I takt med at fertiliteten falder på verdensplan, bliver konsekvenserne stadig tydeligere – både menneskeligt og samfundsøkonomisk. I Danmark alene bliver hvert 10. barn født efter fertilitetsbehandling, men en tredjedel af dem, der gennemgår behandling, står stadig uden svar og uden barn. Det er en udfordring, der har stået centralt i arbejdet hos ReproUnion gennem de seneste 15 år – og som desværre er mere relevant end nogensinde før. Projektet, som er et fyrtårn inden for fertilitetsforskning i Greater Copenhagen, har etableret en unik ekspertise med biobanken RUBIC som sit flagskib.
Ufrivillig barnløshed er ikke kun et privat anliggende, men et stigende globalt problem med omfattende konsekvenser. En rapport fra FN’s befolkningsfond* viser, at en femtedel af verdens befolkning ikke forventer at få det antal børn, de ønsker sig. Det påvirker samfundets økonomiske bæredygtighed, velfærdssystemer og fremtidens arbejdsstyrke. På Folkemødet 2025 satte ReproUnion netop fokus på behovet for at prioritere reproduktiv sundhed som del af en større folkesundheds- og innovationsdagsorden. Det skete i dialog med både regionale og nationale interessenter og ved at invitere især unge mennesker forbi til en snak om fertilitetens biologiske grænser.
RUBIC: En unik ressource
ReproUnion Biobank & Infertilitets Kohorte (RUBIC) er globalt set den mest komplette biobank inden for fertilitetsforskning og skiller sig ud ved at samle data og prøver fra både kvinden, manden og parret. Eva Hoffmann, professor ved Københavns Universitet, fortæller at det brede datagrundlag giver helt nye muligheder for at forstå årsagerne til infertilitet og sammenhænge med sygdomme som bl.a. hjertekarsygdomme – noget hun uddyber i podcasten om Ufrivillig Barnløshed fra BusinessReview Life Science.
Samtidig er ReproUnion et eksempel på, hvordan forskningssamarbejde fungerer i praksis. Projektet bygger på et tværnationalt samarbejde mellem universiteter, hospitaler og virksomheder i Danmark og Sverige, og har allerede gjort Øresundsregionen til et internationalt referencepunkt. Ferring Pharmaceuticals’ Kelly Moley kalder det for deres vigtigste samarbejde på fertilitetsområdet, hvilket hun også understreger i podcasten.
Investering i fremtiden
ReproUnion har allerede skabt stor international interesse. Især lande med meget lave fertilitetsrater, som Sydkorea, Japan og Kina, følger tæt ReproUnions arbejde og resultater. Den grænseoverskridende tilgang og høje kvalitet af forskning gør projektet særligt attraktivt.
Men trods de tydelige resultater og international anerkendelse står ReproUnion over for en udfordring: Den nuværende finansiering løber ud i august 2026. For at sikre projektets fremtidige succes er det derfor afgørende, at nationale regeringer, samt EU fortsat bakker op økonomisk.
“Hvis vi ikke sikrer fortsat politisk og økonomisk opbakning, risikerer Danmark og Sverige at miste en international førerposition inden for både fertilitetsforskning og sundhedsinnovation,” siger Anette Steenberg, CEO hos Medicon Valley Alliance, der står for projektledelsen i ReproUnion.
Hvis fertilitetsområdet for alvor skal løftes, kræver det mere end enkelttiltag og behandlingsmuligheder. Det kræver kapacitetsopbygning, viden og investeringer i både grundforskning og innovation. Det handler om at finde svar og mulig forebyggelse – ikke kun behandling.
“Vi har brug for en samlet indsats, hvor vi kobler forskning, klinik og erhvervsliv. Det er ikke nok at tilbyde ekstra IVF-forsøg – vi skal også forstå og forebygge årsagerne,” lyder det fra Eva Hoffmann i podcasten.
Fertilitet er også et menneskeligt spørgsmål
Bag de faldende fødselstal gemmer sig mennesker, håb og svære beslutninger. Ufrivillig barnløshed er ikke blot et teknisk sundhedsproblem – det er dybt forbundet med livskvalitet og muligheden for at stifte familie.
Hvordan vi som samfund vælger at håndtere fertilitetsudfordringerne, siger noget om vores værdier og derfor opfordrer ReproUnion til, at debatten også rummer perspektiver relateret til folkesundhed og oplysning.
“Vi har brug for fortsat samarbejde og at politikere og andre interessenter ser reproduktiv sundhed som en strategisk prioritet. Det handler i sidste ende om, hvordan vi som samfund vælger at prioritere det af få børn til ønske og gavn for familierne, arbejdsgiverne og hele vores samfundsudvikling,” siger Anette Steenberg afslutningsvist.
*Kilde: www.unfpa.org/swp2025
*Kilde: https://www.unfpa.org/swp2025
