Sponseret indhold
Miljømærkning og klimakrav – bliver medicin også bæredygtig?
Camille Aulkær Andersen, partner og chef for healthcare, Kompas Kommunikation.
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Skal medicin vurderes på, hvor bæredygtigt det er produceret, emballeret og transporteret? Kan vi ligefrem forvente at skulle træffe valget på apoteket: Vil du have en bæredygtig variant? Eller skal myndighederne stille kravene, længe før medicinen ligger på apotekets eller hospitalets hylder? Bæredygtighedskrav buldrer ind over medicinalindustrien – men hvordan gribes den udfordring an i en så kompleks og reguleret branche?  

Effekt og sikkerhed. To af de vigtigste klodser på vægtskålen i den kliniske vurdering af al medicin. Og når der skal købes ind til sundhedsvæsenet, kommer pris og forsyningssikkerhed naturligvis også i betragtning. Men nu er et ekstra parameter dukket op: Bæredygtighed. Og hvordan tænker man sådan en kompleks størrelse ind i den i forvejen komplekse medicinalsektor? 

Patienten som forbruger
Den medicin, vi har til rådighed i Danmark, kan ud fra et forbrugerperspektiv groft inddeles i to bunker: Det, der havner på hospitalerne, som patienten ikke selv vælger, og det, der udleveres eller købes på apoteket, hvor patienten har en vis indflydelse på valget. Vi ser i stigende grad patienter agere som forbrugere, og utallige undersøgelser viser, at forbrugernes indkøbsvaner bliver mere og mere bæredygtige. Og her kommer mærkningsordninger ind i billedet. En analyse fra Dansk Industri fra 2019 viser fx, at to ud af tre danskere lægger vægt på miljømærker, når de køber ind. Så skal den medicin, vi køber, i fremtiden miljømærkes, ligesom fx fødevarer?

Tamira Snell, seniorrådgiver ved Instituttet for Fremtidsforskning, siger.

-Mærkningsordninger bidrager blandt andet med at guide forbrugeren i deres beslutningsprocesser, ved klart at kommunikere et budskab. Samtidig kan de være med til at drive adfærdsændringer i forbrug, eksempelvis det grønne nøglehulsmærke, som hurtigt viser, hvornår en vare i supermarkedet er sundere end andre, uden at forbrugeren er nødt til at læse lange næringsdeklarationer. Forskning har vist, at vi har en masse kognitive biases, eller tankeprocesser, når vi træffer beslutninger. Ved at gøre kompleks information gennemskuelig, gør mærkningsordningen det nemmere at vælge en bestemt vare. Det er en glimrende måde at filtrere i kompleksiteten. 

Miljømærke – er der plads på pakken?
Spørger man Lægemiddelindustriforeningen (LIF) er det dog ikke så ligetil at overføre en metode som miljømærkning til medicin:

-Noget, der taler imod en decideret mærkning er, at der på lægemiddelpakninger jo er nogle ret stramme krav til, hvad skal der stå – og fokus er med god grund udelukkende på kvalitet og sikkerhed. Hvis du sætter en ekstra mærkning på, så fylder den og tager måske fokus fra noget andet, som kan have betydning for sikkerheden omkring anvendelse af lægemidlet. For er det hensigtsmæssigt, hvis folk fokuserer på et miljømærke frem for eksempelvis beskrivelse af anvendelsesmåde og eventuelle advarsler? Det er et dilemma og måske en større diskussion i samfundet. Hvad er vigtigst for folkesundheden? Siger Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i LIF, og hans kollega Louise Broe, chefkonsulent for patient access i LIF, supplerer:

-Vi er jo en global industri, der er underlagt internationale regler herunder EU-regulativer. Så en dansk mærkning vil være en udfordring. Men jeg tror, at det er noget, der faktisk betyder noget for patienterne. At lægemiddelproduktion ikke forurener, at den er bæredygtig, at emballagen kan genbruges. Men det er svært, for hvordan påvirker det patienternes valg – i det omfang de kan vælge – og SKAL det det? Der skal være et folkeligt pres, men jeg tror, det skal være sygehusvæsenet og staten, der skal garantere sådanne kriterier, når de handler ind og tildeler tilskud. 

