Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef i Dansk Erhverv
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Regeringens udspil til sundhedsreform rummer mange positive elementer, som adresserer nogle af de store udfordringer, som vi står overfor med flere ældre, flere kronikere, flere multisyge og færre til at behandle dem. Når det så er sagt, så står vi også overfor udfor­dringer så store, at det er helt afgørende, at vi tør tænke afgørende nyt og accelerere nye må­der at både samarbejde og innovere på i sund­hedsvæsenet.

Skrevet af; Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef i Dansk Erhverv


Nye samarbejdsmodeller er nødvendige, hvis vi skal kunne tilbyde danskerne en behandling i ver­densklasse også i årene fremover. Heldigvis har coronakrisen netop vist, at vi godt kan accelerere en udvikling og nye samarbejdsmodeller mellem bl.a. offent­lig og private aktører ”over-night”, hvis vi vil. Potentialet er der. Tænk bare, hvordan private aktører stod klar til at bidrage med coronatest, vaccinationer, udvikling af nye apps, produktion af håndsprit etc. samt modtage patienter fra offentlige sygehuse, der hvor ventetiderne steg.

Sundhedsreformens mange forslag rummer altså nogle potentialer for samarbejde.  Lad os starte i det nære.

Nærhospitalerne
Nærhospitalerne skal sikre, at flere borgere skal modtage en indsats tæt på og i eget hjem, og at adgangen til sygehusbehandling skal være bedre og mere fleksibel gennem virtuelle løsninger. Her vil det være oplagt at anvende nærhospitalerne som et sted, hvor man afprøver nye samarbejdsmodeller og inddrager de private kapaciteter på nye måder og lader dem tænke med fra start i opgaveløsningen. Det kunne være gennem nye teknologiske afprøvninger, som f.eks. brug af kunstig intelligens til tidlig opsporing af f.eks. hjertepatienter for at forebygge indlæggelser. Det kunne også være nye tiltag til tidlig opsporing af kroniske sygdomme og hjemmemonitorering af kronikere, eller når der skal foretages ambulant udredning og medicinsk behandling.

Derudover er det også oplagt at tænke det præhospitale meget mere ind i den nære og akutte indsats. Den præhospitale indsats kan udnyttes til at supportere løbende monitorering af risikopatienter i eget hjem, og i fald der er udsving på vitale parametre hos borgeren, vil man kunne fange det, så reddere vil kunne diagnosticere og behandle udfordringerne i eget hjem, inden det bliver til en ambulancekørsel og akutindlæggelse. Det er en løsning, der både skaber tryghed og nærhed for patienten ved at blive i eget hjem, men det er også en løsning, der nedbringer antallet af dyre indlæggelser.

En kronikerindsats i verdensklasse
Potentialet er også stort på kronikerområdet. Antallet af danskere med kroniske sygdomme er højt. Ifølge Sundhedsstyrelsen går 80 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet til behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Ser vi alene på diabetes, så viser et studie fra 2015 foretaget af Institute of Applies Economics and Health Research og Syddansk Universitet, at produktionstabet i samfundet på grund af diabetes er cirka 13,2 milliarder kroner om året. Samtidig anslås det, at antallet af folk med diabetes vokser med mere end 150.000 frem mod 2030.   Derfor er det også positivt, at regeringen har fokus på kronikere i udspillet. Det er helt afgørende at forbedre forebyggelsen og behandlingen af kroniske sygdomme. 

Der er behov for en national kronikerplan, der tager bedre hånd om både forebyggelse og den tidlige indsats, så langt flere danskere helt undgår at skulle diagnosticeres med en kronisk sygdom. Men som også forbedrer og udvikler den behandling, som patienterne mødes med i dag. 

Desværre er der i dag alt for stor forskel på de indsatser og den kvalitet, kommunerne tilbyder kronikere, og borgerne kender sjældent deres muligheder. Behandlingen og forebyggelsen af kroniske sygdomme skal derfor styrkes og ensrettes, så alle patienter modtager en indsats af høj kvalitet lige gyldigt hvor de bor. Derfor er det også afgørende, at der indføres nationale kvalitetsstandarder for den kommunale indsats, der skal sikre, at der sættes ind med en tidlig og håndholdt indsats, når danske patienter er i risiko for at få en kronisk sygdom. Det skal ikke være ens postnummer, der afgør, om man får den rette hjælp.

En national kronikerplan bør ligeledes følges op med flere rettigheder og pakkeforløb. Mennesker med kroniske sygdomme skal have samme typer rettigheder, som vi kender fra andre sygdomsområder. For at sikre et sammenhængende patientforløb skal der f.eks. indføres ret til en individuel behandlingsplan, der samler og strukturerer kronikerens forebyggelse, behandling og rehabilitering. Ikke mindst skal vi udvikle de digitale muligheder langt bedre, end vi gør i dag. Det gælder både hjemmemonitorering og telemedicin, og i særdeleshed skal vi udnytte sundhedsdata meget bedre – ikke mindst i forebyggelsen og tidlig opsporing af kronisk sygdom. Der findes bred evidens for, at digitale løsninger kan bruges til at opspore, forebygge og behandle f.eks. psykiske lidelser. Samtidig arbejder danske virksomheder med at udvikle digitale løsninger, der kan behandle kroniske lidelser. Derfor skal det danske sundhedsvæsen være bedre til at understøtte løsninger som dette til gavn for både innovative danske virksomheder og ikke mindst danske patienter.

Danmark har en unik styrkeposition inden for sundhedsdata, og det skal vi gøre brug af i forbedringen af indsatsen mod kronisk sygdom. Det gælder bl.a. arbejdet med patienternes egne indsamlede data kombineret med eksempelvis data fra almen praksis. For med hjælp fra data og kunstig intelligens kan vi sikre tidligere opsporing af kroniske sygdomme, hvilket er helt afgørende for både den enkelte og for samfundet. Der er ingen tvivl om, at regeringens oplæg er på rette vej. Men der er et langt større sundhedspotentiale end det, regeringen lægger op til. Vi skal udnytte den sundhedsfaglige styrkeposition, vi besidder i Danmark, til gavn for både patienter, virksomheder og personale.

MEST LÆSTE