I danske transportvirksomheder holder lastbiler stille, selv om der er varer, der skal frem, og kunder, der venter.
Opgaverne mangler ikke, men det gør chaufførerne.
Indlæg skrevet af Stefan K. Schou, adm. direktør for International Transport Danmark
Det er et problem for den enkelte virksomhed. Men det er i særdeleshed et problem for hele Danmark. Tung transport er en forudsætning for, at vores samfund hænger sammen. Lastbilerne bringer fødevarer ud til butikkerne, leverer materialer til byggepladserne, sikrer forsyninger til virksomhederne og holder gang i eksporten.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var næsten hver tredje rekruttering til en chaufførstilling forgæves i perioden marts til august 2025. Det svarer til 2.090 forgæves rekrutteringer. Samtidig oplever mere end halvdelen af de danske transportvirksomheder, at rekrutteringsudfordringerne fører til produktionsbegrænsninger. Derfor bør chaufførmanglen behandles som det, den er: en reel trussel mod virksomhedernes drift og konkurrenceevne.
For få unge vælger chaufførfaget
Chaufførmanglen rammer bredt på tværs af Europa. Den internationale vejtransportunion IRU anslår, at der på europæisk plan mangler hele 426.000 chauffører. Samtidig afspejler chaufførmanglen en strukturel udfordring. For få vælger faget til, mens chaufførstyrken bliver ældre. I 2023 var kun syv procent af lastbilchaufførerne i Danmark under 25 år, mens mere end hver tredje var over 55 år. Tallene afslører et uforløst potentiale. For interessen for lastbiler og transport er tydelig derude. Vi ser markant flere truckspottere, et voksende fællesskab omkring lastbiler på sociale medier og flere unge, der har interesse i transport.
Det skal vi bygge videre på. Mange vognmænd og transportvirksomheder gør allerede en stor indsats for at åbne dørene til branchen. De uddanner lærlinge, tager imod praktikanter, ansætter fritidsjobbere og giver unge mulighed for at få et indblik i hverdagen i en transportvirksomhed. Det er afgørende. Hvis flere unge skal vælge faget til, skal de møde det tidligt og praktisk.
Chaufførmanglen kræver politiske løsninger
Men branchen kan ikke løse problemet alene. Der er brug for politiske løsninger. Det gælder blandt andet adgangen til chaufførfaget. Uddannelse, kørekort og kvalifikationer kan være en stor økonomisk barriere. For nogle brancheskiftere kan regningen blive så høj, at de vælger faget fra, før de overhovedet er kommet i gang. Derfor har myndighederne et ansvar for at gøre det lettere at blive chauffør. Der er brug for mere fleksible uddannelsesveje, bedre muligheder for merit og omskoling og hurtigere spor for dem, der gerne vil ind i branchen.
Bedre rammevilkår er en del af løsningen
Hvis vi vil tiltrække og fastholde chauffører, skal hverdagen i faget hænge sammen. Det kræver flere parkeringspladser til lastbilerne. I dag er kapaciteten på de statslige rastepladser utilstrækkelig. Det giver et dårligere arbejdsmiljø og kan presse chauffører ud i valget mellem en ulovlig parkering eller brud på køre- og hviletidsreglerne. Det kræver også ordentlige toiletforhold og bedre sanitære faciliteter. Rastepladser med ringe faciliteter gør det sværere at fastholde chauffører og endnu sværere at overbevise nye om, at de skal vælge faget. Chaufførmanglen er derfor ikke kun et spørgsmål om rekruttering. Det handler også om, hvorvidt vi som samfund skaber ordentlige rammer for dem, der hver dag holder Danmark kørende.
