For den fysiske detailhandel kom coronakrisen som kulminationen på en årrække, hvor de havde tabt markedsandele til nethandlen. Nu breder optimismen sig igen. Billedet er fra Amagercenteret. Foto: Flickr. / Insights Unspoken

Pessimisterne, der for to år siden så coronaens nedlukninger som dødsstødet for store dele af den fysiske detailhandel, tog fejl. Tværtimod lærte butikkerne, hvor deres konkurrencefordele i forhold til nethandel er. Og nu er de klar til ekspansion. Det kommer ejerne af butiksejendomme til gode.

I Realkredit Danmarks temperaturmåling på ejendomsmarkedet, som er baseret på de data, der kom ind i fjerde kvartal, er retail – altså butiksejendomme – den eneste sektor, der viser et rent, positivt signal. Umiddelbart kan det ikke overraske nogen, at det forholder sig sådan. Vinterens restriktioner var allerede i den milde ende inden omikron, og med den nye variant, der hurtigt har spredt modstandskraft i befolkningen, er det blevet meget usandsynligt, at pandemien næste vinter vil give anledning til nye restriktioner af noget betydeligt omfang. Kort sagt: Detailhandlens mareridt er forbi i denne omgang. Men der er mere i det end som så. Den fysiske detailhandel har ikke bare overvundet coronatidens trængsler; den tager også nogle positive erfaringer med fra den. Lidt groft skåret kan man sige, at hvor sektoren for to år siden så ind i en dyb krise, men dog med nogle lys i mørket, er det i dag omvendt. Nu står man på spring for at udnytte nye muligheder, idet der dog stadig er problemer, der potentielt kan lægge en dæmper på festen.

Ny optimisme
Følger man medierne nøje, ser man de klare tegn på detailhandlens nye optimisme. Dagbladet Børsen kunne f.eks. i sidste uge fortælle, at der lige nu er en strøm detailkæder, der åbner nye butikker. Især forretninger, der tilbyder en eller anden form for boligudstyr – alt fra møbler til vaskemaskiner – er fremme i skoene. Men også helt klassiske tøjbutikker udvider, fordi de kan få lokalerne til lavere huslejer. Lavere huslejer gør naturligvis ondt på udlejerne, men det er en kamel, de på nuværende tidspunkt har slugt.

Et andet eksempel er, at Colliers folk i Trekantområdet i sidste uge, i forbindelse med offentliggørelsen af mægler- og rådgivningsfirmaets markedsrapport for 2022, oplyste, at butikkerne er begyndt at søge fra storcentre og ud til byernes hovedstrøg. Disse har ellers i mange år været i tilbagegang. Bag det hele ligger grundlæggende noget, som man ikke kan måle eller sætte tal på, men som alligevel er en realitet: Under coronakrisen fik den digitale handel lejlighed til at bevise, hvad den kunne. Men samtidig demonstrerede den sine begrænsninger. Forbrugerne fik alle de dårlige sider med: Besværet med at hente pakker, de uendelige mængder af emballage, ærgrelsen, når varen ikke svarede til forventningen, udgifterne til fragt, og sidst, men ikke mindst: At varer nogle gange er dyrere på nettet, også før fragtomkostninger.

Ny viden og inspiration
Det korte af det lange er, at forbrugerne i mange tilfælde er lettede over, at de igen kan handle i gode, gammeldags butikker, de alligevel kommer forbi på deres vej, og hvor de kan tage varen i øjesyn, inden de køber den. For i hvert fald butikskæderne er det ikke et enten eller. Men de har fået ny viden om, og inspiration til, hvordan de bedst kombinerer service på nettet og i butikkerne. Den er den viden, de nu reagerer på. Og det giver igen en række muligheder for dem, som ejer selve butikkerne og lejer dem ud.Det er chefanalytiker Mark Gibson hos Realkredit Danmark, der skriver realkreditinstituttets kvartalsvise temperaturmålinger af ejendomsbranchen. 

