Der er en række særlige omstændigheder, der gør Danmark mere end almindeligt velegnet til forskning inden for life science, bl.a. et effektivt system til at løse sundhedsproblemer og en lang tradition for samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige instanser.
Branchen er da også vokset kraftigt herhjemme de sidste 10 år, men alligevel er der god grund til at styrke indsatsen fremover, mener man hos Dansk Industri – for det danske life science-eventyr kan blive endnu større og sikre os en markedsledende position i stil med den, vi har på området for grøn energi og bæredygtighed.
“Branchen står generelt stærkt. Den seneste redegørelse fra 2019 viser, at life science-eksporten er næsten tredoblet siden 2008 og i dag udgør 20% af Danmarks samlede vareeksport. Samtidig er beskæftigelsen i branchen øget med 18% over de seneste 10 år, hvilket skal sammenlignes med, at resten af erhvervslivet samlet set er faldet med 4% i samme periode, så der sker rigtig meget i dansk life science. Det er også værd at bemærke, at selvom det er en videnstung branche med mange højtuddannede, så er 4 ud af 10 i branchen faktisk faglærte eller ufaglærte inden for produktion, fremstilling og service”, forklarer Peder Søgaard Pedersen, der er chef for DI Life Science.
Uden forskning, ingen life science-industri
Sammenlignet med mange andre brancher kræver life science branchen, at der hele tiden investeres massivt i forskning for at sikre fremtidens omsætning. For uden forskning er der simpelthen ingen life science-branche, mener Peder Søgaard Pedersen:
“Området er en forskningintensiv vækstmotor, hvilke betyder at der er brug for at hælde dyrt brændstof i tanken. Der skal ganske enkelt investeres en masse, men så får man også store afkast på sigt. Tænker man 10-15 år frem, er der store samfundsmæssige gevinster i form af gode, grønne arbejdspladser inden for life science. Branchen har nemlig et udpræget grønt DNA, for mens bruttoværditilvæksten er tidoblet siden 1990, er udledningen af CO2 faldet med 50%”.
Og alligevel er det hverken de mange skattekroner eller bidraget til den grønne omstilling, der er de tungeste argumenter for at investere i branchen, mener Peder Søgaard Pedersen:
“Tallene er gode, men det vigtigste er faktisk, at branchen som sådan bidrager til at give os allesammen flere gode leveår. Branchen kan fx være med til at nedbringe den sygdomsbyrde, der følger med det voksende antal borgere med kroniske sygdomme”.
Sæt turbo på processen
Peder Søgaard Pedersen og resten af Dansk Industri venter sig meget af regeringens kommende udspil for en samlet strategi inden for life science. Først og fremmest håber man, at strategien viser et højt ambitionsniveau med bl.a. bedre vilkår for forskning: “Vi vil gerne sætte turbo på processen, for der er en meget hård global konkurrence om at tiltrække virksomheder og investeringer inden for life science området.
Helt konkret ønsker vi, at forskningsfradraget på 130% bliver permanent og med et højere eller slet intet loft. Dernæst skal vi bruge verdens bedste sundhedsdata til at redde og forbedre liv ved at give bedre adgang til forskning med danske registerdata. Der er også behov for strukturerede forløb for kronikerbehandling, i stil med det man kender fra kræftområdet, for der er rigtig meget at vinde ved bedre forebyggelse og behandling af kroniske lidelser – for både patienter og økonomien i sundhedsvæsenet. Og endelig kunne vi godt tænke os at Danmark blev bedre til at dele ud af sin viden og erfaringer på sundhedsområdet i resten af verdenen.
Vi har udviklet nogle unikke løsninger gennem et tæt offentligt-privat samarbejde, som vi kan blive langt bedre til at promovere på vores eksportmarkeder. Det kunne fx være ved mere aktiv brug af ambassader til det vi kalder sundhedsdiplomati, så vi nemmere kommer i dialog med andre landeS sundhedsmyndigheder”.
En sidegevinst ved at få regeringen til at satse på life science er i øvrigt, at vi som nation er med til at bidrage til den globale sundhed, som er verdensmål nr. 3. “Vi er allerede kendt for at levere grønne og bæredygtige løsninger til klimaudfordringerne, og det ville være et stærkt signal, hvis vi også kunne stå sammen om at reducere kronikerbyrden og øge den globale sundhed”, slutter Peder Søgaard Pedersen.
