Sponseret indhold

En god samtalekultur kan nedbringe sygefravær

Hvis der er tid og plads til en løbende dialog mellem leder og medarbejder eller blandt kolleger i samme team, er det ofte lettere at spotte, hvis nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer.

Af:

Har du talt med dit barn i dag? Sådan lød opfordringen i en kampagne i 80’erne. Kampagnens slogan er fortsat gangbart, ikke kun i forhold til vores børn, men også på arbejdspladsen. Ifølge en ekspert er samtalen det vigtigste redskab, når ledere skal håndtere de udfordringer, der naturligt opstår i en travl hverdag.

Hver morgen mandag til fredag skal medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed House Of Code tjekke ind rent digitalt. Her fortæller de kort, om de arbejder hjemme eller møder fysisk op på kontoret. Og så svarer de på, hvordan de opfatter deres mentale helbred på dagen. Har du det ’awesome’ i dag, lyder spørgsmålet, der på bedste it-manér er en blanding af dansk og engelsk. Med den dagsaktuelle temperaturmåling af medarbejderens psykiske velvære får nærmeste leder et klart billede af, om medarbejderen har en plus- eller minusdag. Ifølge COO og partner i House Of Code, Henrik Stær Grove, er det digitale tjek-ind et vigtigt redskab, når lederen planlægger, hvilke og hvor komplekse opgaver medarbejderen skal løse. 

”Nærmeste leder får hurtigt fingeren på pulsen i forhold til den enkeltes trivsel. Hos os er god trivsel ikke noget, vi kun ser på i en APV eller en årlig måling. Det er et løbende, dagligt arbejde, vi aldrig bliver færdige med,” siger han. 

Ansatte i House Of Code skal én gang om måneden på gåtur med nærmeste leder, hvor stort og småt vendes. Virksomhedens 18 medarbejdere deltager også i to timers arbejdsgiverbetalt motion hver uge, og så skal alle hver 14. dag svare på fem til ti spørgsmål om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene varierer fra gang til gang, og svarene er anonyme. 

”Medarbejderne har mulighed for at skrive kommentarer til deres svar enten anonymt eller med navn. Uanset hvad, svarer en person fra ledelsen på alle kommentarer. Det åbner som regel op for yderligere dialog. Det ser vi altid positivt på, for vi tror på, at samtale er den bedste måde at løse begyndende mistrivsel på. Den største gave, du kan give et andet menneske, er jo din fulde opmærksomhed,” forklarer Henrik Stær Grove. 

Alle former for dialog er vigtig
Hos videnshuset Cabi rådgiver chefkonsulent Birgitte Poulsen både offentlige og private arbejdspladser om et godt psykisk arbejdsmiljø. Hun mener også, at en løbende dialog er et af de stærkeste greb, når det handler om at udvikle og fastholde trivsel.

”Ledelsen skal skabe både tid og plads til dialogen i hverdagen. Det gælder både en-til-en-dialogen mellem leder og medarbejder, samtaler mellem kolleger i teamet og dialogen på tværs af afdelinger,” siger hun. 

Alle former for dialog er ifølge Birgitte Poulsen vigtig, både den formelle ved opgave- eller teammøder og den mere uformelle ved kaffemaskinen eller i kantinen. Hun forklarer, at når ledere og medarbejdere ser hinanden i øjnene flere gange om ugen, er det ofte lettere at spotte, om nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer.

”Hvis du som leder ikke får bragt en naturlig dialog ind i hverdagen, opdager du sjældent begyndende mistrivsel, før det er for sent. Derfor er det ofte virksomheder uden en egentlig samtalekultur eller plads til dialog, der døjer med høje sygefraværstal,” forklarer Birgitte Poulsen.

