”Ærgerligt.” Det er det ord, der går igen fra såvel Tony Christrup som kommentatorer, efter at den mangeårige ankermand bag den danske stand på ejendomsmessen MIPIM forrige tirsdag meddelte på LinkedIn, at det ikke er lykkedes at skrabe penge sammen til standen, hvorfor den er væk fra og med næste år.
Tony Christrup bider dog – med noget besvær, fornemmer man – ærgrelsen i sig og fokuserer på, hvad der skal træde i stedet. ”Nu skal vi bruge beslutningen om at lukke konstruktivt. For spørgsmålet er ikke, hvordan vi får den gamle stand tilbage. Spørgsmålet er, hvad vi skal bygge i stedet,” skriver han, og fortsætter:
”Danmark har stærke kompetencer inden for byudvikling, arkitektur, bæredygtigt byggeri, infrastruktur, ejendomsudvikling og rådgivning. En række danske virksomheder har allerede en stærk international position, mens andre har et stort potentiale for at komme længere ud på de internationale markeder.”
”Derfor bør lukningen af standen være startskuddet til en ny debat om, hvordan vi skaber en mere fleksibel og ambitiøs platform for branchen. MIPIM kan fortsat være et centralt samlingspunkt. Men MIPIM bør ikke være hele formålet. Det interessante er de relationer, møder og muligheder, der opstår omkring messen. Dem skal vi kunne arbejde videre med resten af året. Hvis vi lykkes med det, kan vi skabe noget, der på sigt er mere værdifuldt for branchen end en traditionel fælles stand i Cannes.”
”Vi skal ikke bruge tiden på at diskutere, hvordan vi får den gamle model tilbage. Vi skal diskutere, hvad vi vil bygge i stedet – og hvordan vi organiserer det,” slutter Tony Christrup.
Sponseret indhold
Mest læste på BusinessReview.dk
No posts found
Podcast
Læs også
Ambitiøst projekt ved Stege skal forene kulturarv, hotel, ferieboliger og oplevelser tæt på et internationalt anerkendt UNESCO-naturområde,...
Gennem en årrække handlede samfundsansvar for ejendomsselskaber mest om klima. Nu er den klassiske dagsorden om størrelsen på huslejer...
Der er noget paradoksalt ved debatten om boligmarkedet. Vi har i årevis været vant til at snakke om stigende boligpriser, mangel på...
No posts found
