Vi løser ikke boligkrisen inden for kommunegrænserne alene. Så enkelt er regnestykket. Efterspørgslen i og omkring de store byer – hovedstaden især, men også Aarhus, Odense, Trekantsområdet og Aalborg – kan ikke kun dækkes ved at presse flere boliger ind i en i forvejen tæt by eller ved at bygge, hvor ingen kan komme til og fra.
Af Poul-Erik Olsen, Bestyrelsesleder for Dansk Infrastruktur, DI Byggeri
For spørgsmålet er ikke kun, hvor og hvor meget vi bygger boliger. Det er, hvor mennesker kan bo med rimelig adgang til job, uddannelse og familieliv. Skal man bo i Køge, Holbæk, Randers, Middelfart, Næstved, på Lolland-Falster eller i Skåne og arbejde i eksempelvis København eller Aarhus, kræver det hurtige og stabile forbindelser, strøm nok i nettet og en forsyning, der virker.
Det gælder begge veje. Bedre tog, veje og forsyning udvider både pendlernes muligheder og virksomhedernes adgang til arbejdskraft. Afstand skal fylde mindre, når man vælger bolig og job.
Før havde byerne porte. I dag hedder portene jernbaner, veje, broer, elnet, vandforsyning og digitale forbindelser. Mangler de, snævres bolig- og arbejdsmarkedet ind – uanset hvor mange lokalplaner vi vedtager.
Mulighederne ligger lige for – og de ligger i hele landet. En østlig ringvej om København kan lette pendlingen og frigøre plads til byliv og kollektiv trafik. En 3. Limfjordsforbindelse kan styrke sammenhængskraften i Nordjylland og udvide boligmarkedet geografisk. Med Storstrømsbroen og Femern rykker Lolland-Falster ind i pendlingsoplandet – nu skal bolig- og erhvervspolitikken nå at følge med. Overalt er elnettet på vej til at blive en flaskehals, der afgør, hvor der kan bygges.
Og så skal det bygges klogt. Ikke af pænhed, men af nødvendighed: sand, grus, sten og arealer er knappere end penge. Genbrug af opgravet jord, anvendelse af lavemission materialer, lavere ressourceforbrug, genanvendelse, tidlig inddragelse, designoptimering og fælles metoder til klimaberegning afgør, hvor meget infrastruktur vi reelt får ud af investeringerne. DI’s rapport Grønnere anlæg og infrastruktur viser vejen. Bæredygtighed er ikke et argument imod nødvendige investeringer men for at gennemføre dem bedre.
Bolig-, bygge-, infrastruktur- og erhvervspolitik skal derfor tænkes sammen. Ellers bygger vi boliger, svære at betale – steder, ingen kan komme til.