Højt sygefravær kan give rekrutteringsproblemer
House Of Code har i dag en sygefraværsprocent i underkanten af to, hvilket er pænt under landsgennemsnittet i it-branchen. I virksomheden tror de på, at den åbne dialog er med til at nedbringe langtidssygemeldinger.  Antallet af danskere på sygedagpenge er ellers steget markant de seneste år. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at et antal danskere svarende til godt 91.000 fuldtidsstillinger lige nu modtager sygedagpenge. Selvom tallet aktuelt er lavere end under coronanedlukningen, er det fortsat bekymrende højt, mener direktør i videnshuset Cabi, Mette Rønnau.

”Det er uacceptabelt både for den sygemeldte, virksomhederne og samfundsøkonomien, især i en tid hvor virksomhederne oplever akut mangel på arbejdskraft,” siger hun.

Mette Rønnau kender til flere eksempler, hvor fokus på den daglige drift og bundlinje tvinger virksomheden til at afskedige en sygemeldt medarbejder. Det kan dog være en kortsigtet løsning. Hun opfordrer i stedet til, at virksomheden ser på det potentiale, der er i at fastholde den erfarne medarbejder med indgående kendskab til virksomheden.

”Det er langt mere bæredygtigt for virksomheden at arbejde systematisk med nuværende medarbejderes trivsel og forebyggelse af sygefravær. Så fastholdes kompetencer og virksomheden undgår at stå med rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det er svært at finde nye medarbejdere.”

Fra mandag til torsdag i uge 47 (22.-25. november) kan alle, der privats, statsligt, regionalt og kommunalt arbejder med ledelse, sygefravær og trivsel på arbejdspladsen få viden og inspiration til arbejdet med sygefravær. Programmet er spækket med nogle af landets førende eksperter inden for forebyggelse af sygefravær.

Læs mere om eventet og tilmeld dig på www.cabiweb.dk/syfevent

Seneste nyt

200126_EDC_1292
Størst i Nordsjælland: EDC Erhverv Poul Erik Bech slår sig sammen med danbolig Erhverv Hillerød og fordobler styrken
Simone Ørum Holmbo_0605
EjendomDanmark: Ny lovgivning for digital kommunikation mangler realitetssans
A random building in the old town of Copenhagen with its distinct windows, and an evening clear blue sky in the background
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg
Strøget
RD: Ejendomsmarkedet er stabilt og godt, men der er en mystisk sitren
Stege
Tiltag fra Kulturministeriet lægger bånd på ejendomsejere i 16 byer

Mest læste på BusinessReview.dk

_LEE4735
Port of Aalborg udforsker delekoncepter til industrien
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
BRL 020625 Foto 2
Kampen om talenterne i dansk life science
20251031_145010
Et opgør med engangskulturen - sådan skal emballagen gentænkes
Intro 2
Mod til at være inkompetent
Redaktionel bæredygtighed credit Food Nation
Fremtidens danske fødevareeksport handler om bæredygtige løsninger og sikre fødevarer
91497435 (3)
Tre teknologier er motorvejen til fremtidens sundhedssektor
nasa-Q1p7bh3SHj8-unsplash (1)--
Canon: Fleksibiliteten og sikkerheden ligger i skyen
KJ4A9326--
Nu får den danske ejendomsbranche et spark bagi af de unge talenter

Læs også

læring på gulv
Kroppen - den nødvendige, men oversete dimension i lederskab
Malene skynder sig ned ad gangen. Tankerne er stadig fanget i det møde, hun netop har forladt – og allerede på vej ind i det næste....
Starling murmurations. A large flock of starlings fly at sunset in the Netherlands. Hundreds of thousands starlings come together making big clouds to protect against birds of prey
Fremtidens leder: Potentialeforløseren
De gode gamle dage – det var i forgårs, for vores omverden forandrer sig med en eksponentiel forandringshastighed. Teknologien sætter...
Marlene Karlshøj Fly _ fotograf Jacob Crawfurd
Fremtidens ledelse kalder på mere end forudsigelighed
Hvad vil det sige at lede i en tid, hvor forandringer er konstante, og svarene sjældent står i håndbogen? Fremtidens ledelse kræver,...