Nye analysemetoder og stærke samarbejder gør, at Fødevarestyrelsens laboratorium kan understøtte tilliden til danske fødevarer.
Afsender: Inga Ørntoft, chef for Fødevarestyrelsens laboratorium
For en tilfældig forbipasserende ved togstationen i Ringsted er det ikke til at se, at den grå betonbygning gemmer på et af Danmarks vigtigste laboratorier.
Som garant for tilliden til de danske fødevarer laver vi på Fødevarestyrelsens laboratorium hver dag prøver og analyser, der skal sikre, at du trygt kan fylde indkøbskurven uanset hvor du bor i landet.
Vores kerneopgave er kort sagt at understøtte den kontrol af fødevaresikkerheden, der allerede finder sted gennem vores tilsyn med virksomhederne, så du ikke skal bekymre dig om at få ondt i maven eller uønsket kemi på din tallerken.
En vigtig del af vores arbejde handler om at kontrollere de fødevarer, der bliver importeret fra lande uden for EU, hvor vi ikke kan vide præcis hvilken kontrol, der finder sted lokalt. Samtidig skal vi sikre, at de mange danske produkter, vi eksporterer ud af Danmark, lever op til den høje standard aftagerlandene forventer.
Og hvis du alligevel skulle være så uheldig at blive smittet med salmonella af icebergsalat – eller der bliver fundet hestekød i lasagnen – er det Fødevarestyrelsens laboranter, der med pipetter og petriskåle står for det opklarende detektivarbejde, når potentielle beviser er blevet indsamlet.
Fra masser af prøver til målrettet kontrol
Når vi har gæster fra myndigheder rundt om i verden, bliver vi ofte spurgt, hvordan vi kan have så høj tillid til danske fødevarer med relativt få laboratorieprøver.
Fundamentet under det danske kontrolsystem er, at vi lader virksomhederne selv stå for langt størstedelen af kontrollen med fødevarer. Uanset om du driver en restaurant eller importerer Kobe-kød fra Japan, er det dit ansvar at identificere de risici, der kunne gøre folk syge, og derefter lave en plan for, hvordan du løbende vil kvalitetssikre og teste fødevarerne.
Tidligere havde vi tradition for at lave langt flere kontrolanalyser, men i 00’erne blev mange af prøverne afløst af virksomhedernes egenkontrol. Det har den fordel, at prøverne bliver taget løbende under produktionen og ikke kun, når Fødevarestyrelsen kommer på rutinemæssigt kontrolbesøg eller modtager en anmeldelse.
Det betyder også, at vi i laboratoriet kan bruge energien der, hvor der er behov for en målrettet indsats. I dag har langt de fleste virksomheder et professionelt setup, der gør, at de selv opfanger problemerne, før de lander som prøver i laboratorium
Hvis ikke det var tilfældet, skulle vi bruge langt flere end de ca. 110 dygtige akademikere, laboranter og hjælpepersonale, der arbejder på vores laboratorium.
Samarbejde med DTU og SSI
Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted dækker i dag hele landet. Så hvis du f.eks. læser om et udbrud af listeria eller fund af PFAS i din hjemby, er der en stor sandsynlighed for, at prøverne ender i en kølebil med kurs mod vores gamle stationsby.
At samle laboratoriet ét sted har gjort det muligt at opbygge stærkere faglige miljøer og investere i avanceret udstyr, som ellers ville være svært, hvis kompetencer og ressourcer var spredt ud på flere steder i landet.
Det betyder til gengæld også, at vi skal kunne håndtere alt fra fødevarebakterier til veterinære lægemidler, proces- og miljøforureninger, naturlige toksiner, tilsætningsstoffer og såkaldte planteskadegørere (plantesygdomme og insektangreb).
Heldigvis arbejder vi tæt sammen med bl.a. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI), som vi på nogle områder deler det faglige ansvar med. Den slags samarbejder er helt afgørende for den høje fødevaresikkerhed, vi er kendt for i Danmark.
Europæisk samarbejde
Som nationalt referencelaboratorium har vi en forpligtelse til at følge med udviklingen af nye teknologier og analysemetoder, så vi kan bidrage til en effektiv kontrol og overvågning på tværs af landegrænser.
Titlen som nationalt referencelaboratorium medfører også, at det er os, der bliver kontaktet, når der er behov for en hurtig, koordineret indsats på tværs af landegrænser.
Vi deltager f.eks. i det europæiske Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF), der er det europæiske system for udveksling af information om konkrete sager, når der opstår problemer med fødevaresikkerheden, og tiden er afgørende for at minimere konsekvenserne.
Følger med tiden
I disse uger er vi ved at lægge sidste hånd på næste års kontrolplan, velvidende at der i sagens natur kan opstå akutte behov, når vores planer møder virkeligheden. Det er vi i al beskedenhed også godt rustet til at håndtere.
Sidste år var et af højdepunkterne et pilotprojekt med et nyt DNA-værktøj, der kan afsløre sjusk og fusk med kødprodukter. I 12 ud af 54 produkter, som vi analyserede, blev der fundet spor af en dyreart, der ikke var deklareret på emballagen.
Der var ikke tegn på bevidst svindel i de konkrete tilfælde, men værktøjet vil på sigt kunne bruges til både at afsløre systematisk fusk og til at afdække mindre fejl i ingredienslisten.
Om nogle år bliver et af de nye initiativer at teste for parasitter i fødevarer, der kan gøre folk syge. DTU er lige startet på et forskningsprojekt, der skal afdække, hvilke parasitter, der er relevante i hvilke fødevarer, og hvordan der kan testes for dem. Det er endnu for tidligt at sige, hvor stort problemet er, men vi ved, at der lige nu er et udbrud i USA, som bliver efterforsket.
Ligesom de innovative danske fødevarevirksomheder, bestræber vi os løbende på at målrette og effektivisere kontrollen, så vi ikke bliver efterladt på perronen. Tilliden til fødevarerne kommer ikke af sig selv.
