Sponseret indhold

Regeringens produktionsudspil kan være med til at fremtidssikre Danmarksførerpositionen inden forlife science

Regeringen har netop præsenteret sit produktionsudspil, som skal være med til at sikre bedre rammevilkår for life science-produktion og investeringer i Danmark. I Dansk Erhverv vil vi gerne rose regeringen for at have lyttet til henholdsvis Life Science Rådets anbefalinger samt Dansk Erhvervs produktionsudspil ”Et produktivt Danmark”, der viser vejen til bedre vækstvilkår for danske produktionsvirksomheder til gavn for alle danskere.

Af Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

Med regeringens udspil imødekommes to af life science-branchens store ønsker på området. Herunder oprettelse af en såkaldt one-stop-shop, der har til formål at sikre et mere smidigt forløb for de nødvendige godkendelser til at udvide og etablere produktion for danske og udenlandske virksomheder, samt etablering af såkaldte industriparker med henblik på at sikre en hurtigere og mere smidig myndighedsproces for at opnå godkendelser til at etablere og udvide produktionsfaciliteter i Danmark. Det er et stærkt signal fra regeringen om, at man ønsker at fremtidssikre Danmarks førerposition inden for life science.

Med den røde løber rullet ud med langsigtede ambitioner har Dansk Erhverv en stille bøn om, at man fra regeringens side husker at prioritere den helt konkrete implementering af de gode initiativer. De gode ambitioner skal omsættes til virkelighed. Ellers er vi lige vidt.
Og implementering kræver investering. Derfor opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at finde finansiering – fx via råderummet – fra 2028, hvor den foreslåede finansiering af udspillet udløber.

På et bagtæppe af en ny geopolitisk virkelighed
Regeringens udspil er kærkomment og kommer på et bagtæppe af en ny geopolitisk virkelighed, hvor kampen om tiltrækning af life science-produktion og -investeringer er forstærket, grundet globale udfordringer med ustabile forsyningskæder, geopolitiske spændinger og innovationskapløb mellem Kina og USA. Derfor er behovet for at sikre optimale vilkår for, at danske og udenlandske life science-virksomheder prioriterer at lægge produktion og investeringer i Danmark mere presserende nu, end vi har set tidligere.

Bøvl og bureaukrati står i vejen
Selvom dansk life science er i vækst, og mange virksomheder bidrager til et sandt eksporteventyr, som holder hånden under den danske økonomi, så oplever life science-virksomhederne i Danmark samtidig, at det er bøvl og bureaukrati, der står i vejen for at understøtte endnu mere produktion og endnu flere investeringer i branchen. Udfordringerne kan være i form af mangel på egnede arealer til produktionsanlæg, tilstrækkelig og stabil forsyning af ressourcer som el og vand samt trafikale trængselsudfordringer og lange sagsbehandlingstider på tilladelser. Samtidig oplever virksomhederne, at investeringsprojekter går i stå på grund af kompliceret lovgivning og lange sagsbehandlingstider, ligesom de mangler både faglært og ufaglært arbejdskraft såvel som mere specialiseret arbejdskraft.

Disse flaskehalse vil ikke blot forsinke eller forhindre produktionsudvidelser og investeringer fra eksisterende life science-virksomheder i Danmark — de vil også udgøre en konkret barriere for, at nye virksomheder, herunder udenlandske, etablerer produktion i Danmark. Derfor er det afgørende, at den danske konkurrenceevne styrkes, når det kommer til tiltrækning af produktion og investeringer.

Drømmen om det næste store life science-eventyr
Med regeringens produktionsudspil kan vi nu i højere grad positionere Danmark som et af Europas mest attraktive lande for life science-produktion og -investeringer. Vi drømmer alle om det næste store life science-eventyr, som er med til at sikre Danmarks velstand. Men hvis drømmen og det store potentiale skal indfries, skal Danmark også have en klar ambition om at sikre selve implementeringen af rammevilkårene for at være et førende produktionsland og imødekomme de udfordringer, som spænder ben for yderligere investeringer. Med regeringens produktionsudspil samt life science-strategien, ser det nu ud til, at vi er på vej mod en mere moderne og progressiv produktions- og industripolitik.

Seneste nyt

Foto Boligkvarteret Maj 2026
Boligmarkedet boomer mens danskerne renoverer mere end nogensinde før
ny
Danske virksomheder får større rolle i Europas oprustning
fea3513e-a1a5-48d9-a3df-c19915fd3799
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal Styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft
frame_01
Opruster Danmark en fremtidssikret flåde med de seneste teknologier?
260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd

Læs også

Customers been waiting on the queue in drug store
Dansk firma mærker vægttabsbølge: Salget accelererer på apotekerne
Den stigende interesse for vægttab og vægtregulering kan mærkes hos Pharmovital, der hæver forventningerne efter stærkt salg af vægttabsproduktet...
9886a289-8a84-4a6c-b5f4-4cba6cbd22d6
Ny dansk teknologi skal opdage infektioner, antibiotikaresistens og sygdom tidligere og mere præcist
Forsknings- og innovationsprojektet nanoRaman skal udvikle en ny generation af diagnostik, der kan identificere infektioner, antibiotikaresistens...
Xellia_Portraits_Michael_DSF7833
Antibiotika er blevet et spørgsmål om europæisk sikkerhed
Antibiotika er en grundpille i moderne medicin, men først når forsyningen svigter, bliver betydningen tydelig. Uden effektive antibiotika...