EU-regler gør den grønne omstilling i kurervirksomheder unødigt dyr

Et skifte til eldrevne biler er en central del af den grønne omstilling. Men fordi elbilerne er tungere end diesel- og benzinbilerne,
skal vognmænd med varebiler overholde regelsæt, der er er beregnet for regulering af lastbiler. Det er dyrt og besværligt.

EU-kommissionen kæmper for øjeblikket med at beskære i sin omfangsrige lovbog, der regulerer europæiske virksomheder, så disse sparer tid og penge og bliver mere konkurrencedygtige i en tid med global uro. Det er en besværlig proces, fordi al regulering jo er indført med et formål – ofte grøn omstilling.

Men nu kommer den danske kurerbranche EU-kommissionen til hjælp med et forslag, der både vil betyde mere smidige regler for virksomhederne og sætte fart på den grønne omstilling. Eller som i hvert fald vil gøre denne omstilling billigere. Det handler om de varebiler, der kører pakker, f.eks. fra nethandel, det sidste stykke vej ud til danskerne. Mange af disse varebiler vejede tidligere under 3500 kg, så de ansatte blot behøvede et klasse B-kørekort. Men elbiler er tungere, og så var det som udgangspunkt nødvendigt at hyre ansatte med kørekort til lastbiler. Den danske regering løste problemet i 2020 ved at bestemme, at når der er tale om varebiler, der kører på el, kan bilen veje op 4250 kg, uden at det kræver lastbilkørekort. Siden har EU vedtaget et direktiv, der gør den samme regel generel, uanset om der er tale om privat eller erhvervsmæssig kørsel.

Mange andre regler
Imidlertid var det med kørekortet kun et af problemerne, anfører Bjarne Lauritsen, der er driftsdirektør hos Bring. I forhold til en lang række andre regler gælder den gamle grænse på 3500 kg stadig, så biler tungere end dét bliver regnet som lastbiler.

F.eks. skal man overholde de kendte køre- og hviletidsbestemmelser for lastbiler. Disse regler siger, at når en chauffør har kørt 4,5 timer, skal han eller hun hvile i 45 minutter. Lastbiler skal også forsynes med en såkaldt takograf, der registrerer, hvad chaufførerne har lavet. Og vognmanden, altså i dette tilfælde kurerfirmaet, skal sætte penge af som sikkerhed.

Endelig må bilerne højest køre 90 km i timen, hvorfor de må opholde sig længere tid på motorvejen end de helt tilsvarende benzin- og dieselbiler.
”Disse forhold gør bare tingene mere besværlige, og de bremser den grønne omstilling. Jeg er sikker på, at hele branchen ville kunne omstille sig meget hurtigere, hvis reglerne generelt blev tilpasset til, at elbilerne er tungere. Intentionen fra politikerne har jo også været der; det var derfor de lavede undtagelsen med kørekortet,” siger Bjarne Lauritsen.

Henvendelse til EU
Igen har kurerbranchen regeringen på sin side, men denne gang kan den ikke bare på egen hånd ændre reglerne. I stedet har Transportministeriet sendt en skrivelse om problemstillingen til EU-kommissionen og opfordret denne til at tage affære.

Lige nu venter man spændt på svaret fra kommissionen. Men Bjarne Lauritsen understreger, at uanset svaret vil i hvert fald hans firma hurtigt gå gennem en grøn omstilling. Det er blot et spørgsmål om, hvor dyrt dette vil være.

”Vi skal nok løse det. Vi har stadig en ambition om, at alle vores varebiler skal være omstillet til el inden udgangen af 2025,” siger Bjarne Lauritsen.
Bring har for sit eget vedkommende forberedt denne deadline gennem nogle år, og f.eks. har underleverandører fået besked om, at de skal prøve at time deres leasingkontrakter på benzin- og dieselbiler, så de udløber i år.

Endnu er det kun en tredjedel af de lysegrønne Bringbiler, der er eldrevne. Men det vil altså hurtigt ændre sig, og 2025 skal også bruges til at etablere flere ladestandere ved de ejendomme, Bring bruger i sin drift.