Danmark har truffet vigtige politiske beslutninger om at investere i sikkerhed. Det skyldes en mere farlig verden med omfattende trusler mod vores sikkerhed. Der er behov for genopretning og styrkelse af forsvaret, substantiel støtte til Ukraine, og for tryghed og sikkerhed for befolkningen og for virksomheder i hele kongeriget. I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, markante prisstigninger og et udtalt behov for forsyningssikkerhed, så kræver det en helt ny tilgang. Sikkerhed i Danmark kræver nye partnerskaber mellem myndigheder og den civile verden, mellem forsvar og industri.
Skrevet af: Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og sikkerhed
Intet forsvar uden industri
Intet forsvar uden industri. Så klart har NATO’s generalsekretær udtrykt det, og så klart kan det siges. Lande med stærkt forsvar har også en stærk forsvarsindustri. Det har de blandt andet fordi, udviklingen af forsvarets evner er sket integreret med industrien og ikke parallelforskudt. Det har også kunnet lade sig gøre med investering i teknologi og innovation til gavn for både forsvaret og den civile verden. Det kan vi tage ved lære af i Danmark.
Ansvaret går begge veje. Industrien skal skærpe kapaciteten til at levere relevante løsninger hurtigt. Myndighederne skal være mere klare om deres behov, og de skal være parate til tidlig inddragelse af industri, at lægge ordre og træffe hurtigere og strategiske beslutninger på alle områder. Dvs. nye partnerskaber. Den svenske forsvarsminister har sagt det tydeligt: ”tiden, hvor vi taler til industrien, er forbi. Nu taler vi med industrien”
Også i Danmark bør vi tænke over, hvordan vi kan styrke forsvaret med flere kapaciteter, hurtigere og bredt, så vi både bliver mere kapable i NATO, og kan varetage ansvaret for vores egen sikkerhed i hele kongeriget. Vi har behov for det stærkest mulige forsvar, som kan fungere i fredstid og i krise og krig.
En ny måde at anskue forsvarets opgaver på
Forsvaret har brug for flere folk, og især mere operativ kapacitet. Nye partnerskaber med erhvervslivet kan være løsningen, så forsvaret kan koncentrere mandskab på operative opgaver. Sagt lidt firkantet; lad erhvervslivet løfte opgaverne, hvis ikke de kræver uniform. Ny teknologi kan kompensere for folk. Derfor skal vi have universiteterne med i ligningen.
Tag en virksomhed som Mærsk, der løfter en betydelig logistikopgave for amerikansk forsvar og også støtter leverancer af nødhjælp i kritiske situationer. Og de kan gøre det 24/7 uden udfald. Jeg spørger mig selv, hvis det er godt nok til amerikansk forsvar, kunne det så også virke i Danmark? Det vil være oplagt at se på, om forsvarets logistiske opgaver med fordel kunne løftes af erhvervslivet i nye offentlig/private partnerskaber. Det samme kunne gøre sig gældende på renovation af bygninger, grøn omstilling, transport, lagerhåndtering, vedligeholdelse af køretøjer, fly og skibe, digitalisering, integration af nye teknologier med videre.
Forsyningssikkerhed gennem fokus på styrker:
Forsyningssikkerhed er blevet en afgørende sikkerhedspolitisk parameter. Mange af dansk erhvervslivs styrkepositioner understøtter dansk sikkerhed og forsvar, men har også betydelige eksportpotentialer.
Et kerneeksempel er det maritime område, hvor erhvervslivet kan designe, bygge og vedligeholde alle forsvarets fremtidige skibe i en ubrudt linje frem mod 2050. Vi har unikke kompetencer i Danmark, og de er efterspurgt i resten af verden. Vi bør lade os inspirere af det lancerede patruljeskibsprojekt, hvor et privat konsortium tilbyder en totalleverance til forsvaret af nye enheder med udgangspunkt i forsvarets behov.
Et andet område er cyberområdet, hvor danske virksomheder har kompetencer i hele økosystemet. Hvad enten det gælder sikkerhed i centrale systemer på kontoret eller til mobilen, til sikkerhed i militære hovedkvarterer, over det militære materiel og helt ud til den enkelte soldat. Det er teknologier som er i verdensklasse, og som også har et betydeligt potentiale til civil anvendelse – altså dual use. Også her giver det mening at se til danske løsninger i et samarbejde.
Tag rummet som et tredje eksempel. Danmark råder over virksomheder, der bl.a. kan teste rumudstyr, bygge satellitter, udruste dem med sensorer, antenner, kommunikation, optik med videre, opsende dem og ikke mindst udnytte og behandle data fra dem. Danmark er en rumfartsnation med betydeligt både videnskabeligt og kommercielt potentiale. Det er helt oplagt med nye partnerskaber for at levere kapacitet til forsvaret, men også at få samlet danske kompetencer på rummet i et agentur, der kan videreudvikle dansk viden og støtte op om rumerhvervets vækst og eksportmuligheder.
Listen af muligheder er lang. Digitalisering af forsvaret, sofistikeret software, kommando- og kontrol systemer, sensorer, det luftmilitære område, droner og anti-dronesystemer, undervandsteknologier, vedligeholdelse, sofistikerede materialer til beskyttelse af personer og materiel osv. Der er rig mulighed for både at skabe forsyningssikkerhed og styrke dansk forsvar, bidrage til international sikkerhed og ikke mindst skabe vækst. Men det kræver politiske beslutninger, nytænkning og nye partnerskaber, og vi er i industrien klar til at engagere os.