Vi dykker ned i Pharmadanmarks life science-barometer med opdaterede tal for branchen og får formand for Pharmadanmark, Stine Hasling Mogensens kommentarer til, hvordan vi sikrer en forsat stærk og konkurrencedygtig branche.
Life science-branchen buldrer derudad, og det virker til, at branchens status som en gylden vækstmotor i dansk økonomi er urokkelig. Nyligt opdaterede tal i Pharmadanmarks life science-barometer viser, at de økonomiske nøgletal for branchen kun går én vej, og det er opad. De seneste offentliggjorte tal viser, at branchens eksport af farmaceutiske produkter for andet år i træk slog rekord, og i 2024 eksporterede branchen for 168 mia. kr. Det er en stigning på 312 pct. eller 127 mia. kr. i forhold til 2008. Ser vi på bruttoværditilvæksten, er det den sammen historie: Bruttoværditilvæksten steg fra 31 mia. kr. i 2008 til 183 mia. kr. i 2023.
I Phamadanmark er vi meget stolte over de kloge hoveder og hænder, som muliggør de imponerende væksttal. Uanset, hvilke parametre vi kigger på, har life science-branchen i 2024 slået alle rekorder, og det forventes at forsætte ind i 2025. Man kan altså forledes til at tro, at træerne vokser ind i himlen, men som formand for Pharmadanmark, Stine Hasling Mogensen, udtrykker det, er der desværre også nogle torne på rosen.
Ingen vækst uden kompetencer
I et højvækstscenarie vil life science-branchen frem mod 2030 mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. Behovet for arbejdskraft går altså, ligesom væksten, kun én vej – og det er op.
At vi har med en videnstung branche at gøre, hersker der ingen tvivl om. I 2023 havde 34 pct. af de ansatte i life science-branchen en lang videregående uddannelse, og 8 pct. havde en ph.d. eller forskeruddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun henholdsvis 15 og 1 pct. af arbejdsstyrken i Danmark generelt.
Hvis life science-branchen skal indfri sit eksportvækstmål på 350 mia. kr. i 2030 – som er et erklæret mål i den danske life science-strategi – er der ingen tvivl om, at det kræver kvalificerede medarbejdere med de nødvendige kompetencer i rygsækken. Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan afhjælpe en del af problemet, men det kan ikke stå alene. Vi er nemlig ikke det eneste land, der kæmper om at tiltrække de nødvendige kompetencer til branchen – udfordringen er et europæisk fænomen, og adgangen til arbejdskraft er afgørende for at tiltrække investeringer.
Faktisk har EFPIA, den europæiske brancheorganisation for lægemiddelindustrien, identificeret kvalificeret arbejdskraft som den næstvigtigste faktor, når det kommer til, hvad der afgør placeringen af farmaceutiske investeringer i EU. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark sikrer fødekæden af life science-specialister til branchen.
Vi bevæger os den forkerte vej
Regeringen er enig i denne udlægning og påpegede i den seneste life science-strategi, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling, og lovede at holde fokus på at sikre uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgslen i life science-industrien.
Derfor ser Stine Hasling Mogensen også med bekymring på den sektordimensionering, der rulles ud over de danske universiteter. Konkret kommer eksempelvis Københavns Universitet, grundet dimensioneringen, til at skulle reducere antallet af studiepladser på en række life science-rettede uddannelser. Eksempelvis reduceres medicinalkemi, bioteknologi, biokemi og farmaci med henholdsvis 40 pct., 8,5 pct., 7,5 pct. og 2,8 pct.
”Det stemmer desværre dårligt overens med den mangel på medarbejdere, vi allerede nu oplever i life science-branchen, og som kun bliver mere udtalt i fremtiden. Fokus skal i højere grad være på kvalitet, på at opnormere de life science-rettede uddannelser og samtidig sikre relevant efter- og videreuddannelse. Det er afgørende, så vi også i fremtiden har specialister, der besidder de efterspurgte kompetencer”, udtaler Stine.
Der sker eksempelvis meget inden for AI og brugen af data. Her er evnen til at bearbejde enorme datamængder ved hjælp af kunstig intelligens og computersimulering afgørende. Optimal brug af sundhedsdata og kunstig intelligens kan være med til at give et mere nuanceret og komplet billede af den enkelte patients genom og dennes reaktion på en specifik behandling. Det giver mulighed for at udvikle nye, mere præcise og effektfulde lægemidler.
Derudover udvikler life science-branchen i dag i stigende grad produkter, der er kombinationer af lægemidler, medicinsk udstyr og digitale teknologier. Derfor er løbende kompetenceudvikling gennem efter- og videreuddannelse mindst lige så vigtig som at sikre branchens nuværende og fremtidige behov for højt specialiseret arbejdskraft.
”Men én ting er sikkert: Væksteventyret i life science-branchen er et resultat af de dygtige life science-specialister, som er ansat i branchen. De udgør fundamentet under den vækstmotor, som life science-branchen har været i dansk økonomi i år og de foregående år, og de er med til at skabe nye, innovative behandlinger til patienter i Danmark såvel som i resten af verden.” Sådan håber Stine Hasling Mogensen, at det fortsætter med at være.
