Global sikkerhed

”Målet er ikke kvantitet, men præcision og

Med en travel risk intelligence app på telefonen kan potentielle risici undgås, inden de udvikler sig, og med live-tracking, chat- og emergency-funktion føler rejsende medarbejdere sig mere trygge.

Med grundig monitorering af situationen på en destination behøver disse ting ikke at komme som en overraskelse

Utallige store og små hændelser, du ikke selv har indflydelse på, kan gribe forstyrrende ind i din forretningsrejse – hvis ikke du opdager dem i tide. Fra lufthavnsstrejker og islandske askeskyer til demonstrerende landmænd, der lægger trafikken i din destination ned.

Hvis du derimod bliver gjort bekendt med potentielle forstyrrelser i god tid, har du mulighed for at overveje situationen og dine andre muligheder, så du ikke spilder tid på en forretningsrejse, der kunne være planlagt anderledes og mere effektivt.

Information i god tid
Det udnytter de millioner af rejsende verden over, der får rejse-relevante notifikationer fra den danske travel risk intelligence virksomhed Riskline – enten via Risklines egen nye app eller gennem travel management systemer fra eksempelvis Amadeus, American Express, SAP Concur og CTM, der får deres rejseefterretninger fra Riskline.

”Strejker og uroligheder kan være meget irriterende, og for firmaerne er der mange penge at spare ved at kunne give den her information til de rejsende. Uroligheder kan være under opsejling i længere tid, og demonstrationer er som ofte varslet, så med grundig monitorering af situationen på en destination behøver disse ting ikke at komme som en overraskelse. De fleste gange fanger vi det, flere dage før det sker, og kan informere vores kunder i god tid,” forklarer Kennet Nordlien, Founder & CEO, Riskline.

Præcision og relevans
Rundt omkring i verden sidder 20 Riskline-medarbejdere i de tre vigtigste tidszoner – Amerika, Europa og Asien – og monitorerer alt, hvad der kan have indflydelse på en medarbejders forretningsrejse fra A til B. Når Risklines folk har fået relevant information verificeret, skriver de små notifikationer med nøje udvalgt information og et godt råd, som kunden har gavn af.

Alerts beskriver begivenheder, der har fundet sted, mens Notices varsler begivenheder, der er på vej, for eksempel en varslet strejke. Overvågning, sortering, verificering og udvælgelse udgør den største del af arbejdet, for kunden skal kun modtage relevant information, der kan handles og tages beslutninger på.

”Brugerne bliver ikke bombarderet. For Barcelona udsender vi måske 50 alerts om året. Målet er ikke kvantitet, men præcision og relevans,” siger Kennet Nordlien.

Brugere af Riskline kan også få risikovurderinger af byer og lande og en række forskellige typer anbefalinger, der letter arbejdet med travel risk management, både for travel manageren derhjemme og medarbejdere ude i felten.

Live-tracking efter behov
Tracking af medarbejdere på rejser bliver stadig mere udbredt og accepteret, fordi det understøtter virksomhedens arbejde med travel risk management og duty of care.

”I vores app kan travel manageren for eksempel indstille, hvornår på dagen medarbejderen skal trackes. Det kan være kl. 9 og 16, hvor der så tikker en automatisk rapport ind, der fortæller, hvor medarbejderen er henne. Medarbejderen kan også selv checke ind og lade sig tracke efter behov. En procedure eller politik i en virksomhed kan være, at en medarbejder altid skal checke ind ved ankomster til knudepunkter som lufthavn og hotel. Hvis der kommer et jordskælv eller en orkan, og man har brug for at finde folk, letter det arbejdet, når man kender seneste lokation og kan indskrænke den radius, man skal lede i.”

Emergency-funktion
Risklines app har indbygget emergency-funktion med mulighed for live-tracking i op til en time ad gangen.

”Man bruger primært funktionen i situationer, hvor man er utryg. Det kan være en kvinde, der skal alene med en taxa. Når hun aktiverer funktionen, får travel manageren en notifikation i sin app.”

Appen har også instant messaging, som det kendes fra Messenger, så travel manager og medarbejder nemt kan chatte, lige som flere rejsende medarbejdere kan chatte, hvis de skal hjælpe hinanden. I Risklines app kan der også oprettes emergency numre efter behov og situation, så det altid er nemt at få kontakt til de vigtigste kolleger og organisationer i en given sag med et enkelt tryk, uden at man skal lede efter et nummer.

De 10 vigtigste risici i business travel i 2020 ifølge Riskline:

1. Klimaforandringer og deres påvirkning af travel.
2. Islamisk terrorisme.
3. Højreradikal terrorisme.
4. Udbrud af infektionssygdomme under igangværende migration.
5. Internet-udfald og stigende omkostninger i business.
6. Protester mod systemer: Demokrati og nationalisme.
7. Kollaps i verdensordenen: US-præ-sidentvalg, Brexit, handelskrig US-Kina.
8. Ruslands geopolitiske rolle i MENA-lande
9. Internationale sportsbegivenheder.
10. Mangel på vand.

Læs mere på

www.riskline.com/articles

Seneste nyt

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen

Mest læste på BusinessReview.dk

kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Anders_Bohlin MF1
Rejsen mod den personlige oplevelse
Intro 1
Robotter gør Danmark stærkere
3-SS19_BITZ_245
Danskdesignet genbrugsglas støtter Malawi
1-Bucherer_BLUE_AudemarsPiguet_280000DKK_03
Oplev et af verdens mest eksklusive ure hos Bucherer
Anika Lohman--
Kvinder og diversitet indgår naturligt i virksomhedskulturen i Tech Data

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
Presse SB 2000x1666
Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads
I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen....
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...