Sponseret indhold

Avanceret visuel kvalitetskontrol – drevet af skarpe hjerner og stærke værdier

- Når vi er så relativt en lille, men højt specialiseret gruppe, bliver den enkelte medarbejder hurtigt en meget vigtig brik hos os, siger Tue Mørck, administrerende direktør hos IHFood, der laver avancerede automatiserede inspektionsløsninger.

En solid softwareplatform og avancerede løsninger har bragt IHFood i front indenfor automatiseret inspektion af fødevarer. Som ansat bliver man hurtigt en afgørende brik, når der skal udvikles nye produkter til en industri, der underlægges skærpede krav.

Automatiseret visuel inspektion er i dag en nøgleteknologi i fødevareindustrien, hvor kravene til effektivitet, kvalitet og bæredygtighed hele bliver flere – og mere komplekse. En af de virksomheder, der har positioneret sig med avancerede automatiserede inspektionsløsninger er IHFood.

I softwarevirksomheden på Nørrebro arbejder man målrettet på at udvikle og forfine teknologierne til inspektion af organiske materialer som kylling, fisk, æg, svine- og oksekød. Og systemer fra IHFood anvendes i dag i fødevareindustrien i store dele af verden, fortæller administrerende direktør Tue Mørck.

– Vores klare ambition er hele tiden at flytte grænserne for automatiseret inspektion. Vi ønsker at sikre bæredygtig, sund og ikke mindst nok mad til den stadigt stigende globale efterspørgsel efter animalske proteiner, siger han.
IHFood arbejder tæt sammen med – og er underleverandør til – internationale virksomheder som MOBA, Meyn, Baader og Frontmatec. Partnerskabsmodellen betyder, at IHFood får dyb indsigt i den udfordring, der skal løses.

– Vi kommer helt tæt på problemløsningerne worldwide – til glæde for alle parter og slutbrugerne, siger Tue Mørck.
IHFood vokser og tæller i dag cirka 30 højtkvalificerede ansatte, heraf 25 udviklere. Her bliver man som medarbejder udfordret, får indflydelse og mulighed for læring.

– Når vi er så relativt en lille, men højt specialiseret gruppe, bliver den enkelte medarbejder hurtigt en meget vigtig brik, og man får ofte dybt indblik i hele løsningen, siger Tue Mørck.

IH Foods visionsystemer overgår det menneskelige øje i detaljegrad og præcision og kan detektere fødevarer med meget stor nøjagtighed og 100 procents objektivitet.

70 æg i sekundet
Automatiseret visuel inspektion er afgørende i fødevareindustrien hvor fokus på tempo, høj oppetid, kvalitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd stiller høje krav til produktionsprocessen.

IHFood har omkring 900 systemer i drift rundt om i verden, og løsningerne giver mange fordele. Et eksempel er ægpakkerier. For en high-end produktionslinje, hvor der ræser 70 æg forbi i sekundet, sikrer visionsystemerne nemlig ikke bare lynhurtig inspektion, de løser også et andet problem.

– Mange steder i verden er det en udfordring at skaffe arbejdskraft nok. I gamle dage stod der x-antal damer og kontrollerede de her æg ved meget lavere produktionshastighed. Det tog lang tid, og det menneskelige øje kan slet ikke fange det, vores visionsystemer kan i både hurtighed og detaljeringsgrad, og så husker maskinen alt. Visionsystemerne kontrollerer ikke blot æggene på overfladen, men kan også se igennem dem samt lave optisk vejning. Det er interessant, for jo mindre du rører ved produkterne, jo bedre sikrer du dig mod krydskontaminering – som spredning af bakterier, og du slipper for at skulle rengøre en vægt, siger Tue Mørck.

Også ‘præventivt vedligehold’ er en gevinst. Er der noget galt i produktionsprocessen, bliver det opdaget af systemet, og man undgår at dyre minutter og timer går tabt.

– Den automatiserede inspektion med høj oppetid skyldes de høje krav, vi stiller til udviklingen af vores software-
kode. At kunne køre en produktion uden afbrydelser og sikre, at råvarer, energi og arbejdskraft ikke går til spilde, er en kæmpe fordel. Hønsene stopper ikke med at lægge æg, fordi maskinen står stille, siger Tue Mørck.

Tunge kompetencer
Grundlaget for de avancerede systemer, der også bruges til inspektion- og automatiseret udskæring af kyllinge-, okse- og svinekød, er lagt gennem 20 års konstant innovation. Hos IHFood arbejder der både fysikere, statistikere og specialister inden for software og elektronik.

– Vi er et softwarehus med tunge kompetencer. Vi laver avanceret machine vision til industrien baseret på en softwareplatform, som er udviklet in house, ligesom vi arbejder med diverse inden for machine learning – både tilgængeligt og selvudviklet – og bruger de mest hensigtsmæssige AI-
modeller, siger Tue Mørck.

– IHFood arbejder også med lys, optik og billedsensorer – også spektroskopi, ligesom virksomheden interfacer til både
maskiner og robotter. Tue Mørck understreger, at man stiler mod, at medarbejderne deler viden med hinanden og lærer fra hinanden.

– Vi er ret ambitiøse og går op i, at folk bliver dygtigere. Det gør os stærkere og sikrer, at vi kan tage de tunge opgaver, udvikle strategiske produkter til vores kunder og vi forbliver relevante.

