Det rigtige content skal være online

Blandt nyhederne i Amadeus’ løsninger er booking af transfer til og fra lufthavnen og nemmere adgang til at foretage ændringer på rejsen undervejs.

En ansvarlig virksomheds online tool skal integrere alle de systemer og former for content, der overhovedet er relevante for travel management, mener Amadeus.

Dit online tool sørger for at synliggøre dine muligheder og miljøkonsekvenserne
af de valg, du træffer

”Det bliver afgørende i fremtiden at have det rigtige content. Vi tror på, at det fremover ikke er nok kun at have fly, hotel og billeje i sit online tool. Med det store fokus, der nu er på klima og bæredygtige rejser, er man nødt til også at have tog, og så vil virksomhederne have information om det klimaaftryk, de sætter med deres rejsevalg.”

Vurderingen kommer fra Stig Thorup, Regional Head of Business Travel Agency Sales for rejseteknologifirmaet Amadeus i Skandinavien.

Mere komplekst
Virksomheders behov bliver mere og mere komplekse, og det skal deres rejseværktøjer afspejle, mener Amadeus. Tidligere bestod kompleksiteten blot i, at en virksomhed kunne planlægge mange forskellige typer af rejser til mange forskellige destinationer.

I dag er ambitionen for Amadeus at tilbyde sine kunder onlineværktøjer, der integrerer alle de systemer og former for content, der er relevante for en virksomheds travel management. Alle rejsebureauer kan sælge Amadeus’ løsninger, lige som Amadeus selv servicerer store virksomheder direkte med løsninger, der matcher et stort og komplekst corporate behov.

”I dag er det for eksempel vores mål at kunne tage hele en virksomheds rejsepolitik og synliggøre den i systemet på en solid måde. Det giver også en ny form for kompleksitet, at en virksomhed nu kan differentiere mellem, hvilke medarbejdere der må hvad, når de skal rejse. I dag er det også vigtigt, at virksomhedens rejsesystem er integreret med andre separate systemer som HR og profilhåndtering. Dertil kommer hele expense-delen, hvor vi kan levere en expense-motor i vores Amadeus cytric Travel & Expense.”

Andre nyheder i Amadeus’ løsninger er booking af transfer til og fra lufthavnen og nemmere adgang til at foretage ændringer på rejsen undervejs. Mange af dagens selvbooking-værktøjer er bygget på den information, der kommer fra Amadeus’ Edifact kommunikation, det såkaldt ”gamle” GDS format, men i løbet af 2020 vil Amadeus levere NDC content via integrationer i et flow, hvor man i samme billede kan sammenligne både den kendte type af content, men også den nye type NDC content.

Virksomheders behov bliver mere og mere komplekse, og det skal deres rejseværktøjer afspejle, mener Stig Thorup, Amadeus.

Flere med tog
Virksomheders øgede interesse for at rejse mere bæredygtigt driver flere af de nye funktioner i online-værktøjer.

”Vi ønsker i fremtiden at kunne levere et alternativ til flyet i vores online-værktøjer, som er fuldt integreret med rejsebureauets processer. Det gør vi med stor succes i Sverige bl.a. og store dele af resten af Europa, og det arbejder vi også på skal komme til vores danske kunder.”

Når afstanden mellem storbyer er kort nok, kan fly ikke konkurrere med højhastighedstog fra bycentrum til bycentrum, og fremover vil flere virksomheder vælge tog på overkommelige distancer, hvor de tidligere valgte fly.


”Du kan sidde og arbejde i toget på en helt anden måde, end du kan i flyet. Det er en anden rejseoplevelse, og i total rejsetid kan det i nogle tilfælde vise sig at være meget hurtigere end flyet. Det interessante for os er at kunne tilbyde virksomhederne togselskabernes produkter og muligheden for at sammenligne dem med flypriser i bookingværktøjet. Det tror vi er vejen frem, specielt for offentlige myndigheder og store virksomheder, som har stort fokus på deres miljøaftryk.”

Styr på miljøregnskabet
Amadeus cytric Travel & Expense giver snart danske virksomheder mulighed for at sammenligne CO2-udledningen af de forskellige rejseprodukter, de kan vælge. Stig Thorup forudser en udvikling i Danmark svarende til Sverige, hvor miljøhensynet i øjeblikket flytter rejsende fra indenrigsflyvning til tog.

”Pludselig bliver det ok at bruge mere tid og flere penge på at rejse, når det er miljøbevidst. Dit online tool sørger for at synliggøre dine muligheder og miljøkonsekvenserne af de valg, du træffer. Sørger du for at købe alle dine rejser det samme sted gennem dit online tool, og er du god til at arbejde med disse ting, får du et helt miljøregnskab for din rejseaktivitet.”

Hvor er medarbejderen?
Moderne online-løsninger, der hjælper med at administrere rejseaktivitet i realtid, understøtter også virksomhedernes arbejde med Duty of Care. Når der opstår en potentiel risiko et sted i verden, kan travel manageren med et tryk på en knap køre en rapport og få at vide, hvor medarbejderen har været og befinder sig lige nu.

”Den sikkerhed er kun mulig, når man køber alle rejser gennem samme rejsebureau. Hvis man går uden for virksomhedens online tool og handler selv på en hjemmeside hos et flyselskab eller et hotel, ved rejsebureauet ikke, hvor den rejsende er, og så svigter virksomheden sit ansvar.”

Duty of Care-systemer kan integreres i Amadeus cytric Travel & Expense, og det hjælper blandt andet travel manageren med at få overblik over virksomhedens udsendte medarbejdere, når flere er af sted.

”Vores system har også en mobile messenger-funktion, som gør det muligt at kommunikere direkte med medarbejderen på telefon eller mail. Nogle gange er det at få livstegn fra en medarbejder jo det allerførste, man tænker på, hvis noget er gået galt,” siger Stig Thorup.

Målet med Amadeus cytric Travel & Expense er at sikre virksomheder hurtig og kost-effektiv business travel management gennem en personaliseret og smidig booking-oplevelse i virksomhedens foretrukne kanal, hvor virksomheden har fuld kontrol med sine rejseomkostninger på tværs af hele booking- og expense-processen.

www.amadeus.com

Seneste nyt

Foto Boligkvarteret Maj 2026
Boligmarkedet boomer mens danskerne renoverer mere end nogensinde før
ny
Danske virksomheder får større rolle i Europas oprustning
fea3513e-a1a5-48d9-a3df-c19915fd3799
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal Styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft
frame_01
Opruster Danmark en fremtidssikret flåde med de seneste teknologier?
260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd

Læs også

884A2917 (1)
De unge skal selv fortælle Grønlands historie
“Vi er bare små prikker i universet, men det er det, vi gør med vores liv, som skaber forandringen.” Ordene kom fra en elev i Sydgrønland....
Group shot LR
Fremtidens ledelse kræver et mentalt skifte
– AI og konstant forandring ændrer spillereglerne Da jeg i sin tid tog min egen MBA i Frankrig, lærte vi at lede mennesker, træffe...
Ny Christianiacykel
Følelser er fremtidens vigtigste kompetence
Din evne til at håndtere følelser, påvirker dine ledelsesresultater. Forandringer og ustabilitet forstærker vores følelser: usikkerhed,...