Et nyt kontor bliver ofte fundet med lommeregneren fremme. Hvor mange kvadratmeter er der brug for? Hvad koster huslejen? Er der parkering, og hvor langt er der til stationen?
Alt sammen relevante spørgsmål. Men ifølge Søren Kempf Holm, administrerende direktør i ejendomsselskabet Wihlborgs, mangler der ofte et vigtigere spørgsmål helt i begyndelsen: Hvad skal virksomheden blive bedre til i de nye rammer?
“Det, man tit overser, er at have en strategi for, hvad virksomheden skal kunne bagefter, som den ikke kan i dag,” siger Søren Kempf Holm.
Det kan være bedre samarbejde, hurtigere beslutninger, mere innovation eller en kultur, hvor mennesker mødes mere på tværs. Kontoret løser ingen af delene alene, men de fysiske rammer kan gøre arbejdet lettere.
Derfor bør en flytning ifølge Søren Kempf Holm begynde med virksomhedens egne udfordringer. Hvor fungerer samarbejdet ikke godt nok? Hvilke afdelinger bør sidde tættere på hinanden? Og hvilke arbejdsgange skal de nye rammer understøtte?
Wihlborgs oplever ofte, at virksomheder flytter ind i nye lokaler og i store træk kopierer den arbejdsplads, de kom fra.
“Man ser relativt ofte en pæn genhusning, hvor kontoret er moderniseret, og der måske er mere luft i lokalet, men ellers ligner det meget det, man kom fra,” siger Søren Kempf Holm.
Resultatet kan blive et flottere kontor uden nødvendigvis at blive en bedre arbejdsplads.
Du finder meget mere om emnet i podcasten “BusinessReview Ejendomme”
Plads til mennesker, der arbejder forskelligt
Et godt kontor kræver samtidig en erkendelse af, at mennesker ikke arbejder ens.
Nogle har brug for aktivitet omkring sig. Andre skal kunne trække sig tilbage og koncentrere sig. Derfor peger Annette Grandahl Larsen, HR- & Markedschef hos Wihlborgs, på betydningen af forskellige zoner og arbejdsformer i samme kontor.
“Kontoret skal have plads til både stille og aktive zoner. Samtidig bør man indrette efter, hvilke mennesker der har brug for at arbejde tæt sammen. Det er super værdifuldt når en indretning indbyder til samarbejde på tværs af afdelinger eller projekter,” siger Annette Grandahl Larsen.
Det klassiske storrumskontor er derfor heller ikke nødvendigvis løsningen for alle.
“Nogle mennesker arbejder ganske enkelt bedre, hvis de får lov til at sidde for sig selv” siger Søren Kempf Holm.
Pointen er, at arbejdspladsen skal passe til de mennesker og opgaver, der faktisk skal være der.
Annette Grandahl Larsen fremhæver samtidig, at arbejdspladsen skal være let at komme til, understøtte både fordybelse og samarbejde og være et sted, der er rart at opholde sig i.
Samtidig handler arbejdspladsen i stigende grad om tiltrækning.
“Før talte man meget om at fastholde medarbejdere. Men hvem har egentlig lyst til at blive fastholdt? Det er langt mere interessant at skabe en tiltrækkende arbejdsplads, som mennesker aktivt vælger til,” siger Annette Grandahl Larsen.
Wihlborgs har selv arbejdet målrettet med kultur og arbejdsmiljø og blev i 2026 nummer to på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser.
Hjemmearbejdet har en pris
Fleksibilitet og hjemmearbejde er blevet en fast del af arbejdslivet. Søren Kempf Holm ser klare fordele ved hjemmearbejde, særligt når en medarbejder skal koncentrere sig om en konkret opgave.
Men fysisk afstand kan også koste noget.
“Hjemmearbejde fungerer rigtig godt, når man skal løse en opgave. Skal man løse et problem, er det ofte langt bedre at sidde sammen,” siger Søren Kempf Holm.
På kontoret opstår de små samtaler undervejs. Et spørgsmål kan klares hen over bordet, et problem kan blive vendt ved kaffemaskinen, og en beslutning kan træffes, mens de relevante mennesker allerede er samlet.
Der er også en anden dynamik i det fysiske møde. Øjenkontakt, små signaler og spontane indspark er sværere at opfange gennem en skærm, og særligt nye medarbejdere kan have sværere ved at finde sig til rette, hvis mange kolleger sjældent er fysisk til stede.
Omvendt kan digitale møder spare transporttid og fungere som et godt værktøj, når relationerne først er etableret. Derfor handler det om at finde den rette balance, der passer til virksomhedens opgaver og kultur.
“Virksomheder skal være tydelige om, hvad de tilbyder, og hvad de forventer. Hvis en medarbejder regner med tre hjemmearbejdsdage om ugen, og virksomheden forventer noget helt andet, bliver det svært at få ansættelsesforholdet til at fungere,” siger Annette Grandahl Larsen.
Du finder meget mere om emnet i podcasten “BusinessReview Ejendomme”
Spørg før flyttekasserne pakkes
Medarbejderne bør også komme på banen, før beslutningerne om den nye arbejdsplads er låst fast.
Da Wihlborgs selv skulle flytte, blev medarbejderne blandt andet spurgt, hvad de satte pris på ved deres daværende kontor, hvad der fungerede mindre godt, og hvad de gerne ville have tilført det nye.
“Der kommer næsten altid forslag frem, som ledelsen ikke selv havde tænkt på. Det er netop værdien i at spørge medarbejderne,” siger Annette Grandahl Larsen.
Det betyder ikke, at alle ønsker kan opfyldes. Til gengæld kan svarene vise fælles behov og gøre det tydeligere, hvilke rammer der faktisk hjælper medarbejderne med at løse deres arbejde.
For Søren Kempf Holm kan målet koges helt ned:
“Et godt kontor bidrager til, at virksomheden når sine mål.”
Annette Grandahl Larsen formulerer det fra medarbejderens side:
“Et godt kontor gør, at du kommer smilende hjem fra arbejde hver dag.”
