Hotelbranchen driver en bæredygtig omstilling

Bæredygtighed, grøn omstilling og FN’s Verdensmål er blevet faste gæster i en ressourcetung hotelbranche. Mai-Britt Jensen, der er HR direktør hos Comwell, fortæller om den helt nødvendige omstilling.

Selv om danskerne ønsker mere bære-dygtighed, så følger villigheden til at betale for det, desværre ikke helt med. En undersøgelse fra Sustainable Brand Index viser, at bæredygtighed fylder meget i dagligdagen for 70 procent af de adspurgte danskere.

Selv om flertallet gerne vil gøre en indsats for at skabe en bedre jord også til de kommende generationer, må det helst ikke koste ekstra. Undersøgelsen viser nemlig, at kun 32 procent er villige til at betale 10 procent ekstra for bæredygtige alternativer.

Den bæredygtige rejse
Hos Comwell, der for andet år i træk er kåret som den mest bæredygtige hotelkæde i Danmark, kender de problemstillingen. Alligevel går hotelkæden i front, når det gælder om at reducere de tunge ressourcemæssige aftryk på klimaet.

”Vi har arbejdet intenst med bæredygtighed lige siden 2015, hvilket bl.a. resulterede i Det Økologiske Spisemærke i bronze i starten af 2016. Hotelbranchen er en ressourcetung branche, fordi det er dybt indbygget i vores servicegen. Vi har valgt den bæredygtige vej, fordi vi mener, det er den eneste rigtige. Vi går ikke på kompromis med servicen, men ser i stedet på, hvordan vi kan gøre tingene på en bæredygtig måde,” forklarer Mai-Britt Jensen.

Det hele begyndte i køkkenet
Et af de steder, hvor Comwell i første omgang tog fat i 2015, var i køkkenet. Her blev låget nysgerrigt løftet på gryderne, hvor der naturligvis bruges mange ressourcer på mad til gæsterne.

To køkkenchefer blev sendt på kursus på Hotel- og Restaurationsskolen, hvilket blev startskuddet til en spændende rejse og grobunden for Comwells egne uddannelser som henholdsvis Food Coordinator og bæredygtighedsambassadør.

”På Food Coordinator uddannelsen blev der blandt andet sat fokus på madspild, råvareudnyttelse og råvarer i sæson. Det var også noget af en øjenåbner at holde øje med skraldespandene, der hurtigt afslørede, hvor meget der fx blev kasseret af en grøntsag,” siger Mai-Britt Jensen.

Fadene på buffeten er også blevet mindre gennem årene. Ikke fordi gæsterne skal snydes, men fordi madspildet bliver reduceret, når det er mindre fade, der løbende fyldes op.
Comwell oplevede hurtigt, at en bæredygtig strategi ikke nødvendigvis behøver at være en omkostningstung strategi. Det kan også handle om at udnytte de ressourcer bedre, som allerede er til stede fx råvarerne i hotellets køkken.

”Ja, det er ofte dyrere at købe økologisk og lokalt, men når råvarerne udnyttes optimalt, så kommer der balance i regnskabet,” siger Mai-Britt Jensen.

Bæredygtighed hele vejen igennem
Siden har Comwell arbejdet intenst med bæredygtigheden på en stribe andre områder. Energiforbruget er gennem de seneste tre år reduceret markant; elforbruget med 10 procent, varmeforbruget med 8 procent og vandforbruget med 15 procent.

Comwell stiller krav til leverandørerne både i køkkenet og til tekstiler som fx lagner og håndklæder. Endelig vejer CSR – den sociale side af bæredygtigheden tungt. Dette ses både i en kontinuerlig uddannelse af elever samt ønsket om at skabe en rummelig arbejdsplads gennem virksomhedspraktik, ressourceafklaringsforløb og fleksjobordninger.

Fokus på FN’s Verdensmål
I dag arbejder Comwell aktivt med FN Verdensmålene med særlig fokus på: Nr. 4: Kvalitetsuddannelse, nr. 7: Bæredygtig energi, nr. 8: Anstændige jobs og anstændig vækst og nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

”Vi kan se i vores trivselsanalyser, at medarbejderne også har taget godt imod omstillingen. Vi oplever faktisk tit, at de kommer med gode ideer til, hvordan vi kan blive endnu mere bæredygtige. Det er vi stolte af, og der er ingen tvivl om, at det er vores medarbejdere, der driver arbejdet med bæredygtighed i det daglige, ” fortæller Mai-Britt Jensen og uddyber:

”Vi er hele tiden på en rejse, hvor vi forsøger at blive en bedre udgave af os selv. Med tiden kommer der ny teknologi og nye måder at gøre tingene på, og det tager vi til os. Ja, og vi kan tydeligt mærke, at gæsterne også sætter pris på vores arbejde.”

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
Disko 1--
Bluejay Mining udvikler mineprojekter i Grønland
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
Sensorer
Tonsvis af data - men kun ringe grad af forståelse
2--
MiljøLogistik tager gerne skraldet for de danske virksomheder
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling
Smiling designers working together
Onboarding er det første skridt mod større jobglæde

Om bæredygtighed:

• 65 % af danskerne diskuterer bæredygtighed med familie og venner

• 70 % af danskerne tænker over at være bæredygtige, når de handler

• 32 % af danskerne er villige til at betale 10 pct. mere for et bæredygtigt alternativ

• 59 % af danskerne er optimistiske og tror, at vi sammen kan løse klimakrisen.

Kilde: Sustainable Brand Index

Læs også

EK_Rikke-Karen-Helle_august_2026_3_fuld
Erhvervsakademi København sætter ledertrivsel på dagsordenen
Et nyt forskningsprojekt fra Erhvervsakademi København (EK) peger på, at forbundethed er en vej til ledertrivsel. Nu skal den nye viden...
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
Presse SB 2000x1666
Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads
I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen....