Fremtiden tilhører virksomheder, som tager ansvar for omverdenen. Kunder, aktionærer og potentielle medarbejdere efterspørger virksomheder, som har et større formål med at eksistere. Det kan være i forhold til klimaet, eller det kan være på det sociale område, og det stiller krav til virksomhedens ledelse.
“Bæredygtig ledelse for mig er ledelse, hvor man har fokus på virksomhedens ressourceforbrug og virksomhedens aftryk på naturen og påvirkning i samfundet i øvrigt. En bæredygtig leder ser helheden, samspillet og gensidige påvirkninger mellem virksomheden, samfundet og naturen.” Sådan siger Mogens Lindhard, Head of Global Social Responsibility, hos den verdensomspændende pumpegigant Grundfos.
”Virksomhedens sociale ansvar er et vigtigt element i bæredygtig ledelse. Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Derfor handler bæredygtig ledelse også om at forebygge fysisk og psykisk nedslidning af medarbejderne og sikre mangfoldighed, integration og inklusion af mennesker fra kanten arbejdsmarkedet,” fortsætter Mogens Lindhard, som også er bestyrelsesformand i Cabi.
Cabi er et videnshus, som arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Den 24. marts er Cabi sammen med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål vært for den digitale event Bæredygtig ledelse – vejen mod 2030.
Mette Rønnau, direktør Cabi. 
Mogens Lindhard, Head of Global Social Responsibility Grundfoss
Et must at forholde sig til bæredygtighed
”Virksomheder kan ikke sige sig fri fra at tage ansvar for den verden, de er en del af. Fra kunder og aktionærer er der i dag større og større opmærksomhed på, om virksomheden handler etisk korrekt, er klimabevidst og om den behandler sine medarbejdere ordentligt. Der er gode penge at hente ved at forretningsudvikle produkter og marked med fokus på virksomhedens aftryk i verden og medarbejdernes trivsel,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi.
Bæredygtig ledelse er fx, når virksomheder arbejder cirkulært ved eksempelvis at genbruge restmaterialer til ny produktion samtidig med, at virksomheden skaber arbejdspladser til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er Grundfos et godt eksempel på, da virksomheden genbruger gamle, udtjente pumper til nye produkter. De skal skilles ad og materialerne skal sorteres, og det skaber job i Grundfos’ flex-afdelinger, hvor medarbejderne har nedsat arbejdsevne.
Mental sundhed under pres i krisetider
Et andet eksempel på bæredygtig ledelse er, når virksomheder arbejder aktivt for at sikre medarbejdernes trivsel og god mental sundhed. Et område, som især har været under pres gennem corona-pandemien, hvor virksomheder kæmper for overlevelse, ansatte frygter for deres job, mens endnu andre kæmper med ensomhed, når hjemmearbejde har afskåret dem fra social kontakt med ledere og kollegaer.
”Vi kender ikke det fulde omfang endnu, men virksomheder vi taler med siger, at hele den her situation slider hårdt på medarbejderne. For nogle kommer det til udtryk som stress, angst eller ensomhed. For andre drejer det sig om udmattelse og en følelse af utilstrækkelighed, hvis de fx skal jonglere hjemmearbejde og hjemmeskoling af børn på én gang. Det er en stor udfordring, og for ledere gælder det om at være i rigtig tæt kontakt med sine medarbejdere for at finde løsninger,” siger Mette Rønnau.
Virksomheder kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere. Opkvalificering af medarbejdere er derfor også bæredygtig ledelse, så de er klar til at møde morgendagens krav. Erfaring fra tidligere kriser viser, at ufaglærte og kortuddannede er de første, der ryger ud af arbejdsmarkedet, når der er konjunktursvingninger. Samtidig er det den gruppe, som har sværest ved at komme tilbage i job, fordi arbejdsmarkedet bliver stadig mere specialiseret. Derfor er det en vindersag for alle parter, når medarbejderne bliver opkvalificerede.
