Af Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark
Medarbejderne udgør en af de væsentligste faktorer i en så videnstung branche som den danske life science industri. Det kræver kloge hoveder at forløse potentialet i teknologier som kunstig intelligens og bruge dem på en fagligt forsvarlig måde. Hoveder som i langt højere grad end tidligere skal besidde tværfaglige kompetencer og formå at integrere data science i deres hovedfagområde.
Et af de initiativer jeg tror på kan gøre en forskel og inspirere andre til lignende initiativer, er oprettelsen af Center for Pharmaceutical Data Science Education. Centret er oprettet i samarbejde mellem Københavns og Syddansk Universitet og forankret på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.
Det er vigtigt, at de studerende klædes på til at møde et arbejdsmarked, hvor det forventes, at man kan se på tværs og formår at bruge ens faglighed på nye måder. Pharmadanmarks life science barometer viser, at der i alt er godt 63.000 lønmodtager-årsværk beskæftiget i life science industrien og heraf ca. 9.500 med en life science-rettet uddannelse. Særligt gruppen med en life science-rettet uddannelse er vokset og indenfor de sidste 10 år fordoblet. Skal de fortsat skabe grundlaget for væksten i sektoren, kræver det, at vi investerer i løbende efter- og videreuddannelse – ellers risikerer vi, at Danmarks mister sin førerposition på life science området.
Sundhedsdata skaber muligheder for en sektor i vækst
Danmark er et af de førende lande i forhold til digitalisering – både i samfundet generelt, men i høj grad også i sundhedsvæsenet. Det er jeg stolt af, men samtidig ærgrer jeg mig over, at vi ikke udnytter dette forspring noget mere. Hver dag bliver der registreret et hav af data i det danske sundhedsvæsen, men adgangen til data er besværlig og bureaukratisk. Det skal den naturligvis også være, så patienterne beskyttes og tilliden til sundhedsvæsenet opretholdes.
Men samtidig er det vigtigt, at vi sikrer, at forskere har mere smidig adgang til aggregerede og anonymiserede data, så de kan bidrage til udvikling af innovative sundhedsløsninger og optimering af arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Det indgår i regeringens strategi for life science frem mod 2030 og jeg tror, at det kan gøre en afgørende forskel, hvis vi skal sikre, at den danske sektor fortsat er i front og eksportvækstmålet på 350 mia. kr. i 2030 skal indfries.
AI kan booste sektoren
Brug af kunstig intelligens er en af nøglerne til at udnytte potentialet i de store mængder sundhedsdata. Det gør det muligt at se mønstre og sammenhænge, som det ellers ville have været svært at afdække. Et godt eksempel er brug af realworld data fra journaler og registre sammenkoblet med patientens medicinering. Det afslører mulige bivirkninger og interaktioner ved medicin, som ellers først ville have været påvist efter mange års brug. Særligt idet bivirkningsovervågningen indtil nu har været afhængig af indberetninger fra læger og patienter. Mængden af data er derved begrænset af, at det ikke er alle bivirkninger, der indberettes i en travl klinisk hverdag.
Potentialet ved brug af AI spænder imidlertid langt bredere end til analyse af sundhedsdata. I life science sektoren bidrager det eksempelvis også til at optimere processen med at finde nye mulige lægemiddelmolekyler, som kan interagere med den molekylære mekanisme eller kemiske proces i kroppen, man gerne vil ramme. Jeg tror kun vi har set toppen af isbjerget, og hvis vi formår at udnytte teknologierne rigtigt, vil vi kunne optimere udviklingsprocessen betydeligt!
