I meget gamle dage var Nikolaj Plads et centrum i København. Siden er byens vigtigste aktiviteter flyttet andre steder hen, og de nye institutioner, der er flyttet til pladsen, har også mistet betydning hen ad vejen. Alligevel er pladsen stadig fuld og af liv. En af dens centrale ejendomme er netop blevet solgt.
Hvis der var en superliga for pladser i København, ville Nikolaj Plads nok stå til nedrykning. I modsætning til andre pladser er den ikke rigtigt gennemgang til eller fra noget. De fleste kommer kun på den, fordi de har et specifikt ærinde dér. Sådan har det ikke altid været. Der var engang, hvor Nikolaj Kirke var blandt de mest betydningsfulde i byen, og hvor pladsen også var geografisk central. Et højdepunkt kom før og under reformationen i 1536. Det var fra Nikolaj Kirkes prædikestol, at Hans Tausen tordnede mod pavevældet og på den måde var med til at fremkalde den mest radikale samfundsforandring i Danmark nogensinde.
Siden gik det ned ad bakke, og helt galt gik det i 1795, da kirken var omfattet af Københavns anden store brand i dét århundrede. Menighedens medlemmer fandt andre kirker, og snart efter opgav man at reetablere Nikolaj Kirke som sognekirke. En tid havde kirketårnet et ganske prosaisk virke som udkigspost for brandvagter. Selve kirkerummet overgik efter genopførelsen hundrede år senere til at være det, vi i dag ville kalde et kulturhus. På samme tid blev det tilladt at bygge uden for Københavns volde. Det gjorde naturligvis ikke Nikolaj Plads mindre, men så alligevel i en relativ forstand. Der kom andre pladser, der havde større betydning.
Sjælden ejendomshandel
Siden har det været som om, man skulle finde på en berettigelse for Nikolaj Plads. Det har der også været rigtigt gode bud på. I 1974 flyttede fondsbørsen til, fra Chr. den 4.’s Børsen, og ligeledes trak Stellings særdeles velassorterede forretning med kontorartikler folk til pladsen. Begge institutioner ligger der stadig. Fondsbørsen er for så vidt større end nogensinde, målt på værdien af de aktier og obligationer, der bliver handlet. Men den slags foregår nu på digitale platforme, og det leben af børshandlere, og jævnlige demonstrationer mod samme, og alt hvad de stod for, er for længst fortid.
Den digitale udvikling har også undermineret efterspørgslen efter papirvarer, ringbind og penne. Mont Blanc, står der over et vindue hos Stelling, men hvor mange af nutidens unge ved mon, hvad dette navn refererer til?
Men trods al denne modgang gennem århundrederne er Nikolaj Plads stadig attraktiv. Det fortæller Helge Rud Larsen, erhvervsmægler og valuar hos EDC Erhverv Poul Erik Bech København. Han ved, hvad han taler om, for selv om der er meget få ejendomshandler for tiden, er det netop lykkedes selskabet at formidle salget af de 1441 kvm. store ejendom med adressen Nikolaj Plads 27. Prisen var 55 mio. kr. Og ganske rigtigt: Da EJENDOMME en eftermiddag sent i august besøger pladsen, er der fuldt af liv, sang og musik omkring kirkerummet, der stadig er kulturhus. Måske er det en lykke for pladsen, at den netop ikke bliver brugt som gennemgang, og at der ikke er store institutioner, der tager al opmærksomheden. Nikolaj Plads hænger på i superligaen.
En tidlig bank
Det er uoplyst, hvem der er parterne i handlen med Nikolaj Plads 27. Men sælger, der en lille måned endnu er formel ejer, kan man slå op på ois.dk: Det er Begravelseskassen Danmark, der nåede at sidde i ejendommen gennem 102 år. Dermed kan der føjes endnu et eksempel til samlingen af institutioner på Nikolaj Plads, hvis storhedstid ligger bagude i tid. Begravelseskassen hed tidligere Dansk Ligbrændingsforening, og den havde engang en vigtig sag.
Langt op i tiden værnede kirken om det kristne dogme, at folk skulle begraves efter døden. Det var naturligvis også traditionen i befolkningen, men i praksis foregik denne omgang med lig ofte på en særdeles uhumsk måde. Det var et stort og konkret miljøproblem i den voksende by. Ligbrændingsforeningen bar en vigtig holdningsændring igennem.
Oprindeligt var det en Gunni Busck, der lod ejendommen opføre i 1796. Man ved ikke meget om hans personlige liv eller familie, men erhvervsmæssigt arbejdede han sig op fra bunden i datidens noget primitive bankvæsen. Dengang kunne private udstede penge, og Gunni Buscks underskrift fandtes på sådanne pengesedler. Senere var han bank i egen ret – han tog imod indlån og gav udlån.
Nye moder, nye behov
Over årene er ejendommen bygget om og renoveret talrige gange. En gang imellem som følge den tekniske udvikling. På et tidspunkt var det ikke længere aktuelt at have hestestalde. Langt senere var der til gengæld brug for parkeringspladser. Tiden for lokummer i gården randt heldigvis også ud; til gengæld skulle der så installeres toiletter inde i ejendommen.
Hertil kommer de vekslende behov. Ejendommen var oprindeligt primært bygget til bolig, men senere kom der butik ud mod gaden, og i slutningen af det 20. århundrede var det moderne at konvertere boliger til kontorer. Dén mode er siden vendt 180 grader. Det er uoplyst, om køberen af Nikolaj Plads 27 også har planer om at indrette boliger i ejendommen. Men i så fald kan de håndværkere, der skal stå for arbejdet, vente bag væggene at finde mange spændende reminiscenser fra de seneste par hundrede års skiftende moder og vaner i København.
Runde hjørner
Historien er dog almindeligvis ikke noget stort salgsargument, anfører Helge Rud Larsen – heller ikke i en ejendom som Nikolaj Plads 27, der har været fredet (og dermed skattefri) siden 1945. Dertil er konkurrencen for stor. Der er trods alt mange ældre ejendomme i København, og de rummer alle en spændende historie.
Lad os alligevel dvæle lidt ved historien på Nikolaj Plads: Den undslap den helt store brand i 1728, men som nævnt ikke den anden i 1895. Efter den første brand prøvede myndighederne at stramme brandregulativerne, men det var langt hen ad vejen forgæves. Efter den anden brand stod man stærkere og fik tvunget sin vilje igennem.
Et konkret eksempel er indgangspartierne, hvor hjørnerne er gjort flade. De findes overalt i middelalderbyen, men de er særligt tydelige på Nikolaj Plads, hvor der er mange hjørner. Meningen med dem var, at de gamle hestetrukne brandsprøjter skulle kunne komme hurtig frem. Man ser det for sig – besværet med at få heste og vogn drejet om et hjørne, alt imens flammer og panik bredte sig.
På Nikolaj Plads var gaderne tilmed også smallere end i dag – der var ikke noget, vi i dag ville kalde en plads. Ved genopbygningen benyttede man lejligheden til at gøre vejene bredere. Gamle tegninger fra viser nye og stilrene klassicistiske ejendomme, herunder den i nummer 27. Meget af stilrenheden er gået tabt i de senere ombygninger. Men charmen er der stadig.