Data og dyrevelfærd
IHFoods visionløsninger genererer store mængder ‘objektiv’ data. Det er guld værd, når indkommende eller udgående produkter skal værdiansættes. Systemernes multispektrale kameraer med høj opløsning og dynamik kan afsløre mangler, skader og sygdomme hos dyrene, der ikke kan ses med det menneskelige øje. Den avancerede billedprocessering sikrer dokumenterbar inspektion i høj kvalitet.

– Når man detekterer på den måde, er det tæt på objektivt og ensartet fra gang til gang. Derfor kan man også sammenligne forskellige slagterier og slagtelinjer med hinanden og få et billede af, hvordan man klarer sig lokalt eller for den sags skyld regionalt i forhold til standarden for det inspicerede, hvis data eksisterer, siger Tue Mørck.

Også problemer, der stammer fra upstream-led, såsom transportskader eller sygdomme hos dyrene, blotlægges. Landmændene kan altså få præcis feedback, så de kan sætte ind for at forbedre dyrevelfærden.

– Der er et økonomisk incitament i at behandle dyrene bedst muligt, og med de detaljerede data vi kan bringe tilbage til landmanden, får han vigtig viden, så han kan sætte ind med forbedringer. På den måde går dyrevelfærd hånd i hånd med det vi laver, siger Tue Mørck.

Tæt på opgaven
Har man interesse i software engineering og machine learning, er IHFood en arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig på et fagligt højt niveau, og så får man mulighed for at komme helt tæt på opgaven, forstå anvendelserne og behovene ved at deltage aktivt, siger Tue Mørch.

– Hvis vi ikke er til stede derude i produktionen, går der for meget viden tabt. Derfor sender vi vores udviklere ud til vores partnere for at optimere kørslen sammen med dem. Det er vigtigt, at vi taler med både produktionschefen og procesoperatøren og dem, der arbejder med det dagligt. Det lærer vi af. Lovgivning og graden af acceptable defekter er forskelligt fra land til land, så det er afgørende også at forstå de vilkår, der er for produktionsprocessen i de enkelte lande.

– Eksempelvis er det tilladt med blod på æggeskallen i Danmark, men ikke i Japan eller flere arabiske lande. Derfor arbejder vi altid tæt sammen med vores partnere for at sikre, at systemerne tilpasses. Der kan også være lokale forhold, hvor det er væsentligt, at en fagperson – eksempelvis veterinæren – selv kan sætte følsomheden på systemet. Kompleksiteten er stor, og derfor skal vi være til stede, siger Tue Mørck.

Andre industrier
I dag – efter 20 år med AI, databehandling og udvikling af et solidt softwarefundament – har IHFood et stærkt afsæt til også at udbrede virksomhedens løsninger til andre industrier, hvor automatiseret visuel inspektion er oplagt.

– IHFood vækster og med de effektive, robuste og gennemtestede teknologi-platforme, vi står på, har vi naturligvis ambitioner om at udbrede vores teknologi, siger Tue Mørck, og understreger: – Vi arbejder konstant på at gøre det akademiske industrielt brugbart. Det er essentielt hos os, og det er selvfølgelig medarbejderne, som er vores værdi. Derfor har vi fokus på, at de udfordres og hele tiden udvikler sig sammen med virksomheden, siger Tue Mørck.

FAKTA

• Specialister i automatiseret visuel inspektion af organiske materialer
• Beliggende centralt på Nørrebro
• Er pt. 30 højt kvalificerede medarbejdere (40 hvis man inkluderer søsterfirma).
• Har flad struktur og familievenlige arbejdsvilkår

Læs mere på www.ihfood.dk

Seneste nyt

Foto BRE 070526
Vi tager vand for givet
foto esg
CO2’en skal væk fra atmosfæren
Customers been waiting on the queue in drug store
Dansk firma mærker vægttabsbølge: Salget accelererer på apotekerne
9886a289-8a84-4a6c-b5f4-4cba6cbd22d6
Ny dansk teknologi skal opdage infektioner, antibiotikaresistens og sygdom tidligere og mere præcist
Kenneth Mikkelsen
Norden har verdens bedste sundhedsdata – men bruger dem for lidt

Mest læste på BusinessReview.dk

20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale
HCH-Hanne Christensen-800px
Hvordan omsætter fremtidens sundhedssektor data til værdi?
Boligejendomme (1)
De store ejendomsinvestorer ser overordentligt positivt på den nære fremtid
SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje
Forside Stine-small (1)
Tværfaglige kompetencer afgørende for at udnytte potentialet i AI
IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
Processed with VSCO with a6 preset
Pentabase smed alt og gik fra cancer-diagnostik til Corona – så længe det er nødvendigt

Læs også

ConsciaHeadshotsMay20253791_Martin-scaled
Cybersikkerhed er blevet et anliggende for direktionen
Det begynder i det små. En hjemmeside, der svarer langsommere end normalt. Et system, der føles tungt. En medarbejder, der undrer sig...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...
DSC_0322
Cirkulær økonomi rykker tættere på kernen i nordisk erhvervsliv
Cirkulær økonomi har i flere år været en del af det nordiske samarbejde om innovation og erhvervsudvikling. Det begyndte som et fokus...