For mange mindre virksomheder føles ESG som et bjerg af krav, akronymer og excelark. Men i praksis kan arbejdet være en løftestang: bedre beslutninger og tættere kunderelationer.
Hos brillevirksomheden FLEYE Copenhagen er klimaarbejdet flyttet ud af mappen og ind i hverdagen. “Det er noget, vi taler om. Det er noget, vi gør – og det er helt ned i det små… skal jeg købe farvet silkepapir? Nej, jeg køber det, der er miljømærket,” fortæller Mette Borgquist, CFO, FLEYE Copenhagen. Hun peger samtidig på designernes arbejde med at forlænge brillernes levetid: “Alle vores briller kan repareres – reservedele kan skiftes, så levetiden forlænges.”
Det lyder måske banalt, men erfaringen viser, at kunderne sætter pris på tankegangen. “Hvorfor skulle du have en ny brille, hvis en lille del er gået i stykker?” siger hun – og tilføjer med et smil, at “mange hunde har en forkærlighed for brillestænger.”
At komme i gang – og blive på sporet
De første skridt var ikke lette. “Vi kommer fra finans og er vant til to streger under facit. Sådan er ESG ikke… hvornår er noget godt nok?” fortæller Mette Borgquist. Når data ikke findes, må man improvisere: “Nu skal vi bruge emissionsfaktorer – de er der ikke. Hvad så?” Alligevel blev det en sejr, da FLEYE Copenhagen kunne præsentere sit første CO₂-aftryk: “Vi var ikke til at skyde igennem den dag.”
Her anbefaler Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver i Klimaklar, at dele opgaven op i bidder og acceptere, at kvaliteten bliver bedre over tid. “Se det som en proces – man forfiner hele tiden.” Hos FLEYE Copenhagen begyndte man med medarbejdertransport og fragt, fordi data var til at skaffe. Senere blev virksomhedens datasystemer tilpasset, så kortlægningen kunne gøres mere præcis og håndterbar.
Et vigtigt værktøj blev Klimakompasset, som gør det muligt at beregne virksomhedens samlede udledning. Mette Borgquist, CFO, FLEYE Copenhagen oplevede det som “intuitivt nemt at bruge,” mens forløbet i Klimaklar gav metoden og sparringen til at holde fokus.
Hør meget mere om emnet i podcasten ESG-panelet.
For en mindre virksomhed kan presset udefra hurtigt blive stort. Når forskellige kunder sender hver deres excelark og spørgeskema, bliver det en uoverskuelig opgave. “Vi vil virkelig gerne levere tal, men vi kommer længst, når kunderne vil have en dialog,” siger Mette Borgquist.
Her kan EU’s frivillige VSME-standard være med til at give et fælles udgangspunkt, når man skal dele data mellem kunder, leverandører og banken. VSME står for Voluntary Standard for Small and Medium-sized Enterprises og er udviklet til de mange SMV’er, der ikke er direkte omfattet af de nye EU-krav, men som alligevel mærker presset. Baggrunden er CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive, der pålægger store virksomheder at rapportere detaljeret om klima og bæredygtighed. Når de store skal rapportere, sendes kravene hurtigt videre til deres leverandører – og dermed til SMV’erne.
For de mindre virksomheder bliver VSME en genvej: et fælles sprog, der gør det muligt at svare kunder og banker på en ensartet måde uden at skulle leve op til hele CSRD. “Så kan vi svare mere ensartet på kundernes krav,” siger Mette Borgquist, der samtidig efterlyser klare rammer: “Lav nu lovgivning og vejledninger i god tid – ellers famler vi i blinde.”
Medarbejderne skal med på rejsen: Et enkelt forslag om pap sparede to ton metal
Hos FLEYE Copenhagen har det været afgørende, at ESG-arbejdet bliver en kultur, der lever i hele organisationen. Allerede fra starten har virksomheden derfor valgt at inddrage medarbejderne aktivt. Designteamet arbejder tæt med produktionen om at finde løsninger, der forlænger brillernes levetid, mens logistik og salg er med til at sikre, at forsendelser bliver så skånsomme som muligt.
“Vi har oplevet, at de bedste idéer ofte kommer fra dem, der står med opgaven til daglig. Når medarbejderne får ejerskab, bliver det ikke en ekstra byrde, men en naturlig del af arbejdet,” fortæller hun. For eksempel var det medarbejdere i produktionen, der foreslog at udskifte metal med pap i brilleetuierne – en ændring, der siden har sparet virksomheden for to ton metal om året og samtidig gjort etuierne lettere at genanvende.
Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver i Klimaklar, fremhæver samme pointe i sit arbejde med andre SMV’er: “Når medarbejderne er med på rejsen, bliver indsatsen langt mere robust. Ledelsen kan sætte retningen, men det er i hverdagen, handlingerne sker. Og når man kan se konkrete resultater, giver det en stolthed, der smitter af på både produkt og kunder.”
Se podcasten som video her:
Små skridt med stor betydning
Når arbejdet omsættes til konkrete ændringer, kan resultaterne hurtigt mærkes i både drift og klimaaftryk. Hos FLEYE Copenhagen er materialevalget til etuierne ét eksempel, men der findes mange andre små greb, der samlet gør en forskel. Det kan handle om alt fra smartere transport til mere præcise data på energiforbruget.
Budskabet til andre virksomheder, som ønsker at arbejde med bæredygtighed og klimaregnskab, er klart: kom i gang dér, hvor det giver mest mening, brug de gratis værktøjer – og aftal en fælles ramme med kunderne. Eller som Pernille Wissing Madsen, Klimarådgiver i Klimaklar, formulerer det: “Jo hurtigere du kommer i gang, jo bedre tid har du til at arbejde dig ned i det.”
Og ifølge Mette Borgquist, må man ikke være bange for fejl: “Du bliver hele tiden klogere – og så bliver det faktisk sjovere.”
Læs mere på https://www.danskindustri.dk/klimaklar-produktionsvirksomhed/
