Sponseret indhold

Vi har behov for et teknologisk læringsrum

Ikke al ny velfærdsteknologi kan masseres ind i virkeligheden på hospitalerne. Men alle eksperimenter i VihTek under Region H kaster værdifuld læring af sig.

Ny velfærdsteknologi implementerer ikke af sig selv – og måske kommer en ny løsning aldrig til at fungere godt i praksis. Det er derfor, Videncenter for Velfærdsteknologi (VihTek) i Region Hovedstaden findes.

”Der er behov for et læringsrum, hvor vi kan eksperimentere. Én ting er nye teknologier, der skal virke. Noget andet er, at vi har en klinisk praksis ude på en afdeling, som skal kunne håndtere teknologien. Eksperimenter giver læring om for eksempel hygiejne og arbejdsgange, som er vigtig, hvis man skal adoptere en ny teknologi i en klinisk praksis,” siger enhedschef i VihTek, Charlotte Kira Kimby.

Skal ramme ned i kerneopgaven
Og det er ikke alle nye løsninger, der lader sig massere ind i det daglige arbejde på hospitalerne.

”Det er ikke alt, vi arbejder med, der bliver implementeret. Lige så ofte bliver det ikke. Men det har altid bidraget med en læring. Vi har tendens til at forvente pr. automatik, at nye metoder og ny teknologi kommer og løser et problem, vi har, men sådan er det langt fra altid.”

Ny velfærdsteknologi skal ikke bare være nice to have – den skal ramme ned i kerneopgaven og skabe reel værdi for patienter og medarbejdere i en ofte travl hverdag.

”Der er kun én måde at finde ud af det på, og det er ved at prøve. Ofte sker det i en proces, hvor en afdeling giver tilbagemeldinger til leverandøren, der så kan ændre løsningen, så den tilpasses den virkelighed, den skal indgå i.”

Derfor er offentligt-private innovationssamarbejder essentielle for udviklingen.

”Det er tæt på umuligt at sidde i en virksomhed udenfor hospitalet og designe noget, der rammer præcist ned i, hvordan det kan tages i anvendelse. Derfor åbner vi døren for produkter, der ikke er færdige. Vi har som hospitaler brug for, at tingene er målrettet os, og ved at eksperimentere og evaluere bliver vi sammen med leverandøren klogere på, hvad der kræves af en ny løsning, for at den kan fungere. Ny teknologi vil altid kræve en implementeringsproces, hvor det er en fordel, hvis virksomheden kan yde den nødvendige service,” siger Charlotte Kira Kimby.

Tele-rehabilitering
Coronakrisen satte en del af VihTeks innovationsprojekter på hold, men et af dem, der blev gennemført, udsprang direkte af covid-19 og patienternes begrænsede adgang til hospitalerne i foråret. Sammen med hjerterehabilitering Y3 på Frederiksberg Hospital testede VihTek i et pilotprojekt en virtuel løsning fra virksomheden Optimov til tele-rehabilitering.

Løsningen skulle sikre, at patienter i ambulant rehabilitering kunne gennemføre træning, de normalt ville udføre på hold ved fysisk fremmøde.

”Efter et enkelt møde med hver patient udarbejdede en fysioterapeut et individuelt træningsprogram med øvelser, der blev vist på skærmen af en virtuel, grafisk træningsvejleder.”

Patienternes hjemmetræning blev fulgt op i telefonen af fysioterapeuten.

Nyttigt redskab i værktøjskassen
Ifølge Charlotte Kira Kimby viste projektet, at der er potentiale i den måde at arbejde på – også når der ikke er corona.

”Projektet er relevant, fordi patienter i dag vil blive udskrevet tidligere. Desuden kan nye teknologier og nye måder at samarbejde med patienter på gøre, at patienter er mindre afhængige af at møde op på hospitalet under deres behandling og rehabilitering.”

Målet er ikke, at tele-rehabilitering helt skal afløse fremmøde og træning på hold, men det kan være et nyttigt redskab i værktøjskassen.

”Der vil altid være patienter, der har svært ved at møde op på hospitalet på et bestemt tidspunkt. Måske på grund af arbejde eller af andre årsager. Evalueringen viste, at en del patienter fandt den virtuelle træningsvejleder mere motiverende end at træne efter en træningsplan på papir, fordi de kunne se, hvordan øvelserne skulle udføres. Andre savnede det personlige møde med fysioterapeuten og med andre patienter til holdtræning.”

”Vi oplevede ikke tekniske problemer. Danskerne er generelt meget digitale. Men vi skal ikke tro, at vi bare kan løse alle problemer, fordi vi har fundet en ny teknologi. Projektet er et eksempel på, at vi skal turde gå nogle nye skridt og tillade læring undervejs, så vi bliver klogere på, hvad der fungerer.”

FAKTA

VihTek arbejder for at understøtte og fremtidssikre hospitalerne i Region Hovedstaden ved at identificere, udvikle, teste og implementere velfærdsteknologi til gavn for patienter, personale og pårørende. VihTek arbejder mest indenfor rehabilitering, patientsikkerhed/forebyggelse, samarbejde mellem sektorer og VR.

Se mere på www.regionh.dk/vihtek

Seneste nyt

Foto Boligkvarteret Maj 2026
Boligmarkedet boomer mens danskerne renoverer mere end nogensinde før
ny
Danske virksomheder får større rolle i Europas oprustning
fea3513e-a1a5-48d9-a3df-c19915fd3799
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal Styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft
frame_01
Opruster Danmark en fremtidssikret flåde med de seneste teknologier?
260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
Solceller
Brug energien på arbejde - præcist som var du hjemme
man-273635_1920
Onboarding i en coronatid: Efter en måned har Bo endnu ikke mødt sine nye kolleger

Læs også

Customers been waiting on the queue in drug store
Dansk firma mærker vægttabsbølge: Salget accelererer på apotekerne
Den stigende interesse for vægttab og vægtregulering kan mærkes hos Pharmovital, der hæver forventningerne efter stærkt salg af vægttabsproduktet...
Xellia_Portraits_Michael_DSF7833
Antibiotika er blevet et spørgsmål om europæisk sikkerhed
Antibiotika er en grundpille i moderne medicin, men først når forsyningen svigter, bliver betydningen tydelig. Uden effektive antibiotika...
IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...