Etablering af offentlig infrastruktur til opladning af borgernes elbiler presser sig på i alle landets 98 kommuner. Branchechef Lærke Flader fra Dansk e-Mobilitet inviterer kommunerne til samarbejde om en af tidens vigtige klima-opgaver.
Skrevet af; Jesper Tornbjerg, journalist, Dansk Energi
Krydsene er sat, vælgerne har talt, og i landets 98 kommuner er konstitueringerne på plads. Den 1. januar 2022 starter en ny hverdag i kommunerne, hvor klimadagsordenen presser sig på.
– At sikre en omfattende offentlig ladeinfrastruktur til elbiler er noget af det vigtigste kommunerne kan beskæftige sig med de næste fire år. Vi har virkelig travlt med at få etableret en tilstrækkelig infrastruktur, for alt tyder på, at danskerne VIL køre i elbiler, siger branchechef Lærke Flader fra Dansk e-Mobilitet, hvis godt 75 medlemmer arbejder for at sætte strøm til al transport på de danske veje.
Dansk e-Mobilitet inviterer kommunerne på erfaringsudveksling og samarbejde om de gode og ambitiøse lade-løsninger. Med 1-1,5 millioner elbiler i 2030 bliver presset fra elbilisterne massivt i de kommende år, så Lærke Flader vurderer, at det for kommunerne også handler om at sætte mål, være fleksible og idérige i deres tilgang til, hvor der kan etableres ladeudstyr.
– Kommunerne skal være hittepåsomme og kreative. De skal samarbejde med elnetselskaberne om at finde de rette lokaliteter for ladeparkerne, og faktisk tror jeg også, at det bliver nødvendigt, at kommunerne går i dialog med ladeoperatørerne. De kommuner, der kan tilbyde de bedste rammer, vil stå forrest i køen, når ladeoperatørerne skal beslutte, hvor de skal investere næste gang, siger Lærke Flader.
Danskernes appetit på elbiler eksploderer
En af de vigtigste forudsætninger for, at de nye kommunalbestyrelser kan nå deres klimamål, er via en omstilling af transporten. I de fleste kommuner er det personbilerne, der gør den helt store forskel i klimaregnskabet. Heldigvis får kommunerne hjælp fra deres egne borgere. Danskernes appetit på elbiler eksploderer lige nu. Cirka hver fjerde nye bil kører på el, og dette tal vokser lynhurtigt. Bilfabrikkerne lancerer i øjeblikket nye elbil-modeller i en lind strøm.
– Udviklingen er glædelig, for det kan give vores byer en lang række fordele. Elbiler udleder ingen partikler, de støjer mindre, og deres klimabelastning er blot en femtedel af en gennemsnitlig ny bil med forbrændingsmotor, siger Lærke Flader og påpeger, at klimagevinsterne kun bliver større i takt med, at en stadig større del af elproduktionen overgår til vindmøller, solceller og bæredygtig biomasse.
Udbud af p-pladser og nul-udslipzoner
Regeringen og Folketinget skubber på med en række initiativer, der gør det muligt for kommunerne at være mere proaktiv i forhold til at fremme en tilstrækkelig ladeinfrastruktur på offentlige veje og parkeringspladser. Fra 2022/2023 kan kommunerne udbyde p-pladser til ladeoperatører i konkurrenceprægede udbud, og en statslig tilskudspulje vil gøre investeringer endnu mere attraktive. Dansk e-Mobilitet hilser initiativerne, der også omfatter muligheden for at indføre nul-udslipzoner, velkomne:
– Tilgængeligheden af lademuligheder er en af de største forhindringer for omstillingen til elbiler. Den store opgave for lokalpolitikere er derfor at imødekomme borgernes forventning om ladestandere til deres nye elbil, og samtidig være med til at sikre en fortsat udskiftning til en grønnere bilpark, siger Lærke Flader.
Opladning ved etageejendomme
Selvom efterspørgslen efter gode lademuligheder vokser voldsomt i hele landet, er der forskel på behovet. I de store byer handler det om ladestandere til folk i etageejendomme, mens andre kommuner vil opleve, at ladekapaciteten er en nøglefaktor for tiltrækning af turister. I nogle kommuner kan man påvirke meget i indkøb af en grøn vognpark og krav til fx busoperatører, i andre giver det mening at se på mulighederne for nuludslipzoner eller forbud mod de mest forurenende typer dieselbiler. Alt sammen er til gavn for de lokale miljøhensyn og driver samtidig udviklingen gennem en altafgørende infrastruktur. I nogle kommuner er opstilling af ladestandere en udgift, mens det i andre er eller bliver en indtægtskilde gennem udbud af de mest attraktive pladser. I langt de fleste kommuner er det både og.
– I sidste ende vil lokalpolitiske visioner gøre forskellen for både de nære og de nationale klimamål. Den gode nyhed er, at rettidig omhu kan give store økonomiske fordele, bedre trafikafvikling, bedre nærmiljø og samtidigt tilfredsstille et voksende krav blandt et flertal af borgerne, siger Lærke Flader.
Behov for et ordentligt skub
For at få balance imellem borgerbehov, grøn omstilling, udgifter og indtægter kræves en plan. Det starter med et overblik over kommunens behov og muligheder. De bedste resultater fås, når kommunen har en vision for, hvor mange ladepladser der ønskes per 1.000 elbiler, samt hvor i kommunen behovene er størst. Her skal der naturligvis tages hensyn til, hvordan man ønsker trafikken afviklet, hvor man ønsker at tiltrække besøgende osv. Samtidig skal der tages hensyn til udviklingen i antallet af elbiler igennem de næste 10-20 år.
– Jeg vil gerne opfordre kommunerne til at sætte strøm på udviklingen så hurtigt som muligt, for det er langt billigere at udbygge ladekapaciteten tilstrækkeligt af få end mange omgange. Et ordentligt skub nu bringer prisen pr. stander ned og optimerer økonomien i forhold til både operatørinvesteringer, eventuelle lejeindtægter og statstilskud, siger Lærke Flader.
Og endnu en pointe: En massiv indsats nu generer borgerne langt mindre end drypvise anlægsarbejder med opbrydning af veje og fortove.
– Ved at gå efter en bevidst overkapacitet, der svarer til morgendagens behov, kan kommunerne accelerere den grønne omstilling til glæde for deres borgere, påpeger Lærke Flader.
Hvordan? Sådan!
At skabe det overblik, der ligger til grund for en helhedsstrategi, kan være en udfordring for kommunerne. Overblik kræver faglige analyser, data om markedsudviklingen og detaljeret viden om forudsætninger og unikke forhold.
– En god begyndelse kan være et medlemskab af Dansk e-Mobilitet. Her får kommuner hjælp til det grundlæggende arbejde med at opfylde behovet, og adgangen til denne viden kan samtidig bidrage til at kvalificere det fremtidige arbejde yderligere. Det sparer penge og hjælper til at undgå forkerte beslutninger, siger Lærke Flader.
