Sponseret indhold

Ny prestigefuld proptech-pris kommer til København 

Af:

Skrevet af; Zina Laura Bosse, Community & Lab Manager, PropTech 

Ejendomsbranchen er på kort tid blevet en af de brancher, som påvirkes mest af digitalisering og nye såkaldte proptech-løsninger. Over hele verden myldrer det frem med innovative proptech-startups og proptech-løsninger, som hjælper ejendomsbranchen med at blive mere effektiv, datadreven, brugerorienteret og bæredygtig.

På flere fronter er danske og nordiske virksomheder faktisk på forkant med digitaliseringsbølgen inden for fast ejendom, og i dag er der mere end 500 proptech-virksomheder i Norden. For yderligere at understøtte den udvikling har PropTech Denmark i samarbejde med de nordiske proptech-foreninger i Sverige, Norge og Finland stiftet en ny stor proptech-pris, Nordic Proptech Awards, der skal hylde og showcase de nordiske startups, der udbyder de bedste, mest innovative og lovende proptech-løsninger.

– Nordic PropTech Awards vil vise, at Norden har meget at byde på og er et hotspot for digital innovation inden for ejendomme. Samtidig bliver det et vindue, hvor de mange stærke løsninger bliver synliggjort overfor både kunder, investorer og andre med interesse for ejendomme og i ejendomsbranchen, siger Jakob Stoumann, Hub Director hos Proptech Denmark og programleder for Nordic Proptech Awards. Det er PropTech Denmark, der er primusmotor for initiativet og prisoverrækkelsen finder sted i København i foråret 2022. 

Fokus på nye og mest innovative proptech-virksomheder 
Nordic Proptech Awards har til formål at hylde og sætte fokus på de mange unge proptech-startups og nye innovative proptech-løsninger, som vi har i Norden. Derfor kan deltagende proptech-virksomheder maksimalt være 7 år og ikke have mere end 75 ansatte. Herudover skal de have kontor i et af de Nordiske lande. 

”Vi vil gerne kaste et skarpt lys på regionens innovative og intelligente løsninger. Dermed håber vi på at styrke innovationen og se en stigning i branchens brug af nordiske proptech-løsninger. De nordiske lande har et hurtigt voksende proptech-økosystem med en unik kultur og en stærk krydsbestøvning mellem lande, brancher og virksomheder. Det er et stærkt fundament, som vi ønsker at styrke og understøtte med Nordic PropTech Awards”, siger Jakob Stoumann.

Proptech-virksomheder kan selv søge om deltagelse, men man kan også nominere virksomheder til prisen. Der vil blive uddelt priser inden for flere forskellige ’spor’ som dækker forskellige forretningsområder inden for ejendomsbranchen. Der vil eksempelvis være priser til de bedste løsninger inden for ejendomsadministration, lejeroplevelser, bæredygtig bygningsdrift, til selve byggefasen og til løsninger relateret til investering og finansiering – såkaldt ’real estate fintech’.  Prisvinderne får udover anerkendelsen synlighed som en fremtrædende virksomhed, man skal holde øje med i den nordiske branche. Derfor kan de bruge prisen i deres markedsføring. 

”Vinderne vil få opmærksomhed i de nordiske lande gennem omtale og invitationer til præsentationer ved nordiske netværksarrangementer. Vinderne får også personlige møder med medlemmerne af juryen – lige fra mentorordninger til pitching. Yderligere får de gratis medlemskaber og sparring med hver national proptech-sammenslutning”, sigerJakob Stoumann.

Etablerede ejendomsaktører inviteres med inden for
Et vigtigt formål med prisen er ikke alene at hylde nordiske proptech-startups men i lige så høj grad at vise den etablerede ejendomsbranche i Norden, de mange nye spændende proptech-løsninger, som de nordiske startups tilbyder. Etablerede ejendomsvirksomheder inviteres derfor ind som samarbejdspartnere. Som partner eller sponsor af Nordic Proptech Awards får man som etableret ejendomsaktør et helt unikt førstehåndsindtryk af, hvad der netop nu rør sig inden for nordisk proptech. Man vil blive præsenteret for en masse af de førende og mest innovative proptech-løsninger og komme tæt på de bedste og mest lovende proptech-startups på tværs af hele norden. Helt konkret for man også en plads i juryen, på det spor man er partner på. En række store etablerede spillere, har da også allerede meldt sig som partnere i Nordic Proptech Awards. Herunder bl.a. Coor, som er blandt nordens største facility management virksomheder. 

