Firmaer bliver inspireret i Københavns store forhave

Mange af de sjællandske

De 13 mødesteder i netværket Copenhagen Countryside sørger for ro, smuk natur, næring og inspiration til deres professionelle kunder, der vælger det landlige Sjælland til deres møder, konferencer og events.

I vore dage er ro blevet en luksus, og den kan vi tilbyde i store mængder

”Der er så dejligt ude på landet,” skrev Dan Turèll, og et stigende antal virksomheder, ikke mindst fra Storkøbenhavn, giver ham ret. Det søger mod vest og syd, når de skal ud af storbyens tummel og finde rolige omgivelser til deres møder, konferencer og events. Og trafikken derud går glat.

”De eneste køer, man møder på sin vej herud, er dem, der står på marken. Og vores p-pladser koster ikke noget,” som Jens Müller, direktør for Destination Sjælland, formulerer det.

13 gode mødesteder
I 2018 startede Destination Sjælland netværket ’Copenhagen Countryside – Møder og konferencer på Sjælland’ for at tiltrække mere erhvervsturisme, og det er lykkedes. I dag tæller Copenhagen Countryside 14 partnere fra flere end de fem kommuner, der ejer Destination Sjælland.

”Der manglede et netværk på Sjælland vest og syd for København, og vi har valgt at lade Copenhagen Countryside være åben for alle gode mødesteder på Sjælland, fordi vi har en fælles interesse i at tiltrække virksomheder til vores del af Sjælland – og fordi vi synes, at vi har masser at byde på,” siger Jens Müller.

Copenhagen Countryside består af 13 professionelle mødesteder med og uden overnatningsmuligheder samt busselskabet Egons Busser, der fungerer som operatør for mødestederne.

Inspiration på landet
Netværkets navn er ingen tilfældighed, for virksomheder består af mennesker, og vi mennesker søger gerne mod landet og naturen, når vi har brug for ro til fordybelse og koncentration – eller forretningsudvikling.

”Hvis du skal være kreativ eller have inspiration til det, du skal beskæftige dig med på mødet eller konferencen, så kan det at være ude i naturen i anderledes og måske lidt ukendte omgivelser være befordrende. Det er i hvert fald, hvad vi hører fra mange af de virksomheder, vi får på besøg. Vi har storslået natur omkring os, og flere af vores mødesteder byder på unikke historiske omgivelser. Har du brug for adspredelse eller teambuilding, der kræver plads, kan vi også det. Bueskydning og ATV-kørsel er nemmere herude end inde i byen.”

Mødestederne i Copenhagen Countryside har generelt god plads. Du finder nemt op til 1.000 hektar til at boltre dig på, og flere steder har egen strand, skov, urtehave, aktivitets- eller fodboldbane.

”Og derudover er her jo bare stille og roligt. I vore dage er ro blevet en luksus, og den kan vi tilbyde i store mængder,” siger Jens Müller.

Hils på værten
Natur og historiske rammer er ikke noget, man betaler ekstra for på Sjælland. Det gælder heller ikke det nærvær og den service, der ligger i at være gæst på mødesteder, hvor der er kort vej til værten med ansvaret.

”Du kommer langt herude for de priser, du kan komme til at betale andre steder tættere på København, og du er tæt på din vært. En stor del af vores mødesteder er ejet af personer eller familier, der tager aktiv del i driften. Det bliver en mere personlig oplevelse, og du og dine kolleger kommer helt tæt på den lokale sjæl og de værdier, der bærer vores mødesteder.”

Fra jord til bord
Mange af de sjællandske mødesteder er omgivet af landbrugsland og lægger som noget naturligt vægt på at bruge flest mulige lokalt producerede fødevarer.

”Vi inspirerer alle vores mødesteder til at tænke lokalt og bæredygtigt, men faktisk var de fleste kommet ret langt på det punkt i forvejen. Det ligger nok i vores dna eller kulturarv herude, at vi orienterer os lokalt, fordi vi ved, hvor mange gode fødevarer af alle typer, der produceres i vores område. I Destination Sjælland har vi et helt netværk af lokale producenter, som også Copenhagen Countryside kan benytte sig af,” siger Jens Müller.

Grønt og nærende
På Sjælland har mødestederne både naturens, klimaets og gæsternes ve og vel i tankerne. Comwell, der har tre hoteller med i Copenhagen Countryside, blev i 2019 kåret til Danmarks mest bæredygtige hotelkæde. Kragerup Gods har egne vindmøller og et grønt plus på CO2-regnskabet.

Godset holder også kvæg og dyrker afgrøder, der ender som egnsspecifikke retter og andre lækkerier på tallerkenen foran professionelle gæster, der får næring og inspiration til deres virksomheder af et besøg på landet uden for København.

Partnere i Copenhagen Countryside

Comwell Klarskovgaard ved Korsør, Comwell Korsør, Comwell Sorø, Dyrehøj Vingaard ved Røsnæs, Herthadalen ved Lejre, Hotel Strandparken i Holbæk, Kragerup Gods ved Ruds Vedby, Liselund Møde- & Kursussted i Slagelse, Rørvig Centret, Sonnerupgaard Gods ved Hvalsø, Strids Mølle ved Svebølle, Vilcon Hotel- og Konferencegaard ved Slagelse, Vognserup Gods ved Regstrup, Egons Busser.

www.meetcopenhagencountryside.dk

Seneste nyt

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen

Mest læste på BusinessReview.dk

kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Mads Helleberg Dorff, chef DI Vand
Danmark skal styrke sin position i den globale vandsektor
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Muligheden for fri lejefastsættelse i nyopførte bygninger
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejdere at rejse sikkert
shutterstock_495910507
Flash Organisations viser vejen for transport- og logistikbranchen
1-2-startopslag-TF-DYN_BR-Bird_Haute-Res (1)
Ready for take off?

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
Presse SB 2000x1666
Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads
I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen....
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...