Peder Søgaard Pedersen, chef for DI Life Science
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Regeringen ønsker med sit sundhedsudspil et mere sammenhængende sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne og leverer behandling af høj kvalitet. Men de offentlig-private løsninger, der skal gøre de gode intentioner til virkelighed, er desværre ikke med i udspillet.

Skrevet af; Peder Søgaard Pedersen, chef for DI Life Science


I de kommende år må og skal det danske sundhedsvæsen blive både mere effektivt og levere bedre kvalitet i behandlingen af patienter. Sundhedsvæsenet kan ikke blive ved med “business as usual”. Der er ikke hænder eller penge nok til at håndtere det stigende antal patienter med kroniske sygdomme og ældre borgere, som har brug for både behandling og pleje. Vi er derfor nødt til at tænke nyt – sundhedsvæsen og industri – sammen.

Private løsninger skal i spil 
Grundlæggende har vi et godt offentligt finansieret sundhedsvæsen i Danmark, som vi alle skal være glade for. Men al “indmaden” – medicin, medicinsk udstyr, digitale sundhedsløsninger – dvs. det som rent faktisk forebygger, diagnosticerer, behandler og rehabiliterer borgere og patienter, dét kommer fra life science- og sundhedsvirksomheder.

Det er også disse løsninger, der står for hovedparten af effektiviseringsgevinsterne i sundhedsvæsenet og kvalitetsforbedringerne i patientbehandlingen. Set med DI’s øjne, skal forhandlingerne om sundhedsreformen derfor indeholde finansiering af innovation på udvalgte sygdomsområder, som der f.eks. er undervejs på fedmeområdet i Region Hovedstaden. Her skal læger, sygeplejersker, plejehjemspersonale og forskere samarbejde med life science-virksomheder om bedre forebyggelse, tidligere opsporing og diagnostik, bedre behandling, rehabilitering og ældrepleje.

Også omkring det digitale offentlig-private samarbejde savner jeg ambitioner. Det offentlige sundhedsvæsen omfatter både sygehuse, lægepraksis og kommunerne, som står for forebyggelse og rehabilitering. Det er grundlæggende disse tre sektorer, som skal hænge bedre sammen, så borgerne oplever en ensartet og strømlinet proces.

Men i dag døjer alle tre sektorer med forældede it-systemer, der har svært ved at tale sammen. Og det kræver en moderne digital infrastruktur, hvis de forskellige parter skal kunne tale sammen og få adgang til  behandlingsrelevante sundhedsdata fra hinanden. DI anbefaler derfor at Folketinget afsætter betydelige midler til at modernisere den digitale infrastruktur på tværs af sygehuse, lægepraksis og kommuner, i forhandlingerne om sundhedsreformen.

Mere digital nærhed i sundhed
Danskerne er nogle af de mest digitaliseringsparate i hele verden. Det så vi ikke mindst under coronakrisen, hvor danskerne tog f.eks. videokonsultationer og sundhedsapps til sig. Men de mange forskellige digitale sundhedsløsninger virker ikke, hvis de er en jungle, som mange borgere farer vild i. Det er i dag ikke muligt for danskerne at få et samlet overblik over alle deres sundhedsdata ét sted, ligesom det ikke er muligt for borgerne at uploade egne sundhedsdata fra sundhedsapps, wearables m.v. Der er heller ikke en offentlig akkreditering af sundhedsapps, så borgerne må selv finde rundt i forvirringen af mere eller mindre effektive sundhedsapps.

Derfor bør både sundhedslov, servicelov og psykiatrilov få et eftersyn, så der bliver datadeling på tværs af sygehus, kommuner og lægepraksis. Så borgerne enkelt kan tilgå deres egne sundhedsdata og bruge de sundhedsdata, som de selv genererer, og sundhedspersonalet kan få adgang til dem. Alt sammen i samarbejde med private virksomheder. Det vil for alvor bringe sundhedsvæsenet tæt på den enkelte borger. Regeringens sundhedsudspil har de gode intentioner på plads. Men vi mangler at få løsningerne med. Og de løsninger kan kun komme fra de private leverandører.

MEST LÆSTE