Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt mere blandet. Mulighederne og risici er afpassede. Forskellen mellem de store og stabile og de små, innovative og risikable investeringer er omtrent lige så stor som højdeforskellen mellem Mount Everest og Yding Skovhøj.
Af Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet
Fordele
Børsnotering giver selskaberne en løbende adgang til at hente stadig mere kapital. Gode data giver adgang til at gå videre til næste forskningsfase for de små/mindre selskaber og ikke mindst alibiet for at forvente, at investorer vil skyde flere penge ind i den fortsatte udvikling.
En børsnotering er den standardiserede adgang til risikovillig kapital. Det er et meget stort aktiv.
Når et selskab bliver børsnoteret er det i hovedsagen forbundet med en betydelig værdiforøgelse.
Børsnotering giver et udstillingsvindue med hensyn til at kommunikere fremskridt og nyheder, som man ikke finder lige så nemt andre steder. Samtidig giver det en mulighed for at ”vise sig frem” for fremtid arbejdskraft.
Selv store selskaber i Novo Nordisk sværvægtsklassen benytter sin børsnotering til løbende at blive ”en del af samfundet”. Patienter ser de store selskabers produkter som en nødvendig forudsætning for at have et bedre liv. Selskaberne, derimod benytter ”den åbne tillidsdør” til at skabe muligheden for at adgang til de offentlige kasser og indtjening.
ULEMPER
Biotekinvestorer er som succesraten på data: 0 eller 1.
Det er svært at bringe et projekt til produkt; det tager lang tid og mange hurdler skal forceres undervejs. I tillæg bliver den udfordring ”forstørret” af investorernes modtagelse af data og fornemmelse for risikovillighed set i et kortsigtet investeringsperspektiv. Langsigtede, risikovillige og tålmodige investeringspenge i mindre selskaber er en modsætning.
En børsnotering kan give konkurrenter frit udsyn og adgang til de data, som du som selskab ikke nødvendigvis, og ikke altid ønsker alle skal have adgang til i realtid.
Mere end 95% af alle medicinalselskabernes projekter når ikke i mål med at skabe en bedre behandling (både) med en tolerant (og) bivirkningsprofil. ”Både-og” forudsætningen for succes.
Den risiko og den løbende værdivalidering gør, at mange selskabers aktiekurser over tid kan blive udsat for salgspres og kursudsving, som kan fordyre vejen fra projekt til produkt, og som kan kræve betydelige af de Investor Relations ressourcer, som især de mindre selskaber ikke har ressourcer og tilstrækkelige kompetencer til.
Der er en form for ”the winner takes it all” og måske lidt mode i hvilke projekter, som har lettest adgang til den risikovillige kapital til den ”rigtige” egenkapitalomkostning. Her og nu er det ”fedme”, som tiltrækker sig meget opmærksomhed. Måske på bekostninger af andre sygdomsområder. Penge kan som bekendt kun bruges én gang.
Sjældne sygdomme med en lille patientgruppe kan have svært ved at tiltrække sig positiv opmærksomhed.
Overgangen fra få til mange ejere kan initielt være mere problematisk end de fleste nye selskaber forestiller sig. Investorer lever i nuet og er interesseret i et selskab lige ind til de ikke længere er interesseret i det. Det kan stoppe fra den ene dag til den anden.
Life science – investorer: Ikke alt der glimter er af guld
Fordele
Investering i life science er lidt som et kinderæg. Investorerne vil gerne gøre noget for folkesundheden. Samtidig er det ikke nogen ulempe, hvis der er mange penge at tjene. Den tredje ingrediens i kinderægget er ”overraskelsen” = data og de skal gerne være gode.
Større selskaber med produkter på markedet og fast og ”stabil” indtjening, vil bl.a. være selskaber som tiltrækker langsigtede pensionsinvestorer på grund af den stabile udvikling og ikke mindst løbende udbyttebetalinger.
Danmark er for investorerne lidt af et life science mekka. Der findes næppe andre steder i verden, hvor mulighederne for at vælge og vrage blandt projekter er så stor målt i forhold til vores capita = indbyggertal. USA har Silicon Valley; Danmark har Medico Valley.
Investorerne kan indenfor life science området komme ”hele risikovejen” rundt. Fra den ”moderate” pipeline risiko i det store medicinalselskab med langt med lav patentudløbsrisiko til opstartsprojektet med det store potentiale for en lidelse uden gode behandlingsmuligheder – alt sammen behørigt med den tilhørende risiko.
Ulemperne og risici er størst og flest for de nye og innovative biotekselskaber
Life science er en blandet pose investeringsbolcher.
Biotek er kun for de mest risikovillige investorer.
En del af noget større og længerevarende kan have en investeringsmæssig tidshorisont på 10-12 år, og så skal alt gå i den rigtige retning. Det gælder ikke kun biotekselskaber, men det gælder også for nye projekter i etablerede life science selskaber.
Investorerne skal igennem en lang række hurdler og tests som alle skal bestås med ”både-og” fra projekt til produkt; og hvor alt kan gå galt. Forskningsdata skal både være bedre end konkurrerende produkter på markedet, hvis de findes og skal have en tolerant bivirkningsprofil.
Den første kapital, penge og investering er ”udbetalingen” i biotekselskaber.
Senere følger mange ekstra fundingrunder. Potentialet stiger, men samtidig er der en risiko for at de første penge du betalte, bliver fulgt op af mange flere. Er du som den private investor med hele (risiko)vejen)?
Der er en betydelig risiko for vedvarende udvanding af din initiale investering i opstartsvirksomheder, fordi værdivalideringen i overvejende grad sker i de senere kliniske faser og reelt i slutningen af fase 3.
Når et selskab er i fase 1, er der stadig stor risiko – 90% eller mere for at det kommercielle niveau ikke bliver nået.
Kan store, innovative selskaber med personeller og finansielle ressourcer undervejs løbe op til siden af udviklingen og måske endda overhale det mindre selskaber med de gode ideer, men trods alt med de begrænsede ressourcer?
