forfulgt at de 30-39-årige, hvor 27pct. deler bekymringen.
I samme undersøgelse svarer 40 pct. af de 30-39-årige, at de ”frygter alvorlig stress, så de ikke kan klare kravene i hverdagen”. Det gælder også +30 pct. af de 40-49-årige. Bemærk, at her er det jo ikke bare de unge, som bekymrer sig over arbejdslivet. Det er helt unødvendigt, at mennesker skal leve med sådan en frygt. Vi har jo metoder til at etablere det nødvendige samarbejde om arbejdsvilkår og jobindhold.
2. Personlighedstest
Mange har også mødt personlighedstest i deres arbejdsliv. I dygtig ledelse anvender man ikke udelukkende test til selektion, men også til at forstå den enkeltes personprofil. Mennesker er forskellige, og derfor har vi forskellige behov. Det, der stimulerer en person, kan skabe stress hos en anden. Det træner man ledere i at arbejde med for at optimere arbejdsforholdene, tilpasse opgaver og kommunikere konstruktivt med hver enkelt medarbejder.
Eksempler på metoder, der er udviklet gennem årtier og i dag meget veldokumenterede.
Ledelse skal imødekomme menneskers helt grundlæggende naturlige behov. Derfor er det helt i orden, at folk insisterer på et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv, og truer med at tjekke ud hvis de oplever for lav ledelseskvalitet til at kunne leve godt.
