Den nordiske life science-model bliver ofte fremhævet som et af de mest velfungerende eksempler på moderne sundhedsvæsener. Offentligt finansierede systemer, høj tillid mellem borgere og myndigheder og omfattende sundhedsdata danner tilsammen et fundament, som mange andre lande ser mod.
Fortællingen er velkendt: En region, hvor strukturerne er på plads, hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og hvor forudsætningerne for innovation er stærke.
Ser man nærmere efter, bliver billedet dog mere sammensat. Under den fælles fortælling ligger en virkelighed, hvor forskellene mellem landene spiller en langt større rolle, end man umiddelbart får øje på. Det er netop i spændet mellem det fælles og det forskellige, at nogle af de største udfordringer – og muligheder – opstår.
“Man taler ofte om Norden som én samlet enhed, men når man går et spadestik dybere, bliver det tydeligt, at markedet i virkeligheden er meget fragmenteret,” siger Kenneth Mikkelsen, Nordic General Manager i Signum Life Science, en konsulentvirksomhed med mere end 40 års erfaring i at levere data og analyser til life science-industrien.
Hans pointe peger på et grundlæggende vilkår: Norden fungerer godt som samlet fortælling, men kræver en langt mere detaljeret forståelse, når man arbejder konkret med markedet.
Hør mere om emnet i podcasten BusinessReview Life Science, som du finder her:
En fælles fortælling med tydelige forskelle
Der er gode grunde til, at Norden ofte betragtes som én region. Landene deler politiske strukturer, har beslægtede sundhedssystemer og bygger på de samme velfærdsprincipper. Samarbejdet på tværs af grænser er veletableret, og der er en høj grad af gensidig forståelse.
For internationale virksomheder skaber det et naturligt udgangspunkt.
“Der er ligheder mellem de nordiske lande, hvis man kigger politisk og institutionelt – men naturligvis også forskelle,” siger Julie Enevold Brooker, landechef i Johnson & Johnson – en global sundhedsvirksomhed, der arbejder med forskning og udvikling af lægemidler og behandlinger til patienter verden over.
Det gør det muligt at organisere sig på tværs af landene og arbejde med en samlet regional tilgang. På papiret giver det både effektivitet og skala.
Når strategierne skal omsættes til praksis, bliver forskellene imidlertid tydelige.
“Der er for eksempel meget stor forskel på, hvordan man får tilskud til ny medicin i de fire lande,” siger Julie Enevold Brooker.
Variationerne går igen i beslutningsprocesser, i organiseringen af sundhedsvæsenerne og i adgangen til centrale beslutningstagere. Det er forskelle, som sjældent fylder i de overordnede analyser – men som har stor betydning i det daglige arbejde.
Det ændrer præmissen for virksomheder, der ønsker at operere i regionen.
“En nordisk strategi giver først værdi, når den er forankret i dyb lokal indsigt – ellers risikerer man at overse de nuancer, der i praksis afgør, om man lykkes eller ej,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det betyder, at en nordisk strategi kun fungerer, hvis den samtidig er forankret i en dyb lokal indsigt. Ellers risikerer man at overse afgørende nuancer.
Data som styrke – og som udfordring
Midt i kompleksiteten er der ét område, hvor Norden har en klar styrkeposition: Data.
De nordiske lande har gennem årtier opbygget omfattende sundhedsregistre, som giver et detaljeret indblik i sygdomsforløb, behandling og effekt. Kombinationen af digitalisering og systematisk registrering gør data både dybe og langstrakte.
Det er en position, som få andre regioner kan matche.
“Tænk hvis man kunne lave one stop shop for Norden,” siger Julie Enevold Brooker.
Hun peger på et potentiale, der ligger lige for – og som endnu ikke er fuldt udnyttet.
For selv om data findes, er adgangen til dem langt fra ensartet. Hvert land har sine egne regler, processer og godkendelser. Det betyder, at arbejdet med data ofte bliver mere tungt og tidskrævende, end det behøver at være.
I Norge kan der fx gå over et år, før man får adgang til relevante data. Andre steder er data kun tilgængelige på et overordnet niveau, hvilket begrænser mulighederne for at arbejde i dybden.
Samtidig har data ændret karakter.
“Data er ikke længere noget, man blot har – det er et aktiv, der bruges aktivt til at træffe beslutninger,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det gælder i hele værdikæden. Fra udvikling af nye behandlinger til prioritering i sundhedsvæsenet og dialogen med beslutningstagere.
