Glæde har et stort potentiale på ledelsesgangene, for det er mere effektivt at lede med positiv og anerkendende kommunikation i stedet for med negativ kritik. Mikael Kamber er aktuel med bogen ”Sur for en sikkerheds skyld?”
Med en positiv psykologisk tilgang til ledelse får virksomheden automatisk lettere ved at bringe medarbejdernes styrker i spil. Forskningen viser desuden, at et positivt arbejdsmiljø fører til trivsel, energi og kreativitet, som både styrker den enkelte medarbejders trivsel og virksomhedens bundlinje.
– Glade mennesker er mere effektive og kreative i deres arbejde, og de har lettere ved at indgå i sociale sammenhænge og arbejde sammen. Derfor styrker glæden virksomhedens innovation, effektivitet og konkurrenceevne, siger Mikael Kamber, der opfordrer lederne til så vidt muligt at sige ”ja” til medarbejdernes ideer og forslag. Det er et godt princip at prøve nye muligheder af – og ikke afvise dem, før de er prøvet af. Denne ”Ja-kultur” sikrer, at medarbejderne har lyst til at deltage aktivt i at få virksomheden til at lykkes. Den kultur vil afspejle, at ønsket om at gøre sit bedste vejer tungere end frygten for at begå fejl.
Positiv tilgang til problemerne
Det er vigtigt at understrege, at ledelse baseret på positiv psykologi fuldt ud anerkender problemerne på en arbejdsplads. Forskellen fra traditionelle ledelsesfilosofier er tilgangen til problemerne; om de håndteres med en positiv eller negativ energi.
Undersøgelser fra USA viser desuden, at arbejdspladser med positiv tilgang afvikler deres møder hurtigere og mere effektivt. -Den positive psykologi skaber arbejdspladser, hvor mennesket ikke pinedød skal presses ind systemet, men hvor systemet i stedet tilpasser sig mennesket, forklarer Mikael Kamber, der har taget uddannelsen ”Certificate in Positive Psychology (CIPP)” i USA.
Mikael Kamber bruger selv den positive ledelsesfilosofi i sit arbejdsliv – blandt andet da han var chefredaktør hos JydskeVestkysten.
– Avisbranchen er en hård branche, og da jeg kom til JydskeVestkysten, var det i en tid, hvor avisen var under hårdt pres, fortæller Mikael Kamber.
– Jeg brugte den positive psykologi til at sprede en stemning af ”Yes, We Can”; det var en tilgang, hvor vi ledte mere efter fordele end efter fejl, og gik mere op i at finde løsninger end at hænge fast i problemer, siger Mikael Kamber.
Resultatet på JydskeVestkysten blev, at den gode stemning fik en chance på arbejdspladsen, hvilket også kunne ses på bundlinjen, der rettede sig.
Træn hjernen til at tænke mere positivt
Positiv psykologi som ledelsesstil har gennem årene vundet mere og mere anerkendelse herhjemme, fordi den gør op med den traditionelle tilgang, at læring sker gennem at påpege svagheder og fejl. En dårlig stemning hos ledelsen breder sig som ringe i vandet i en virksomhed – omvendt ved vi, at også glæde og en konstruktiv tilgang er smittende. Det er i høj grad et valg, man har som leder.
Mikael Kamber forklarer, at der ikke er noget underligt i, at ledere ofte er bedre til at fokusere på det negative end på det positive. Det er en ældgammel overlevelsesmekanisme, vi alle har i os. Men vi er ikke slaver af den tendens. Vi kan træne vores fokus, og hjerneforskningen viser meget tydeligt, at vi ikke er slaver af vores nuværende måder at tænke og agere på. Vi kan ændre os livet igennem:
– Forskningen har f.eks. vist, at violinister styrker de centre i hjernen, der har med fingerbevægelserne at gøre. På samme måde kan vi styrke hjernen i evnen til at tænke konstruktivt, siger Mikael Kamber, der selv træner sin hjerne ved hver dag at tænke på tre gode ting. På den måde bliver han langsomt, men sikkert bedre og bedre til at opdage det gode, der sker lige foran næsen på ham.
– Jeg mener, at alle skoler skulle undervise i positiv psykologi. Det skulle være obligatorisk på skoleskemaet, fordi det er en tilgang til livet, som skaber trivsel, bedre relationer – og også får os til at performe bedre, fortæller Mikael Kamber.