Spørgsmålet om skatter og afgifter fylder uforholdsmæssigt meget, når en virksomhed skal skifte hænder i en familie. Ikke mindst på grund af uklarhed om værdiansættelsen, forklarer advokat Morten Breum-Leer fra CLEMENS Advokatfirma. Han hilser derfor SVM-regeringens hensigt om en ny model velkommen.
Fem linjer i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen har tiltrukket sig særlig opmærksomhed blandt erhvervsadvokater og virksomhedsledere. Den nye regering vil nedsætte bo- og gaveafgiften på generationsskifte fra 15 til 10 procent samt skabe en ny model for værdiansættelse. Meget mere står der ikke, og egentlige lovforslag eksisterer ikke endnu, men SVM-regeringens hensigtserklæring er alligevel blevet positivt modtaget. En nedsættelse af arveafgiften fra 15 til 10 er da til at forholde sig til, men der skal stadig lægges mange penge, og ifølge Morten Breum-Leer, Advokat (L) og partner i CLEMENS Advokatfirma, er det faktisk endnu vigtigere, at der nu ser ud til at blive gjort noget ved reglerne for værdiansættelse. For det er nødvendigt.
”Der er rigtig mange forskellige elementer i et generationsskifte, men lige nu fylder spørgsmålet om skatter og afgifter desværre uforholdsmæssigt meget, når en virksomhed skal skifte hænder i en familie, og det skyldes ikke mindst den uklarhed, der er omkring værdiansættelsen,” siger Morten Breum-Leer.
Utopisk målsætning
Den grundlæggende udfordring med den nuværende model for værdiansættelse er ifølge Morten Breum-Leer, at den i stedet for standardisering og robuste regler har sat et mere diffust mål om retfærdig værdiansættelse.
”Den tilgang er der to problemer med. For det første forsvinder forudberegneligheden, og for det andet viser praksis gang på gang, at modellens grundforudsætning om, at man kan finde og opgøre den rigtige værdi og den rigtige skat, er utopisk. Skåret ind til benet er det, en køber vil betale for, bestemt af det fremtidige cash flow, som køber mener
at kunne få i virksomheden. Men den forventning bygger på en hel masse antagelser, som der kan være større eller mindre uenighed om.”
Fortid og fremtid
Så var det noget nemmere at arbejde med værdiansættelse i forbindelse med generations- og ejerskifte ”i gamle dage”, hvilket vil sige frem til februar 2015, da SR-regeringen ophævede reglerne om værdiansættelse efter den såkaldte formueskattekurs, som med relativt enkle matematiske modeller gav mere sikre værdiansættelser, parterne kunne enes om.
”De klassiske modeller for værdiansættelse til generationsskifter, som vi gik bort fra dengang, var kendetegnet ved især at kigge på virksomhedens fortid. Den umiddelbare fordel ved det er, at du får konstaterbare data at arbejde med, og det giver forudberegnelighed. Omvendt er et almindeligt modargument, at gamle data kan være misvisende i forhold til at beskrive virksomhedens potentiale fremadrettet. Jeg er med på, at vi ikke skal ud i enten at kigge 100 procent tilbage eller 100 procent frem, men jeg konstaterer, at fremtiden fylder alt for meget i de nuværende værdiansættelsesmodeller, som man forsøger at handle virksomheder på, og at den værdiansættelse, der kommer ud af anstrengelserne, sjældent fremstår kvalificeret.”
Opslidende proces
Konsekvensen kan være, at sælger pludselig må acceptere en lavere pris end aftalt. Det har Morten Breum-Leer selv oplevet et frisk eksempel på.
”I eksemplet var sælger og køber blevet enige om en foreløbig pris, der naturligvis var betinget af, at man også kunne blive enige om de detaljerede vilkår, og at den due diligence, køber lavede, ikke gav anledning til noget. Og der kom intet nyt frem. Alt var lagt frem. Alligevel kom køber kort før deadline med et nyt bud, der var 14 procent lavere svarende til et tocifret millionbeløb. Og sælger valgte at gå med. Ikke af lyst, men fordi kræfterne til at problematisere den nye pris og forlænge processen yderligere, ikke var der. Noget sådant kan man ikke putte ind i nogen regnemodel, og derfor er det ikke realistisk at tro, at en regnemodel kan laves på en sådan måde, at den giver den rigtige værdi.”
Ifølge Morten Breum-Leer betyder den nuværende retsstilling, at virksomhedsejerne risikerer at skulle bruge årevis på at føre en skattesag om værdiansættelsen.
”Det er både opslidende og fjerner fokus fra forretningen.”
Godt for samfundet
Så længe en ny og mere standardiseret model for værdiansættelse blot er en hensigtserklæring fra SVM-regeringen, vil spørgsmålet om skat og afgifter og usikkerheden om værdiansættelse ifølge Morten Breum-Leer overskygge mange af de kvaliteter og positive perspektiver, der ellers kendetegner generationsskifter.
”I mange, mange velfungerende danske virksomheder sidder der ejere med et forståeligt ønske om, at familiemedlemmer, der ofte allerede har dyb indsigt i virksomheden, skal overtage denne. Familieejede virksomheder rummer mange værdier for samfundet. De er ofte bevidste om vigtigheden af at skabe og bevare lokale arbejdspladser, og med deres forankring sikrer de en sund variation af virksomheder i dansk erhvervsliv. Der er i mine øjne en samfundsmæssig værdi i, at ikke alle virksomheder bliver konsolideret ved eksempelvis at blive opkøbt af en kapitalfond, men kan finde en ny ejer i familien. Det bør nye regler for værdiansættelse understøtte. I det hele taget er det at skabe fornuftige rammevilkår for vores erhvervsvirksomheder jo utrolig vigtigt for skabe det BNP, der skal til, for at vi som samfund kan bevare og udvikle os.”