”I Coor arbejder vi for at redefinere bæredygtig bygningsdrift. Det er derfor at Coor støtter og er med i Nordic Proptech Awards, der sætter spot på fremtidens visionære proptech-startups. Vi valgt at være partnere på det spor der handler om bæredygtige proptech-løsninger, da det netop er her at vi vil revolutionere branchen”, siger Thomas Fog, Business Unit President i Coor.

Danske Totalkredit har også valgt at blive en del af den nye nordiske proptech pris for bedre at kunne følge med i, hvad der sker inden for den nordiske proptech-scene.

” Proptech får større og større betydning for ejendomsbranchen og er med til at ændre både arbejdsgange, forretningsmuligheder og risikofaktorer inden for fast ejendom. Derfor er det vigtigt for os at følge med i, hvad der sker inden for proptech-scenen. Vi ser Nordic Proptech Awards som en oplagt mulighed for at få et bedre indblik i, hvad det er for nordiske proptech-startups og proptech-løsninger, der netop nu er på vej frem, og hvad det kommer til at betyde for ejendomsbranchen i Danmark og Norden”, udtaler Iben Rohde, underdirektør i Totalkredit.

Øget Nordisk samarbejde 
Nordic PropTech Awards ejes og drives af de nordiske proptech-foreninger og er et udtryk for det stigende nordiske samarbejde på området. 

”Vi oplever ofte, at det er naturligt for startups som det første at kigge til et naboland, når de gerne vil internationalisere deres produkter, Derfor ser vi også kun Nordic Proptech Awards som begyndelsen på mere samarbejde med vores nordiske proptech-kolleger i Sverige, Norge og Finland”, siger Jakob Stoumann. 

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
thumbnail_20220223_JSU0133
Betalingsløsninger suger alt for mange penge ud af forretningen

Proptech er en sammentrækning af ‘property technology’. Som begreb dækker det over de mange nye løsninger og teknologier, som både understøtter ejendomsbranchen og med hastige skridt er ved at vende op og ned på den. Det er innovative digitale løsninger og forretningsmodeller, som er med til at gøre de måder vi finansierer, udvikler, driver, anvender, køber og sælger vores ejendomme på mere effektive, hensigtsmæssige, brugervenlige og mere bæredygtige.

Globalt set er proptech i hastig vækst. Sammen med fintech er det et af de områder, der tiltrækker flest investeringer i startups og scaleups netop nu. De seneste tre år er der således globalt set blevet investeret mellem 15 og 20 milliarder US dollars i proptech startups hvert år. Hurtigt voksende proptech-virksomheder som Airbnb, We Company (WeWork), Opendoor, Rentberry, Nextdoor, Flip m.fl. har således for alvor sat proptech på både investorers og politikeres radar verden over. I Danmark har vi også en lang række hurtigt voksende proptech startups som eksempelvis Proper, Estate Tool, LifeX, Good Monday, NorthQ, Ubiqisense, Prosedo og Kameo. Bag navnene gemmer der sig virksomheder som eksempelvis udvikler sensor- og AI-baserede monitoreringssystemer, leverer intelligent databaseret energistyring, tilbyder løsninger som letter kommunikationen og interaktionen mellem udlejer og lejer, gør ejendomsadministration simplere og mere effektiv eller tilbyder nye innovative co-living koncepter.

Udover at gøre processer og transaktioner omkring vores ejendomme smartere og mere effektive, er ‘space as a service’ en af de helt store tendenser, som mange af de hurtigst voksende proptech startups er med til at drive. For ejendomsbranchen betyder dette et markant skifte fra ‘blot’ at skulle stille fysiske bygninger til rådighed og indkræve husleje til at skulle udvikle og tilbyde ‘funktionelle rum’ med relevant indhold og aktiviteter, hvor fleksibilitet og brugertilpassede oplevelser og services er kernen i forretningsmodellen.  

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Nationalbanken Risikoråd: Solide ejendomskunder, trods afmatning i markedet Ejendomsbranchen har ofte en fremtrædende...
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGSLOVEN SENDT I HØRING - Billede Berlingske Ejendomme uge 13
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGS-LOVEN SENDT I HØRING
Skatteministeriet har sendt en ændring til ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven i høring. Ændringer er kærkomment nyt for...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at tidsbegrænsede lejeaftaler højst kan indgås for en periode på 2 år. Denne misforståelse...