Sponseret indhold

Det begyndte med en umulig idé– i dag har ABCON leveret til over 1.000 rederier

Da Jørgen P. Beyer forlod arbejdsmarkedet som 57-årig, var det egentlig med planer om et liv med foden under eget bord. Men virkeligheden blev større.

“Jeg gik på pension men idéen blev ved med at rumstere. Jeg havde stadig noget, jeg gerne ville føre ud i livet – jeg havde tænkt over plastik Micro pulvers fortræffeligheder i mange år. Men olieselskaberne ønskede ikke at gå den vej. Så besluttede jeg mig for, at det skulle være nu,” fortæller Jørgen P. Beyer, direktør og ejer ABCON AS sammen med sin kone.

Han havde en lang karriere i Gulf Oil og Q8 samt en stor interesse i den maritime branche og dermed kendskab til de udfordringer, der opstår, når tekniske systemer svigter –Det blev begyndelsen på ABCON, som i dag udvikler og producerer specialiserede smøreolie additiver og med dokumenteret effekt.

Et projekt drevet af nysgerrighed – og visioner
De første skridt blev taget hjemmefra. Produkterne blev blandet, testet og dokumenteret i det små. Men Jørgen P. Beyer var ikke alene om rejsen.
“Min kone Marianne Mulvad var med fra starten. Det var os to, der sad hjemme i vaskekælderen og blandede produkter, fyldte dem på spande, pakkede dem skrev etiketter og sendte ordrer ud. Da ABCON voksede blev hun formand for bestyreren og holdt dermed styr på det hele. Det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden hende,” siger Jørgen P. Beyer.

ABCONs produkter baserer sig på en særlig teknologi, hvor mange forskellige særligt udvalgte partikler af varierende form blandes med smøreolie.
Når det hældes i den eksisterende smøreolie, danner partiklerne en beskyttende hinde på metaloverfladerne og på defekte pakninger. Dette mindsker friktion, reducerer slid og stopper lækager, som ellers kunne kræve kostbare og uplanlagte dokninger.

Når et stop- leak-produkt udskyder tørdok i årevis
Produkterne bruges blandt andet i skrueaksler, bov propeller, gearkasser og hydrauliske systemer. Og de virker – hurtigt. I en konkret sag rapporterede et skib, at en større lækage i en stor bovpropel blev stoppet inden for få timer efter tilsætning. Det planlagte værftsophold kunne udskydes i næsten fire år.

“Det er den slags tilbagemeldinger, der bekræfter, at det, vi laver, er rigtigt,” siger Jørgen P. Beyer.

Virksomhedens produkter bruges på alt fra container- og tankskibe til færger, offshore fartøjer og bugserbåde. I dag har ABCON leveret til mere end 1.000 rederier, hvilket er den bedste anbefaling for at ABCON-kuren virker.

Men det maritime marked er kendt for sin konservatisme. Teknologier skal bevise deres værdi – i praksis.

“Det tog tid at opbygge tillid. I starten blev vi mødt med en sund skepsis. Men når først en kunde har set, at det virker, så vender de tilbage. Og så spreder det sig mund-til-mund,” fortæller Jørgen P. Beyer.

Mange af ABCONs første produkter blev testet direkte i samarbejde med danske rederier, før de blev sat i produktion. I dag eksporteres de globalt – men den tekniske tilgang er den samme: Alt skal være simpelt at bruge, kunne tilføres uden stop og give mærkbare resultater.

Kvalitet, kontrol og virkning
ABCONs løsninger bruges i komponenter af høj kvalitet og hvor selv små lækager er uacceptable, Derfor er hurtig levering med luftfragt til næste havn en vigtig parameter.

Derfor udvikles alle produkter i overensstemmelse med de specifikationer, som systemolierne er godkendt til. Og derfor er ABCONs additiver dokumenteret så de lever op til branchens certificeringer.

“Vi har altid arbejdet efter princippet om, at vores produkter skal kunne bruges uden at kompromittere godkendelser eller krav. Det er en afgørende faktor for vores kunder,” siger Jørgen P. Beyer.

ABCON producerer alle produkter på egne faciliteter i Hørsholm. Det giver virksomheden mulighed for hurtig levering og kundetilpasning ved særlige opgaver.

