Sponseret indhold

Krige i Iran er en relativt beskeden trussel mod ejendomsmarkedet

Hormuzstrædet er et nøglepunkt for den globale økonomi. Det er pludselig blevet meget mærkbart, også for dem, der handler ejendomme i Danmark. Foto: Flickr. / Michael Gaylard

Af:

Krigen i Mellemøsten har foreløbig betydet, at markederne forventer 1 pct.-point højere styringsrenter ved årets udgang, end de gjorde før. Det kan blive til en endnu større rentestigning, hvis krigen trækker ud. Men selv i det tilfælde vil anslaget mod økonomi – herunder i form af højere inflation – ikke være nær så slemt som efter Ruslands angreb på Ukraine for fire år siden, vurderer Nationalbanken.

Der er ikke noget at sige til det, hvis boligejere med rentetilpasningslån er rundforvirrede over deres fremtidige terminsudgifter.
Hjælpsomme banker holder dem orienteret om, hvad krigen i Iran betyder for renterne. Men meldingerne skifter hele tiden, i takt med at Trump truer med ny eskalering, eller at han omvendt udsætter de varslede angbreb på grund af angiveligt konstruktive forhandlinger, som hans modpart dog afviser finder sted.

Den samme usikkerhed gør sig gældende for dem, der handler med erhvervsejendomme. Renterne er den vigtigste parameter for udsving på ejendomsmarkedet, og højere oliepriser driver inflation, som igen driver rentestigninger.

Nationalbanken advarede da også netop mod ny inflationsrisiko, da den i sidste uge fremlagde en revideret prognose for dansk økonomi. Det fik meget omtale i medierne, men faktisk var udmeldingen fra Nationalbanken mere betryggende end det modsatte:

I basisscenariet forventer banken nu en inflation i år på 1,8 pct., mod 0,8 pct. før udbruddet af krigen. Det er baseret på en antagelse om, at der snart bliver åbnet for skibstrafik gennem Hormuzstrædet igen.

Inflation på et par pct. er, hvad centralbankerne gerne vil have, så de reviderede forventninger er ikke dramatiske. Men selv i et risikoscenarie, hvor strædet vil være lukket i længere tid, ser Nationalbanken kun en inflation på 4,5 pct.

Det er selvfølgelig højt i forhold til, hvad vi er vant til, og hvad Nationalbanken ønsker. Men det er under halvdelen af de 10 pct., vi nåede op på i 2022.

Ingen varige sanktioner
Christian Kettel Thomsen, direktør i Nationalbanken, pointerede da også på et pressemøde, at det alt andet lige er mindre hårdt stød, der umiddelbart er risiko for denne gang.

Nationalbanken laver ikke selv renteprognoser. Den tager blot ad notam, hvad markedet har regnet ind. Foreløbigt er markedet gået fra forvente, at den europæiske centralbank vil sænke styringsrenten med en kvart procentpoint i år, til at den i stedet skal trekvart procentpoint op. Det kan blive højere endnu, hvis krigen bliver langvarig.

”Men det er ikke sådan, at der ligger meget højere rentestigninger i risikoscenariet,” sagde Christian Kettel Thomsen.
Forinden havde han fastslået, at usikkerheden omkring de økonomiske konsekvenser af krigen generelt er høj.

”Men det er vores umiddelbare vurdering, at konsekvenserne for prisudviklingen og dansk økonomi vil være mildere end efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. En vigtig forskel er, at olie- og gastrafikken i Hormuzstrædet gradvist gentoptages, når krigen er slut, hvorimod sanktionerne mod Rusland, som blev iværksat dengang, stadigvæk er gældende,” sagde Christian Kettel Thomsen.

Han argumenterede også for, at en række andre faktorer skubbede på inflationen dengang. Der var større mangel på arbejdskraft, og forbruget steg oven på pandemien, som også havde forårsaget overbelastninger i de globale forsyningskæder, hvilket fordyrede importen. Desuden kom renterne fra et lavere udgangspunkt.

Købsaftaler trækker ud
Spørgsmålet er, om også ejendomsinvestorerne ser krigen med nogenlunde ro i sindet.

På det danske ejendomsmarked er der for tiden en mærkelig situation. Mæglerne melder om masser af interesserede købere, men den faktisk handelsaktivitet har været lav siden det tidlige efterår. I januar og februar har omsætningen blot været omkring det halve af, hvad den var i samme måneder sidste år.

Kan det være krigen, og den medfølgende usikkerhed om renten, der gør, at det trækker ud med at nå til enighed om købsaftalerne?

Det var den 29. februar, at USA og Israel første gang angreb Iran. Men forinden var det tydeligt, at de to lande forberedte en militær aktion af en eller anden art, og fra den 16. december sidste år, hvor olieprisen nåede sit laveste i fem år, steg den med 16 pct. frem til sidste handelsdag før krigsudbruddet. Det kunne tyde på, at i hvert fald nogle på de finansielle markeder tog højde for krigen.

Joseph Alberti, analysechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, vil heller ikke udelukke, at udsigten til krig har bekymret nogle ejendomsinvestorer. Men han tror ikke, det var nogen væsentlig faktor. Dels var det ikke givet, at de militære styrker, der blev bygget op, skulle bruges til andet end at true. Og dels var det ikke bekymring, han hørte under ejendomsmessen MIPIM i Cannes, der løb af stablen i krigens anden uge.

”Jeg har talt med flere både, internationale investorer og vores samarbejdspartner JLL (globalt mæglervirksomhed, red.), og feedback fra alle er, at det københavnske boligmarked er glohedt. Det gælder også de store boligporteføljer. Der er meget stor i interesse i at få fat i dem. Jeg tror også på, at vi kommer til at se nogle ret store porteføljehandler med boligejendomme for over 1, 2 eller 3 mia. kr. her i 2026,” siger Joseph Alberti.

Mest læste på BusinessReview.dk

fl 230326
Fremtidens ledelse & Compliance
new tech 190326
New Tech
7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
1_1
Digital præcision i det grove arbejde

Podcast

Læs også

Frederiksberg
COPI vil transformere kendt Frederiksberg-ejendom til studieboliger
Københavns Professionshøjskole har solgt Kronprinsesse Sofies Vej 35 A på Frederiksberg for et trecifret millionbeløb. Ejendommen,...
Paris
Pariserne bakkede op om udvidet cykel-infrastruktur ved borgmestervalg
I København er der en selvfølelse, der siger, at man er verdens førende cykelby. Men det er ikke længere sandt, eller det er i hvert...
Østre_gasværk_view_3
Alment boligselskab bygger 168 nye boliger i hjertet af Østerbro
Den politiske aftale om at øge de maksimalpriser, almene boligselskaber kan bygge til, mangler endnu at blive vedtaget i Folketinget....