Sponseret indhold

Fremtidens sygeplejesker og jordemødre krydser grænser 

”Jeg føler mig levende igen som sygeplejerske. Den ro jeg mærker, når jeg kommer til Norge, gør, at jeg bliver den sygeplejerske jeg var, da jeg startede for mange år siden. Den glæde, begejstring og motivation jeg havde som ny i faget kommer tilbage,” fortæller Bettina Staugaard. Foto: Andrey Armyagov/Shutterbox.

Af:

At rejse med sit fag som sygeplejerske eller jordemoder, kan være med til at udvikle fagligheden og genfinde arbejdsglæden til gavn for både sundhedsvæsen og samfund.

Vi kender det alle sammen; af og til kan det være nødvendigt at komme ud af sin comfort zone for at få et nyt perspektiv på sit arbejdsliv og samtidigt udvikle sig fagligt. Blandt andet derfor har POWERCARE i mere end 21 år sendt sygeplejersker og jordemødre af den højeste kvalitet til Norge for at dække enten kortere eller længere vikariater. Et stærkt og etableret samarbejde med det norske sundhedsvæsen og en grundig rekrutteringsproces, er med til at sikre det perfekte match imellem hospitaler, afdelinger og de danske vikarer, der omfatter både jordemødre og sygeplejersker inden for alle specialer. Når danske sygeplejesker og jordemødre kommer hjem fra Norge med en god, faglig oplevelse i bagagen, er det med andre ord med til at øge kvaliteten af sundhedsvæsenet herhjemme. Og vores danske sundhedspersonale er eftertragtet i Norge på baggrund af deres høje kvalitet. 

Som et fagligt kursus
Neonatal sygeplejerske Bettina Staugaard har været i Norge med POWERCARE en håndfuld gange, hvor hun har været vikar på flere forskellige sygehuse. Hun er typisk afsted i flere omgange i løbet af et år, der samlet løber op i 2-3 uger. For Bettina er hendes vikariater i Norge som at komme på kursus, fortæller hun. Det er også et kæmpe plus, at hun som vikar har friheden til at vælge, hvilken type vagter hun ønsker. Og hvor meget hun ønsker at arbejde. 

”For mig er det som at komme på kursus. Et sted, hvor jeg kan udvikle både mig selv og min faglighed. Samtidigt oplever jeg en fornyet energi og begejstring – både for mit fag men også specifikt for mit speciale,” siger Bettina Staugaard, der som neonatal sygeplejerske blandt andet arbejder med for tidligt fødte børn. Og det var en stor øjenåbner første gang hun var afsted.

Her genfandt hun glæden ved sit fag og fandt tilbage til den samme sygeplejerske hun var, da hun startede.

”Jeg føler mig levende igen som sygeplejerske. Den ro jeg mærker, når jeg kommer til Norge, gør, at jeg bliver den sygeplejerske jeg var, da jeg startede for mange år siden. Den glæde, begejstring og motivation jeg havde som ny i faget kommer tilbage,” fortæller hun. 

Norges største leverandør
POWERCARE er den største leverandør af sygeplejerske- og jordemodervikarer i Norge. Det er mere end 20 år siden de første vikarer blev sendt afsted, og i dag har POWERCARE  et stærkt samarbejde med de lokale afdelinger omkring oplæring og modtagelse af danske vikarer, som bliver taget rigtig godt imod. Derudover kan vikarerne komme i kontakt med POWERCARE hver eneste dag fra kl 6-24, hvis der skulle være et akut behov. POWERCARE sørger ligeledes for alt det praktiske, inden vikarene skal afsted. Herunder forsikringer samt fri rejse og bolig under opholdet. 

En rejse til ny viden
Sharifa Olivia Alawi, der er sygeplejerske på akutmodtagelsen, kunne krydse flere bokse af, da hun valgte at bruge sidste sommer på et vikariat på akutmodtagelsen i Odda. Byen ligger lige ved en stor nationalpark, der rummer både vandfald, bjergsøer og Europas største bjergplateauer. Her fik både mulighed for at udvikle sig fagligt – og derudover kunne hun samtidigt udforske den norske natur i sin fritid. 

”For mig er det en fin måde at kombinere arbejde, rejse og oplevelse på. Og så er Norge oplagt, når man er glad for friluftslivet, som jeg er,” siger hun og fortsætter.

”Det er også en perfekt måde at opleve en anden kultur på og noget anderledes end at rejse som turist. For mig har det være en rejse til ny viden på alle måder.”  

Kom afsted og mærk energien
Det energiindspark, som Bettina Staugaard oplevede første gang hun var afsted, synes hun at alle skal have lov til at opleve. Hun er ikke i tvivl om, at hun vil anbefale andre sygeplejersker eller jordemødre at prøve sig selv og sin faglighed af i udlandet.

”Jeg tror at der er rigtig mange, der vil opleve det samme pust og energiindspark, som jeg oplevede, første gang jeg var afsted. Jeg tror, det er sundt og udviklende at rejse med sin faglighed. Og undervejs finder man ud af, at man kan meget mere, end man tror,” slutter hun.

POWERCARE A/S blev grundlagt i år 2000. Her begyndte en ny æra indenfor vikarbranchen for sygeplejersker og jordemødre. Med særligt fokus på Norge blev stenene lagt til en virksomhed i konstant udvikling og vækst. Siden har POWERCARE konsolideret sig på det norske marked, og er i dag den største leverandør af sygeplejesker og jordemødre i Norge. 

Læs mere på www.powercare.dk

For mig er det en fin måde at kombinere arbejde, rejse og oplevelse på. Og så er Norge oplagt, når man er glad for friluftslivet, som jeg er

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
Martin Kibsgaard Jensen
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: FASTFOOD-KÆDER HAR FART PÅ
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...