Men værdien opstår ikke automatisk.
“Værdien opstår først, når data bliver omsat til indsigt i en klinisk kontekst. Og det kræver specialistviden,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det er i oversættelsen fra data til indsigt, at den reelle forskel bliver skabt.
Når skala bliver afgørende
Et gennemgående vilkår i Norden er størrelse. Hvert land er relativt lille, og det kan være en udfordring, særligt inden for klinisk forskning og udvikling af nye behandlinger.
Inden for personlig medicin og sjældne sygdomme kan patientgrupperne være meget begrænsede. I nogle tilfælde findes der kun få relevante patienter i hvert land.
Det ændrer forudsætningerne for innovation, og samarbejde på tværs af lande bliver en oplagt mulighed.
“Hvis vi lykkes med at samle patienter og data på tværs af de nordiske lande, kan vi skabe den kritiske masse, der skal til for at tiltrække flere kliniske studier,” siger Kenneth Mikkelsen.
Ved at samle data og patientgrupper kan regionen opnå en kritisk masse, der gør den mere attraktiv i en global sammenhæng.
Men det kræver, at barriererne mellem landene reduceres, både i forhold til data og organisering.
Et opgør med den korte økonomiske horisont
Økonomi er en central del af diskussionen om nye behandlinger. Ofte bliver fokus rettet mod den umiddelbare udgift, når nye lægemidler skal vurderes.
Ifølge Julie Enevold Brooker er det en tilgang, der bør udfordres.
“Man kan godt vende den om og sige, at det også er en investering,” siger hun.
Når behandlinger forbedrer livskvalitet, reducerer behovet for indlæggelser eller gør det muligt for flere at blive på arbejdsmarkedet, skaber de en værdi, som rækker ud over det enkelte budget.
Samtidig er sundhedsvæsenet under pres.
“Vi har behov for at se et skift mod et mere nært sundhedsvæsen, så flere patienter fremover får behandling uden for hospitalernes mure,” siger Julie Enevold Brooker.
Kapaciteten er begrænset, og behovet for nye løsninger vokser.
Det stiller krav til en anden måde at tænke investeringer på – og til evnen til at dokumentere effekten.
“Vi er nødt til at kunne måle på det, vi tror på,” siger Julie Enevold Brooker.
Samarbejde som forudsætning
Udviklingen i sundhedsvæsenet afhænger af et tæt samspil mellem offentlige og private aktører.
“Vi har brug for hinanden i vores økosystem,” siger Julie Enevold Brooker.
Norden har et stærkt udgangspunkt. Tilliden er høj, og der er tradition for at arbejde sammen på tværs af sektorer.
Alligevel er der et stykke vej fra potentiale til handling.
“Det kræver tydelig prioritering og reel eksekveringskraft, hvis ambitioner skal blive til konkrete resultater,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det handler i høj grad om prioritering og om at få omsat ambitioner til konkrete initiativer.
En ny rolle for patienten
Udviklingen påvirker også patienternes rolle. Flere borgere møder sundhedsvæsenet forberedt med viden, forventninger og et ønske om at spille en mere aktiv rolle.
“Patienten er langt mere oplyst i dag – drevet af adgang til information, digitale løsninger og AI – og ønsker i højere grad at være en aktiv del af egen behandling,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det ændrer dynamikken i systemet og stiller nye krav til både behandling og dialog.
Samtidig er der en stigende villighed til at dele sundhedsdata, hvis det kan føre til bedre behandling.
“De fleste er også villige til at dele deres sundhedsdata, hvis det skaber bedre behandling – for dem selv eller deres pårørende. Men det forudsætter, at tilliden til, hvordan data bruges, er intakt,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det åbner nye muligheder – forudsat at tilliden fastholdes.
Et spørgsmål om retning
Norden står med et stærkt udgangspunkt. Data, tillid og samarbejde giver regionen en særlig position. Samtidig er det tydeligt, at potentialet ikke er fuldt udnyttet. Forskellene mellem landene skaber kompleksitet. Adgangen til data varierer. Og samarbejdet kan styrkes.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om mulighederne er der, men om man er klar til at handle på dem.
Som Julie Enevold Brooker formulerer det:
“Som lægemiddelindustri er vi kun relevante, hvis vi kan hjælpe med, at vores sundhedsvæsen lykkes med de ambitioner, der er sat op.”
Læs mere på www.signumlifescience.com
Hør mere om emnet i podcasten BusinessReview Life Science, som du finder her:
