Sponseret indhold

HELT I ORDEN, AT FOLK STILLER KRAV TIL ARBEJDSLIVET

Af:

Danskernes uvilje mod at arbejde handler ikke bare om svigtende arbejdsmoral hos forkælede unge generationer og dovne boomere med store pensionsopsparinger. Samfundsbevægelsen kan faktisk også handle om noget konstruktivt, nemlig at vi for første gang i historien insisterer på ordentlig ledelse af vores arbejdspladser.

Skrevet af: Thomas Hanssen, direktør i CfL, november 2023

På allerhøjeste politiske plan bliver danskerne formanet om at yde en livslang arbejdsindsats. Ellers står verden, som vi kender den, ikke længere. Statsministeren siger ”glem det” i debatten om arbejdsliv, og i disse dage udgiver integrationsminister Kaare Dybvad Bek en bog med den ideologiske titel, ”Arbejdets Land”. Samfundsbevægelsen får altså vægtig politisk opmærksomhed. Medierne flyder også over med historier om danskeres fravalg af arbejdsliv og deres forventninger til jobbet.

Generationer
Især de unge stiller krav til arbejdslivet. Der er meget, som Generation Z (født fra 1995 til 2012) enten ikke vil eller absolut har behov for. De kritiserer forholdene på arbejdsmarkedet, for de vil ikke være fortravlede fraværende forældre. Derfor har Kaare Dybvad Bek også mødt massiv modstand efter sine udtalelser i JP’s podcast ”Under gulvtæppet” om stoltheden over at hente børn “fem minutter i lukketid”. De unge stiller også krav til selve jobbet, så de modsiger chefen og forventer meningsfuldhed, involvering og anerkendelse. En rekrutteringsvirksomhed med speciale i unge generationer offentliggjorde for nyligt en analyse med konklusionen, at hver tredje unge brændte ud af dårlig ledelse (YPAI Guide 2023).

Men det er ikke nyt, for AS3 lavede i 2021 en analyse, der nåede til samme budskab. Dog var det her +40 årige privatansatte i mellemstore virksomheder, som var absolutte topscorere på ønsket at forlade arbejdspladsen pga. dårlig ledelse. Måske forklaringen på tidlig tilbagetrækning, hvor ældre generationer stræber efter en arbejdsfri tilværelse ved at udnytte pensionsopsparing og skattefri friværdi. Så det handler næppe om generationer. Det handler om menneskers behov i arbejdslivet.

De unge taler højt
I debatten er det overset, at udviklingen har stort konstruktivt potentiale. Vi er begyndt at debattere ledelse og stille kvalitetskrav til arbejdslivet. I Center for Ledelse følger vi udviklingen i vores medlemsvirksomheder og holder ofte arrangementer om ledelsestemaer som generationsledelse, fire-dages arbejdsuge, hybridledelse med ret til hjemmearbejdsplads, forebyggelse af stress osv. Det nye er, at de unge er tydeligere i deres krav end forrige generationer. De sætter ord på behov og forventninger i et omfang, så ledere i vores medlemsvirksomheder beskriver, at jobinterviews i dag er gensidige, frem for arbejdsgiverens velkendte ret til ensidig stillingtagen til ansøgere.

Der er fire generationer på arbejdsmarkedet nu. Hvis vi i de ældre generationer prøver at lytte, så kan vi høre væsentlige budskaber, fremfor bare at kløjs i at unge ofte formulerer sig meget personligt med udgangspunkt i egne nære behov. Budskaberne er, at når jobbet stiller så store krav, og arbejdslivet er så langt, så må vi ændre på arbejdsmarkedsstrukturer, og arbejdsgivere må tilbyde fleksibilitet. Ellers er der ikke plads til menneskers helt grundlæggende behov og forventninger, som fx at kunne passe sine børn ordentligt, at kunne tage vare på sin sundhed (altså tænk, at vi i dag taler seriøst om menneskers behov for tilstrækkelig søvn!) eller have overskud til at håndtere de sorger og belastninger, som alle oplever i løbet af et liv. Men er det egentligt så urimeligt, at medarbejdere stiller disse kvalitetskrav til arbejdslivet og jobbet? Overvej om vi ikke alle kan genkende disse behov? Det kræver god ledelse at imødekomme behovene, men vi ved jo heldigvis, hvad der skal til.

CfL står for Center for Ledelse. Cfl er et ledelseshus, og det betyder, at de udbyder det fulde
spektrum af ydelser, der skal til for at udvikle ledere og organisationer. Nu og i fremtiden.

CfLs formål er at løfte ledelseskvaliteten i Danmark, og det unikke ved CfL er, at de er ejet medlemmerne. Alle virksomheder - private såvel som offentlige - kan blive medlem. Som medlem bliver din organisation en del af CfL-Community, der udgør kernen i CfL. De øvrige indgange til CfL er rådgivning, kurser, netværk, testværktøjer og HR-jura.

Cfl tror på, at ledelse er den enkeltfaktor, der har størst og mest vedvarende effekt på værdiskabelse. Det er derfor omdrejningspunktet for alle aktiviteter i CfL. I samarbejde med medlemsvirksomheder og CfL-Advisory Board sætter Cfl hvert år dagsordenen for de temaer og trends, der har aller størst betydning for god ledelse.   

Læs mere på www.cfl.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

Ankomst
PwC nyindretter hovedsæde til en ny tids arbejdsformer
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
1 Thorbjørn og Slaven
Et nyt liv efter fedmeoperation og plastikkirurgi
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Lejefastsættelse i gennemgribende forbedrede lejemål
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...