Havnene presses fra flere sider – men er uundværlige for Danmark

Det er nemt at overse dem. Havneområderne, hvor containere stables i kilometerlange rækker, og skibene lægger til og letter i døgndrift. De ligger lidt uden for bykernen, bag hegn og adgangskontrol – men de er selve motorvejen for 80 procent af Danmarks udenrigshandel målt i tons. Og netop derfor er deres fremtid ikke et lokalt spørgsmål. Det er et nationalt anliggende.

Alternativet til søtransport er i teorien vej og bane, men med trængsel og afgifter vil det både forsinke og fordyre transporten væsentligt, siger Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder i Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Samtidig peger hun på, at søtransport er langt mere energieffektiv end andre transportformer – og at havnene derfor spiller en vigtig rolle i Danmarks arbejde med at nedbringe CO₂-udledningen. Men det stopper ikke her.

– Havnene spiller i disse år i stigende grad en sikkerhedspolitisk rolle. Det handler om forsyningssikkerhed, kapacitet og muligheden for hurtigt at håndtere store mængder gods – også i en krisesituation, siger Mona Hyldgaard Møller.

Kommuner presses til at bygge boliger
Der er dog modstridende interesser, og de udspiller sig ofte i lokalplanerne. I mange kommuner lokker grundsalg og boligbyggeri mere end industrivirksomheder og containerterminaler. Og det kan have store konsekvenser for Danmarks samlede infrastruktur.

– Vi ser kommuneplaner, der åbner for boligbyggeri tæt på erhvervshavne. Når det først er bygget, giver miljølovgivningen tilflytterne mulighed for at klage over lys, støj og støv. Det risikerer at bremse havneaktiviteterne, siger Mona Hyldgaard Møller.

Men havne og havnevirksomheder arbejder i døgndrift – og det kræver forudsigelige og stabile rammevilkår. Ifølge Mona Hyldgaard Møller bør det ikke være op til den enkelte kommune at definere, hvor og hvordan Danmarks havne kan udvikles.

– Det er vigtigt, at Trafikstyrelsen får kompetencen til at fastsætte nationale interesser på havnene. Så kan vi sikre, at de afgørende aktiviteter for Danmark kan fortsætte og udvikles, siger hun.

Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder i Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Havne, virksomheder og lejekontrakter
Moderne havne er ikke blot kaj og kraner. De er også hjemsted for en lang række private virksomheder, som ofte investerer stort i bygninger, udstyr og anlæg. Men det kræver sikkerhed.

– Virksomhederne lejer arealer på havnene, og de er afhængige af lange lejemål for at kunne låne kapital. Derfor er samarbejdet mellem havnene og virksomhederne helt afgørende, siger Mona Hyldgaard Møller.

Hun understreger, at netop dette samspil mellem offentlige ejere og private aktører er fundamentet for en stærk og effektiv havnesektor.

Den grønne omstilling går gennem havnene
Flere af Danmarks store grønne projekter tager udgangspunkt i havneinfrastrukturen. Det gælder både havvind, lagring af CO₂ og produktion af grønne brændstoffer.

– Den grønne omstilling sker i høj grad på eller via de danske havne. Jo bedre rammevilkår de har, jo bedre vilkår har Danmark for at lykkes med sine klimamål, siger Mona Hyldgaard Møller.

Seneste nyt

DSC07318
Giv de gode fortællinger videre
Skærmbillede 2026-09-25 kl. 10.42
Ny kampagne sætter fokus på fremtidens byer
https___brandportal.rockwool
Analyse: Strammere klimakrav til byggeri kan koste BNP-tab på over 20 mia kr. om året
Peter_741
EJENDOMSEKSPERTERNE: Samfundsansvar handler også om det, vi efterlader
Aalborg
Tomgangen i private boliger i Aalborg er næsten væk

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
boligpolitik er også instrastrukturpolitik
Boligpolitik er også infrastrukturpolitik
solveigtingey_larsmathiasen
Ældreboliger og seniorboliger – er de en misforståelse?
Østre_gasværk_view_3
Alment boligselskab bygger 168 nye boliger i hjertet af Østerbro
2 (6)
Træ til tiden - og fremtiden

Læs også

norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
Speditørvirksomheden Dania Connect, der fragter skibscontainere fra danske havne, er gået aktivt ind i omstillingen af tung transport....
Norlys_121225_#5002
Elektrisk fremdrift: Vognmændenes grønne skifte er rykket tættere på
Danske vognmænd har længe betragtet elektriske lastbiler som fremtidsmusik. Nu spiller orkestret, og selv de mindste flåder kan være...
stefan_schou_668a7888
Akut chaufførmangel truer transportbranchen
I danske transportvirksomheder holder lastbiler stille, selv om der er varer, der skal frem, og kunder, der venter.Opgaverne mangler...