Han var allerede i en analyse af retailsektoren for et års tid siden inde på, at det gik bedre, end man almindeligvis antog på det tidspunkt. Den pointe ser han understøttet i de data, der er kommet til siden. For det første er butikkernes restancer til udlejerne allerede nu nede på 2,6 pct., hvilket er samme niveau som før coronakrisen. For det andet er antallet af konkurser i detailsektoren det laveste, det har været siden 2009. For det tredje kommer det helt aktuelt butikkerne til at gode, at danskerne holder et højt forbrug – mange har sparet penge op, mens de hverken kunne rejse eller gå ud og spise.

Statslån skal betales tilbage
Dette sidste kan og vil vende igen. Før eller siden kommer der igen en lavkonjunktur, hvor forbrugerne holder på pengene. Men det springende punkt ligger et andet sted: Nemlig hvad der sker, når hjælpepakkerne bliver udfaset. Måske har mange butikker levet fint med, at de i perioder kunne gå i en statsunderstøttet dvaletilstand. Men under alle omstændigheder er der nogle statslån, i form af udskudt afregning af A-skat og moms, som nu skal betales tilbage. Spørgsmålet er, om det kan få nogle butikker til at dreje nøglen om. Mark Gibson tror dog, at det fænomen højest kommer til at optræde i begrænset omfang.

”Engros- og detailhandlen har i alt lånt 9 mia. kr., og de penge skal betales tilbage fra i år. Det vil selvfølgelig være en udfordring for nogle. Men måske er det heller ikke værre end som så. Ifølge Danmarks Statistik har butikkerne tjent 60 mia. kr. efter skat i 2020. I det perspektiv går det nok at tilbagebetale de 9 mia. kr. Men det er klart, at der vil være nogle, der er mere udfordrede end andre,” siger han.

Små butikker overlevede
Et andet fænomen kalder på opmærksomhed: Gennem en årrække har det især været de helt små detailhandelsvirksomheder, der lukkede – f.eks. den lokale, familieejede butik henne på hjørnet. De blev udkonkurreret af kæder og nethandlerne. Men i 2020 er den tendens stoppet, og selv om tal for 2021 endnu ikke foreligger, er der ikke noget, der tyder på, at den er vendt tilbage. Det store spørgsmål er så, om der vil komme en bølge af lukninger af små butikker, når hverdagen uden hjælpepakker vender tilbage. Det må vi vente at se. Men Mark Gibson hæfter sig ved, at de små butikker måske har haft midlertidig medvind af andet end tilskud til løn og faste omkostninger.

”Måske har de været hjulpet af nedlukningerne, forstået på den måde, at disse nedlukninger mest ramte shoppingcentrene og de store boksbutikker. Dem var der flere mennesker i, og derfor var man nødt til at lukke dem i længere tid end de små butikker,” siger Mark Gibson.

Også medvind på resten af ejendomsmarkedet
Realkredit Danmarks temperaturmåling omfatter tre sektorer – boligudlejning, kontor og retail. Kun den sidste viste et rent positivt signal på data fra fjerde kvartal 2021. Men de to andre fulgte ikke langt efter. Boligudlejning står ændret på et svagt positivt signal, mens kontor har haft fremgang fra svagt negativ til svagt positiv. Der er nogle tendenser, der klart favoriserer kontormarkedet for tiden. Beskæftigelsen er tårnhøj, hvilket alt andet lige indebærer, at flere skal have en kontorplads. Som det fremgår andetsteds i denne sektion, er det da også rigtigt gode tider for dem, der ejer kontorejendomme i det centrale København.

Omvendt har hjemmearbejdet endnu ikke fundet sin endelige form, og hvis virksomheder finder ud af f.eks. at arrangere sig, så medarbejderne arbejder hjemme et par dage om ugen, vil det trække ned. Og så er der en masse nybyggeri på vej, altså et øget udbud af kontorkvadratmeter. Den fulde beskæftigelse lægger et loft over, i hvor høj grad dette udbud kan blive modsvaret af højere efterspørgsel – virksomhederne kan måske godt have ønske om ekspandere, men hvis de ikke kan finde medarbejdere, må de opgive det, og dermed vil de heller ikke have behov for mere kontorplads.

PODCAST

MEST LÆSTE