Forsvarsforlig med flere nyskabelser

Mads Fuglede, Venstres forsvarsordfører

Af:

Da regeringen sammen med flertallet af Folketingets politiske partier for fire måneder siden indgik det kommende 10-årige forsvarsforlig, var der på mange måder tale om en historisk aftale.

Ganske vist indebærer ”Vilje og evne til at tage ansvar – Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033”, som er forligets fulde titel at selve indholdet først bliver udfyldt gradvist i takt med at behovet ændrer sig – hvad der i sig selv er nytænkende.
Imidlertid ligger flere elementer fast: Den samlede økonomiske ramme udgør 143 milliarder kroner i perioden 2024-2033 og senest fra 2030 skal forsvarsbudgettet udgøre 2 % af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP.

”Med det indgåede forsvarsforlig har man fået styr på den indledende ramme og identificeret en række af de aktuelle udfordringer, heraf 27 mia. til at dække det hul, der er i kasernestrukturen i form af vedligeholdelsesmæssigt efterslæb med videre. 11 mia. er afsat til at opgradere det eksisterende forsvar, herunder digitalisering og bedre sikkerhed. Men de mange små og store elementer i et forsvarsforlig er endnu ikke udrullet. Herunder kritisk infrastruktur og cybersikkerhed” forklarer Venstres forsvarsordfører Mads Fuglede indledningsvis.

Ny fleksibel tilgang til forlig
Aftalen er indgået som et tiårigt rammeforlig, hvad der i sig selv er en ny tilgang til forlig, hvor der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af delaftaler henover hele forligsperioden. Det skal sikre størst mulig fleksibilitet til at håndtere de forandringer, som Danmark skal navigere i over i aftalens løbetid, samtidig med at den 10-årige planlægningshorisont sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for investeringer og initiativer.

”Tidligere udarbejdede man hele forsvarsforliget på én gang, men man har heller aldrig tidligere stået overfor så store ændringer i det danske forsvar, som vi gør nu og vil gøre fremover. Man har heller ikke tidligere oplevet en så problematisk økonomistyring op til forliget”, forklarer Mads Fuglede.

Store muligheder for unge mennesker
Gennem de seneste par år har det danske forsvar i stigende grad rekrutteret unge mennesker med omfattende IT-viden og indsigt til en helt ny form for forsvar: forsvar mod cyberangreb, hvor krudt og kugler udskiftes med computere og software.

”Nu skal det lige forhandles på plads, men hvis ikke vi bliver dygtigere til cybersikkerhed, vil vi være meget, meget sårbare. I forvejen har fx de enkelte danske kommuner meget forskellige cybersikkerhedsprofiler. Visse steder er cybersikkerheden simpelt hen ikke god nok, og der er brug for en langt større indsats. Store danske virksomheder og offentlige institutioner har allerede været mål for cyberangreb. Fx oplever de baltiske stater daglige cyberangreb fra russisk side på nærmest alt, hvad der kan udføres et cyberangreb mod. Det er en del af den russiske strategi, hvorfor det er helt essentielt at vi er i stand til at beskytte vores kritiske infrastruktur. Jeg forestiller mig, at noget af dette forankres i Center for Cybersikkerhed, og noget i et samarbejde med kommunerne – sikkert KL. Det er uhyre vigtigt at vi gennem forsvaret får fat i en gruppe af unge mennesker, som næppe selv forestiller sig en karriere i Forsvaret, men som har den rette viden og evner indenfor IT til at deltage i Forsvarets cyberenheder” uddyber Mads Fuglede afslutningsvis.

Aftalen betyder, at der skal investeres cirka 143 mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed og indebærer, at Danmark skal leve op til NATO-målsætningen om at anvende to pct. af BNP på forsvar og sikkerhed fra senest 2030 og frem.

Aftalen er indgået mellem regeringen (SVM) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Desuden er Landsstyret og Naalakkersuisut inddraget for så vidt angår de dele af aftalen, der vedrører Færøerne, Grønland, Arktis og Nordatlanten.

Læser man Rigsrevisionens tidligere rapport om Forsvarets udfordringer med at levere inden for den givne økonomiske ramme og tidsplan, vil man se, at det nok er et godt princip vi her følger med først at koncentrere os om at få strukturen omkring økonomien på plads, inden vi for alvor går i gang med at bruge pengene

Mest læste på BusinessReview.dk

Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
thumbnail_20220223_JSU0133
Betalingsløsninger suger alt for mange penge ud af forretningen
1-199559273 - Aerial view to the diamond open mine in Aikhal town, Sakha Yakutia, north of Russia
Diamanter kan blive en god investering
Ankomst
PwC nyindretter hovedsæde til en ny tids arbejdsformer
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her

Læs også

Per Silberg Hansen
Tag stilling til cyber-truslen og din IT-sikkerhed
Det er vigtigere end nogensinde, at de danske virksomheder forholder sig til truslen om cyber-angreb. Hos Improsec er budskabet til...
Anders Høgh Olesen, ATEA it-sikkerhed
It-sikkerhed begynder hos ledelsen
It-sikkerhed skal understøtte forretningen. Derfor er sikkerheden en opgave, der skal forankres hos ledelsen og direktionen, hvis virksomheden...
ts-1-31842-9534
50 års digitalisering og stadig udsat
Truslen fra cyberspionage er meget høj i Danmark; det vurderer Center for Cybersikkerhed (CFCS) i deres seneste rapport. Med 50 års...