Derudover laver virksomheden i dag også bionedbrydelige versioner af alle produkter baseret på de to hovedtyper Eco baseolier. De lever op til den officielle regelsæt US 2013 VGP-krav (Vessel General Permit) – uden at gå på kompromis med ydeevne. ABCON laverer i alt 20 forskellige standard produkter til dedikerede anvendelser. Alle sælges i 3 versioner- mineral olie, umættet ester og mættet ester. Dermed er vi med til at reducere det samlede olieforbrug ved at undgå spild,” siger Jørgen P. Beyer.

”Det tog tid at opbygge tillid. I starten blev vi mødt med en sund skepsis. Men når først en kunde har set, at det virker, så
vender de tilbage. Og så spreder det sig mund-til-mund.” Jørgen P. Beyer, direktør og ejer ABCON AS

Et generationsskifte i gang – uden hastværk
Selv om Jørgen P. Beyer fyldte 82 år tidligere på året, er han stadig aktiv i dagligdagen. Men et generationsskifte er i gang.
“Der er nye kræfter på vej ind, som kender produkterne og vores tilgang. Det betyder meget for mig at vide, at det ikke stopper her,” fortæller han. Virksomheden har styrket sin organisation med medarbejdere, der kan håndtere både teknisk support og internationale kunder – og sikre, at ABCON står stærkt også i de næste årtier.

“Vi er vokset til en størrelse, hvor man godt må sige tingene højt. Vi har skabt noget, der virker – og det vil vi gerne bygge videre på.” 25 år efter at Jørgen P. Beyer gik på pension, står han i spidsen for en dansk virksomhed, der løser et meget konkret problem for en branche, der ikke har råd til nede tid. “Det handler ikke om store slogans. Det handler om at gøre noget, der virker – og som gør hverdagen nemmere og mere stabil for vores kunder. Det er dét, vi har bygget virksomheden på.”

Et livsværk, der stadig bevæger sig fremad
ABCON er ikke bare resultatet af en god idé – det er kulminationen på årtiers erfaring og en ukuelig tro på, at det enkle og gennemtestede ofte virker bedst. Historien bag virksomheden handler ikke kun om teknologi, men om mennesker, relationer og viljen til at finde løsninger, der virker i praksis.
“Vi har aldrig solgt på store ord, men på det, vi kunne dokumentere. Og det holder stadig,” siger Jørgen P. Beyer.

Efter 25 år er målsætningen stadig den samme: At hjælpe kunderne med at holde deres skibe i drift – uden unødige stop, med mindre spild og med flest mulige timer til søs.

FAKTA

ABCON A/S
• Grundlagt i 2000 af Jørgen P. Beyer og Marianne Mulvad
• Specialiseret i smøreolieadditiver til skibsfart
• Mere end 1.000 rederier som kunder
• Produktionen foregår nord for København
• Tilbyder også bionedbrydelige produkter

Læs mere på www.abcon.dk

Seneste nyt

IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer
Renovering--
Renoveringspuljen
Gregers Nytort Rasmussen, presse
Colliers Danmark udnævner Head of Research til partner
IMG_8337 komprimeret
Unik fusionerer med hollandske Zig for at styrke den AI drevne digitale transformation af ejendomsbranchen
Foto BRE 070526
Vi tager vand for givet

Mest læste på BusinessReview.dk

IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
LagurbyMajaKaren
Den kemifri vej til færre kalkgener
Processed with VSCO with a6 preset
Pentabase smed alt og gik fra cancer-diagnostik til Corona – så længe det er nødvendigt
Budgetvenlig-designlinje-Kompakt-62-1
Sommerhuse vinder frem på boligmarkedet
20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje

Læs også

Lastbil
Kunstig intelligens kan føre til store besparelser i logistikkens rygrad
En amerikansk virksomhed, der udvikler de nye teknologier til at styre logistik, finder, at kunstig intelligens er langt bedre til...
55ca5455-64b2-4b2f-969b-8f625d94b0ef
Borgermøde om kommende overhalingsspor ved Kalvebod
Der skal etableres overhalingsspor ved jernbane ved Kalvebod i København for at sikre øget kapacitet til den stigende passager- og...
White trucks driving on the highway winding through forested landscape in autumn colors at sunset
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering...