Da regeringen sammen med flertallet af Folketingets politiske partier for fire måneder siden indgik det kommende 10-årige forsvarsforlig, var der på mange måder tale om en historisk aftale.
Ganske vist indebærer ”Vilje og evne til at tage ansvar – Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033”, som er forligets fulde titel at selve indholdet først bliver udfyldt gradvist i takt med at behovet ændrer sig – hvad der i sig selv er nytænkende.
Imidlertid ligger flere elementer fast: Den samlede økonomiske ramme udgør 143 milliarder kroner i perioden 2024-2033 og senest fra 2030 skal forsvarsbudgettet udgøre 2 % af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP.
”Med det indgåede forsvarsforlig har man fået styr på den indledende ramme og identificeret en række af de aktuelle udfordringer, heraf 27 mia. til at dække det hul, der er i kasernestrukturen i form af vedligeholdelsesmæssigt efterslæb med videre. 11 mia. er afsat til at opgradere det eksisterende forsvar, herunder digitalisering og bedre sikkerhed. Men de mange små og store elementer i et forsvarsforlig er endnu ikke udrullet. Herunder kritisk infrastruktur og cybersikkerhed” forklarer Venstres forsvarsordfører Mads Fuglede indledningsvis.
Ny fleksibel tilgang til forlig
Aftalen er indgået som et tiårigt rammeforlig, hvad der i sig selv er en ny tilgang til forlig, hvor der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af delaftaler henover hele forligsperioden. Det skal sikre størst mulig fleksibilitet til at håndtere de forandringer, som Danmark skal navigere i over i aftalens løbetid, samtidig med at den 10-årige planlægningshorisont sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for investeringer og initiativer.
”Tidligere udarbejdede man hele forsvarsforliget på én gang, men man har heller aldrig tidligere stået overfor så store ændringer i det danske forsvar, som vi gør nu og vil gøre fremover. Man har heller ikke tidligere oplevet en så problematisk økonomistyring op til forliget”, forklarer Mads Fuglede.
Store muligheder for unge mennesker
Gennem de seneste par år har det danske forsvar i stigende grad rekrutteret unge mennesker med omfattende IT-viden og indsigt til en helt ny form for forsvar: forsvar mod cyberangreb, hvor krudt og kugler udskiftes med computere og software.
”Nu skal det lige forhandles på plads, men hvis ikke vi bliver dygtigere til cybersikkerhed, vil vi være meget, meget sårbare. I forvejen har fx de enkelte danske kommuner meget forskellige cybersikkerhedsprofiler. Visse steder er cybersikkerheden simpelt hen ikke god nok, og der er brug for en langt større indsats. Store danske virksomheder og offentlige institutioner har allerede været mål for cyberangreb. Fx oplever de baltiske stater daglige cyberangreb fra russisk side på nærmest alt, hvad der kan udføres et cyberangreb mod. Det er en del af den russiske strategi, hvorfor det er helt essentielt at vi er i stand til at beskytte vores kritiske infrastruktur. Jeg forestiller mig, at noget af dette forankres i Center for Cybersikkerhed, og noget i et samarbejde med kommunerne – sikkert KL. Det er uhyre vigtigt at vi gennem forsvaret får fat i en gruppe af unge mennesker, som næppe selv forestiller sig en karriere i Forsvaret, men som har den rette viden og evner indenfor IT til at deltage i Forsvarets cyberenheder” uddyber Mads Fuglede afslutningsvis.
