Selvom erfaringerne fra nabolandene i mere end 10 år har vist bedre klima, miljø og sikkerhed er lovgiverne ualmindeligt fodslæbende i forhold til at skabe rammerne for større biler og øget kapacitet.
Af Erik Østergaard, adm. direktør DTL-Danske Vognmænd
I Storbritannien var der i sidste halvdel af 1800-tallet en lov, den såkaldte ’Red Flag Act’. Den krævede, at, et selvkørende køretøj på offentlige veje skulle ledsages af en mand til fods, som gik foran køretøjet og bar et rødt flag – eller en lanterne om natten. Formålet var at advare heste, fodgængere og andre trafikanter, da man mente, at automobiler var farlige og skræmmende.
Fra transportbranchen i begyndelsen af nullerne her i Danmark begyndte at tale om de såkaldte modulvogntog på 25 meter og 60 tons totalvægt, skulle der gå otte år, før der i 2008 blev etableret en ’forsøgsordning’ med konceptet. Det, selv om Sverige og Finland i flere år forud havde tilladt kørsel med disse kombinationer. Og ’forsøgsordningen’ løber helt til 2030.
De forløbne år herefter og op til i dag, er kapacitetsforøgelser på lastbiler kommet drypvis, og først ved årsskiftet kom der nye forøgelser af vægten på to-, tre- og femakslede biler. Øget totalvægt på syvakslede vogntog kommer først i 2027.
Det er måske ikke helt rimeligt at sammenligne myndighedernes tøven med ’Red Flag Act’. Men set fra vognmændenes førersæde har de sidste tyve år været præget af en nærmest overdreven sendrægtighed med at få mere gods ud at rulle på færre biler. Til gavn for klima, miljø og sikkerhed. Bevares, både infrastruktur og uddannelse mv. skal være i orden. Men skæver man til de andre nordiske lande, der har kørt med større kapacitet i rigtig mange år, så har det ikke ført til flere eller større ulykker.
Senest blev der i 2023 indført en forsøgsordning med modulvogntog med dobbelttrailere på op til 32 meters længde. Der er nu også skabt mulighed for en vægtforøgelse til 74 tons for disse vogntog, og skudt offentlige midler i infrastrukturen til dem. Alt sammen glimrende tiltag. Men vi står desværre i en situation i dag, hvor udvidelsen af dobbelttrailer-vejnettet er gået i stå, fordi projekter under virksomhedsordningen viser sig for dyre og bliver lagt i skuffen.
Derfor har branchen efterlyst regler efter svensk forbillede med styrende aksel på den første sættevogn, så vogntoget vil fylde mindre i sving – og en sådan ordning er også lovet. Men igen trækker tingene i langdrag, selv om mange virksomheder står på spring til at udnytte denne kæmpe kapacitetsforøgelse.
Så vejtransporten bør også have flere og hurtigere kapacitetsforbedringer. Og selv om nogle mener, at der pr. definition er tale om konkurrence mellem de forskellige transportformer, er det ingenlunde tilfældet.
Gods er som vand: Det finder den nemmeste og mest hensigtsmæssige vej efter omstændighederne. Transport er i mange tilfælde intermodal. Men man skal huske på, at der i langt de fleste tilfælde er en lastbil i begge ender af forsyningskæden.
