Sponseret indhold

Antibiotika er blevet et spørgsmål om europæisk sikkerhed

”Antibiotika er ikke kun behandling. Det er en del af den kritiske infrastruktur, som sundhedssystemerne er afhængige af.” Michael Kocher, CEO i Xellia Pharmaceuticals

Antibiotika er en grundpille i moderne medicin, men først når forsyningen svigter, bliver betydningen tydelig. Uden effektive antibiotika bliver operationer mere risikable, kræftbehandling vanskeligere, og selv almindelige infektioner kan udvikle sig alvorligt. Med få producenter tilbage i Europa og stigende geopolitisk uro, er spørgsmålet om uafhængighed rykket helt tæt på.

S amtidig vokser en udfordring, som rækker ud over det enkelte behandlingsforløb. Antibiotikaresistens breder sig, og adgangen til kritiske lægemidler er ikke længere en selvfølge. Spørgsmålet handler derfor også om stabilitet i hele sundhedssystemet.

“Antibiotika er ikke kun behandling. Det er en del af den kritiske infrastruktur, som sundhedssystemerne er afhængige af,” siger Michael Kocher, CEO i Xellia Pharmaceuticals.

Adgangen til antibiotika ses i stigende grad som et spørgsmål om beredskab og sikkerhed.

Samtidig er en stor del af produktionen flyttet væk fra Europa, hvilket har øget afhængigheden af globale forsyningskæder og gjort systemet mere sårbart.

“Der er opstået et strategisk spørgsmål om, hvordan vi beskytter og opretholder produktionskapacitet i Europa,” siger han.

Et fundament under hele sundhedssystemet
Antibiotika er en forudsætning for store dele af sundhedsvæsenet kan fungere, herunder kirurgi og intensiv behandling. Når forsyningen bliver usikker, kan det mærkes bredt i hele systemet.

“Effektive antibiotika er afgørende for en lang række behandlinger. Uden dem bliver mange procedurer langt mere risikable,” siger Michael Kocher.

Samtidig øger resistensudviklingen presset, mens produktion og udvikling bliver mere krævende.
“Det lægger et ekstra pres på både udvikling, produktion og tilgængelighed,” forklarer han.

Hør mere om emnet i podcasten BusinessReview Life Science, som du finder her:


Europas afhængighed er blevet tydelig
Globaliseringen har længe præget medicinalproduktionen. De senere års uro har dog vist, hvor sårbart systemet er og hvor hurtigt forsyninger kan blive påvirket.

En stor del af verdens antibiotikaproduktionen er i dag placeret uden for Europa – særligt i Kina og Indien – og afhængigheden af få produktionssteder øger sårbarheden i forsyningskæderne.

“Hvis der opstår forstyrrelser ét sted, kan det få konsekvenser i hele forsyningskæden,” forklarer han.
Spørgsmålet om europæisk produktionskapacitet er derfor rykket højere op på dagsordenen.

“Der er et øget fokus på at bevare og styrke og bevare produktionskapacitet i Europa Og med god grund” siger Michael Kocher.
Xellia Pharmaceuticals producerer komplekse antibiotika og har produktion i København, Budapest og Taizhou.

“Det er produktion, som kræver specialiseret viden og høje standarder. Det er kapacitet, der er vanskelig at genopbygge, hvis den først forsvinder. Det understreger behovet for at tænke langsigtet og bevare den produktion, der stadig findes i Europa,” siger han.

Forsyningssikkerhed handler om stabilitet og robusthed i hele værdikæden.

“Systemer skal kunne håndtere udsving og uforudsete hændelser. Geografisk spredning gør værdikæden mere robust,” forklarer han.
Antibiotika som sidste forsvarslinje

Antibiotikaresistens – AMR – regnes blandt de største sundhedsudfordringer globalt. Når bakterier udvikler modstandskraft, mister behandlinger effekt, og i nogle tilfælde forsvinder mulighederne helt. Konsekvenserne rækker bredt: infektioner bliver sværere at behandle, indlæggelser forlænges, og risikoen ved selv rutineindgreb stiger. Det skærper betydningen af de antibiotika, der stadig virker.

“Vi arbejder med de behandlinger, som tages i brug, når andet antibiotika ikke længere virker” siger Michael Kocher.

Disse lægemidler fungerer som en sidste forsvarslinje og stiller særlige krav til kvalitet, produktion og tilgængelighed.

“Det er afgørende at sikre stabil adgang til de her livsreddende produkter,” forklarer han. Samtidig er de ofte komplekse at producere og kræver specialiseret kapacitet.

“Vi har et fælles ansvar for at sikre, at de behandlinger, der stadig virker, også er tilgængelige for patienterne, når de har behov for dem” siger Michael Kocher.

Antibiotika indgår dermed i en bredere diskussion om sundhedssikkerhed og beredskab – og om hvordan de sidste effektive behandlingsmuligheder beskyttes.

Hør mere i podcasten BusinessReview Life Science:

FAKTA

• Virksomhedstype: Specialiseret medicinalvirksomhed
• Kerneområde: Anti-infektive lægemidler baseret på fermentering
• Forretning: Udvikler, producerer og leverer både API’er og færdige lægemidler
• Speciale: Ikke-beta-laktam anti-infektive behandlinger
• Produkter: Antibiotika, API’er og injicerbare lægemidler
• Anvendelse: Behandling af alvorlige bakterielle og svampeinfektioner
• Kunder: Farmaceutiske virksomheder globalt

Læs mere på www.xellia.com

Seneste nyt

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
default
Pludselig er der voldsom handel med boligudlejningsejendomme
DSC07318
Giv de gode fortællinger videre

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Billede1
FLSmidth: Vejen mod en grønnere fremtid
Bruun Hjejle
Due diligence-undersøgelser ved transaktioner af fast ejendom
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål
2 (6)
Træ til tiden - og fremtiden

Læs også

Boligkvarteret September 2026 Foto
Køberrådgiverens bedste råd til dit boligkøb
En stor have, et ekstra værelse og den helt rigtige beliggenhed. Ønskelisten kan være klar, længe før den første fremvisning er bestilt....
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
AI er på vej fra at være et værktøj, medarbejdere bruger, til i nogle virksomheder at kunne fungere som en slags digital medarbejder. AI-agenter...
IMG_0282
NIS2 - hvor sikker er den mobile arbejdsplads?
Arbejdspladsen stopper ikke længere ved kontorets hoveddør. Mails bliver læst i toget, dokumenter åbnet på mobilen, og virksomhedens...