Miljøkrav er blevet naturlige
Kriterier for bæredygtighed i medicin bør altså nærmere stilles, når der købes stort ind. Sådanne indkøb sker fx gennem virksomheden Amgros, hvis opgave det er at sikre forsyningen af lægemidler til de offentlige hospitaler i Danmark. Og dér er man faktisk allerede i fuld gang med den bæredygtige dagsorden:

-Den tid er forbi, hvor forsyningen alene handlede om kvalitet, pris og levering. Derfor publicerede vi tidligere på året de første fælles nordiske udbud sammen med Norge og Island, hvor miljø indgår som et af tre vigtige kriterier sammen med pris og forsyningssikkerhed. Og kort efter publicerede vi det første nationale udbud, hvor miljø indgår som kriterie sammen med pris. Så det er blevet naturligt, at vi nu ser på både pris og miljø, fortæller Flemming Sonne, administrerende direktør i Amgros og fortsætter:

-For nye lægemidler stiller man krav fra den europæiske forordning om, at man skal leve op til en række 

miljøkrav ift. fremstillingen. Men mange af de gamle lægemidler, som udgør omkring 50-60%, kommer fra leverandører, hvor råvaren fremstilles i fx Asien, og der ved vi ikke på hvilke vilkår. Det er et meget komplekst område. Derfor har vores krav i første omgang gået på transporten og emballagen. For det er noget, der kan gøres noget ved. Det er sket i tæt samarbejde med både DTU og leverandørerne. 

Udover at indføre miljøkriterier i de nationale udbud på lægemidler, skærper vi forventningerne i rammeaftalen til de leverandører, der vinder udbuddet. Og hvad angår de fælles nordiske udbud, vil de blive vægtet ud fra de tre miljø- og bæredygtighedskriterier: Certificeret miljøledelse, fx ISO 14001, god miljøpraksis inden for nul emission og rensningsanlæg samt transport af lægemidlerne. 

Vækst og grøn omstilling kan forenes
Men hvad siger producenterne til dén udvikling? Til det siger Jakob Bjerg Larsen fra LIF:

-Som brancheforening vil vi meget gerne være med til at understøtte, at der bliver købt grønt ind. Så når virksomhederne gør en indsats og laver grønne løsninger, så ser vi gerne, at der tages højde for det, når det offentlige køber ind. Vores medlemmer synes, udviklingen er positiv. Jeg tror godt, de er klar over, at hvis du som virksomhed ikke arbejder med grønne løsninger, så bliver det sværere og sværere at tiltrække arbejdskraft. Og med de krav, der stilles af fx Amgros, kommer du også til at kunne læse det på bundlinjen, hvis du ikke er grøn. Men de grønne initiativer skal være meget bredere end bare et mærkat. Det handler om, hvordan virksomhederne helt generelt håndterer klima og bæredygtighed, hvordan det er tænkt ind i deres virksomhed. Det skal være en helhedsbetragtning. Mærket må ikke blive en let løsning. 

Han understreger samtidig, at bæredygtighed for længst har vist sig at kunne være en god forretning, også for medicinalindustrien:

-Fra 1990 til 2017 har man i lægemiddelindustrien i Danmark formået at reducere CO2-udslippet med 55%. Samtidig er værditilvæksten på de lægemiddelprodukter, vi eksporterer, 12-doblet. Så man har jo formået at lave en afkobling af vækst og CO2-udledning, oprindeligt fordi det gav mere effektiv produktion. Og det har så den positive konsekvens, at det er mere grønt. Så vækst og grøn omstilling kan godt gå hånd i hånd.

Flere krav, ja tak!
Så skal vi regne med, at den medicin, vi får på hospitalet eller køber, bliver bæredygtig i fremtiden? Spørger man fremtidsforskningen, er der noget, der tyder på det:

-Vi ser bæredygtighed som en megatrend, der har udviklet sig markant igennem sidste 10-15 år – og hvor bevidstheden hos forbrugerne er steget. Som generel samfundsmæssig strømning kommer bæredygtighed kun til at vokse. Her kan industrier, der i dag ikke automatisk associeres med bæredygtighed have en kæmpe fordel i at handle proaktivt. Medicinalindustriens slutbruger kommer i mange tilfælde til at opføre sig og forvente det samme, som de gør i relation til alle andre brands, siger Tamira Snell fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Også Amgros forudser mere af samme skuffe. Flemming Sonne siger: 

-Det er en overgangsperiode, indtil det er naturligt for alle virksomheder at tænke miljø ind i produktionen. Hvis hele Europa stillede disse krav, så skulle omlægningen nok ske i en fart, men bare det at lave en ændringsanmodning i registreringen af et produkt kan tage måneder eller år. Virksomhederne får i stigende grad bæredygtighedscertificeringer og ISO-certificerede miljøledelsessystemer, men bæredygtighed handler også om anvendelsen af medicin, fx det, der ender i vores spildevand. Og derfor kan Amgros ikke gøre det her alene. Men det må være klart for enhver, at det her område kun går i én retning. Og det er fremad. 

Derfor vil vi forsætte med at udvikle vores krav til miljø og bæredygtighed i tæt samarbejde med samarbejdspartnere. Så hvis du spørger mig, om vi vil komme til at stille flere krav på miljøområdet, så er svaret ja! 

Camille Aulkær Andersen er partner og chef for healthcare i Kompas Kommunikation. Kompas er et strategisk, kreativt og digitalt kommunikationsbureau specialiseret i sundhed og bæredygtighed. 

Læs mere på www.kompas.dk 

MEST LÆSTE