Blue Capital fik hurtigt solgt stort projekt og nærmer sig samlet ejendomsværdi på 4 mia. kr.

Af:

Blue Capital udbød i november den næsten 11.000 kvm. store Billigblomst-butik i Aarhus-forstaden Tilst til private investorer. Og selv om projektet til 85 mio. kr. er det største fra udbyderen i seks år, var der udsolgt dagen efter, at prospektet var sendt ud. Det oplyser Blue Capital.

”For to år siden udbød vi Billigblomst-kædens afdeling i Hillerød til investorer, og der var stor interesse for at blive medejer af ejendommen. Det nye udbud omfatter en endnu større butik, som sidste år blev moderniseret, renoveret og fik både nyt drivhus og ny lagerhal for i alt 45 mio. kr.,” siger senior investeringsrådgiver Johnni Rasmussen fra Blue Capital i en pressemeddelelse.

Plantecentret har adresse på Runetoften og ligger ud til Viborgvej, en af de mest trafikerede indfaldsveje til Aarhus. Projektet omfatter en grund på 21.000 kvm. (svarende til næsten tre fodboldbaner), bygninger på 8700 kvm. med solcelleanlæg samt en såkaldt rovero – overdækkede arealer til udendørs planter – på 2200 kvm. Butikken åbnede i 2011 som landets første Billigblomst-forretning. Siden er yderligere ti centre over hele kongeriget kommet til.

Det store Billigblomst-center er placeret midt i et populært handelsområde – klos op ad Netto og Rema og med bl.a. Bauhaus, Bilka, Elgiganten, jem & fix, Jysk, Harald Nyborg og thansen i nabolaget. De kommende investorer i ejendommen er sikret en lejekontrakt med hele 20 års uopsigelighed fra lejer.

”Det er en lang løbetid, som Billigblomst har forpligtet sig til, og det giver investorerne ekstra stor sikkerhed, da ejendommen er gældfri efter 20 år. Samtidig har både Billigblomst og investorerne i ejendommen fordel af, at Aarhus ifølge alle prognoser vil fortsætte de foregående års udvikling med stigende indbyggertal og dermed udbygget kundeunderlag,” siger Johnni Rasmussen.

Gennem 15 år har Blue Capital udbudt flere end 120 projekter med storbutikker og erhvervsejendomme for samlet mere end 3,7 mia. kr., til en kundegruppe på nu over 600 investorer. Sidste år blev 12 projekter til i alt 312 mio. kr. lanceret – alle blev udsolgt inden for få dage. I år er Billigblomst-plantecentret i Aarhus det foreløbig ottende udbud; den samlede værdi af de hidtidige projekter er lidt over en kvart mia. kr.
Blue Capital udbyder projekter, hvor lejerne – foruden Billigblomst – er storbutikker som Elgiganten, jem & fix, Jysk og thansen, dagligvarekoncerner som Coop, Rema1000 og Salling Group samt fastfoodkæderne Burger King og Sunset Boulevard.

Mest læste på BusinessReview.dk

London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...