Nye drivmidler kræver ny teknologi og logistik, nye sikkerhedsstandarder, reguleringer og uddannelser. Vi skal i Danmark udnytte vores know-how og være på forkant med udviklingen, hvis vi skal bevare vores plads blandt verdens førende søfartsnationer, siger formanden i Lederne Søfart, Jens Marquard Sørensen.
Skibsfarten, der i høj grad er afgørende for verdens samhandel og globalisering, skal også reducere CO2-udledningen. Men det er en kompleks udfordring. Alene batterierne til eldrevne fartøjer i indre farvande til kortere strækninger har deres egne udfordringer.
”Vi kan jo se nu med elfærger og elbiler, at brande udvikler sig anderledes. Batterier udvikler ilt, og det er derfor slut med at kvæle ilden. Det er blot ét eksempel men illustrerer, at bæredygtige energiformer også betyder, at vi skal gentænke alt det her med beredskabsplaner på skibene,” siger Jens Marquard Sørensen.
Power-to-X
Batterier er imidlertid ikke løsningen for de store oceangående fartøjer. Det er Power-to-X – stadig lige så mystisk, som det lyder med stor usikkerhed om, hvad der bliver fremtidens brændstof. Udfordringen med CO2-udledninger er så stor, at det ikke kan udelukkes, at små atomreaktorer kunne blive en del af løsningen på de største skibe eller som energikilder til Power-to-X anlæg på landjorden. Det er dog mindre sandsynligt, i hvert fald med reaktorer på skibene, da det vil kræve nye reguleringer og udfordrende afstemning med myndighederne i de lande, vi sejler til og fra.
Mere sandsynligt er det, at fremtidens primære drivmidler til skibsfarten bliver metanol, brint og ammoniak. Det internationale energiagentur, IEA, har i Energy Technology Perspectives 2020 estimeret, at biobrændsel, brint og ammoniak vil dække mere end 80 pct. af skibsfartens energibehov – dog først i 2070 – med ammoniak som den dominerende form. Alene fragten af brændstofferne bliver en ny udfordring.
”Power-to-X vil kræve en anden håndtering og logistik og stille nye sikkerhedskrav. Sømandskabet vil ændre sig. Det betyder, at vi skal have nye uddannelser og efteruddannelser, nye shippingstandarder skal udvikles. Hvis vi ikke er i front, så er der andre, der gør det, og så mister vi indflydelse og arbejdspladser.”
Vi skal være eksperter i de nye teknologier
Jens Marquard Sørensen sammenligner det med to andre revolutioner i skibsfarten. Da vi gik fra sejl til damp – og fra damp til diesel. Det, der er anderledes denne gang er, at det bliver en blanding af flere forskellige teknologier – og noget vi ikke kender endnu. For samtidig har vi innovation og videnskab på et helt andet niveau end i de gamle dage, som vil give forandringer og fremskridt undervejs, som vi ikke kan forudsige i dag.
”Det, der er vigtigt her, er, at vi er med i processen. Vi skal sætte penge af til at investere i teknologierne, for gammel viden er nostalgi, vi ikke kan bruge til noget. Da dieselmaskinerne var kommet, var det unyttigt at være ekspert i dampmaskiner. Vi har en meget stor know-how i dag med de eksisterende teknologier, og det skal vi holde fast i med ny viden og uddannelser i de nye teknologier. Ser vi tilbage i historien, så vil det tage tid, før en teknologi eller flere har udviklet sig til det bedste, og nogle teknologier bliver skrottet undervejs. Vi skal være med i den proces, og vi skal sprede os – ikke satse kun på én teknologi. Hvis vi derimod er med i front over hele linjen, så har vi muligheden for at skabe et eller flere virkelig store, nye selskaber i Danmark,” siger Jens Marquard Sørensen.
Uddannelser skal opdateres
Han understreger vigtigheden af at få de bæredygtige teknologier ind i uddannelserne. Ikke bare uddannelsen af navigatører og skibsofficerer, som han selv repræsenterer, men også alle dem, der er inden for infrastrukturen. For en anden vigtig ting i udviklingen af den bæredygtige skibsfart handler netop om den nye infrastruktur, som de nye teknologier vil medføre. I gamle dage havde vi sejllofter og riggerværksteder, men de forsvandt jo med sejlskibene. I disse omvæltninger fra en gammel til en ny teknologi skal vi jo sørge for, at dem der behersker den eksisterende teknologi også lærer den nye, forklarer Jens Marquard Sørensen. Vi skal udvikle nye ekspertiser. F.eks. taler man om, at man i forskellige havne gerne vil kunne producere det nye brændstof med Power-to-X.
”Men der hvor økonomien i virkeligheden ligger for det blå Danmark er, at vi har ekspertisen til at bygge og vedligeholde den nye infrastruktur. Vi skal ikke bare have nogen, der har kvalifikationerne, men vi skal have et helt uddannelsessystem, som kan bakke det op. Vi skal have faglige diskussioner, der gør, at vi videreudvikler det, så vi bliver konkurrencedygtige. Og det er det, det handler om. I den nye infrastruktur skal vi være konkurrencedygtige også på arbejdspladser. Det der er fordelen i Danmark er, at vi har know-how om shipping, energiproduktion, hele drilling og off-shore konceptet, vi har know-how om, hvordan man transporterer energi – vi har know-how hele vejen rundt i det eksisterende system. Men det vi skal have gjort nu er at sørge for, at vi også har den nye know-how i Danmark,” siger Jens Marquard Sørensen.
