Ny teknologi forandrer fremtidens arbejdspladser, og den måde mange arbejdsopgaver løses på i life science-industrien. Derfor skal kompetencerne hos branchens medarbejderne hele tiden udvikles. Spørgsmålet er hvordan, og hvilke kompetencer der er de vigtigste. Det har Fagforeningen Pharmadanmark – Fagforeningen for Life science-specialister flere bud på.
Dansk life science strutter af sundhed, og det skyldes i høj grad branchens dygtige og innovative medarbejdere. Men skal de levere varen i fremtiden, kræver det initiativer for deres efteruddannelse og kompetenceudvikling, her og nu. Det mener Pharmadanmark, som organiserer farmaceuter og mange andre akademikere, der arbejder med lægemidler og medicinsk udstyr i life science-industrien.
”Naturligvis skal der uddannes en masse nye, dygtige kandidater, som kan gå ud og gøre en forskel i dansk life science. Men vi er simpelthen også nødt til at sørge for, at de mennesker, der allerede er i sving derude, har mulighed for at vedligeholde deres kompetencer og udvikle deres faglighed. De skal kontinuerligt dygtiggøre sig for at kunne følge med udviklingen, specielt med hensyn til ny teknologi. Den forandrer fremtidens arbejdsopgaver og arbejdspladser fuldstændig,” siger Pharmadanmarks direktør Susie Stærk Ekstrand, som repræsenterer foreningen i regeringens arbejdsgruppe om branchens kompetencebehov under life science-strategien.
”Jeg håber, at dansk life science som branche vil gå forrest med det gode eksempel. Den måde, vi herhjemme tænker efteruddannelse, kompetenceudvikling og opkvalificering på, skal nytænkes for at sikre en dynamisk og højt kvalificeret arbejdsstyrke. Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) er en nødvendighed,” siger hun.
Ifølge Erhvervsministeriets fodtryksanalyse var der i 2018 49.448 beskæftigede i life science-industrien. I det samme år deltog kun 173 kursister i kompetencegivende og prækvalificeret faglig efter- og videreuddannelse. Og over en 10-årig periode deltager kun tre procent på life science-området i formel efter- og videreuddannelse. Ønsket er der ellers hos medarbejderne. Ifølge Pharmadanmarks egen medlemsundersøgelse efterspørger hele 59,8 procent af de privatansatte således mere kompetenceudvikling.
”Realiteten er desværre, at der eksisterer en række barrierer for VEU. Det drejer sig blandt andet om tidsmangel blandt medarbejderne og økonomi. De barrierer må vi sætte ind over for, for det er ikke et alternativ blot at lade stå til,” siger Susie Stærk Ekstrand.
Særligt fokus på SMV
Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma fylder meget i dansk life science, men branchen består også af en masse vigtige små- og mellemstore virksomheder (SMV). For dem kan det på grund af økonomi og manglende overblik være vanskeligere at finde de relevante kurser og at tilbyde dem til medarbejderne.
”Derfor håber vi på konkrete tilbud til disse virksomheder og medarbejdere, herunder at virksomhederne i højere grad bliver opsøgt, vejledt og rådgivet om uddannelsesmulighederne,” siger Susie Stærk Ekstrand.
En mulighed kunne være en uddannelseskonto med midler, der følger den enkelte. Det vil være med til at sætte øget fokus på vigtigheden af VEU, men også skubbe til, at arbejdspres, travlhed og økonomi ikke bliver hindringer for kompetenceudvikling i hverken SMV’er eller store virksomheder.
Pharmadanmark påpeger, at der også bør være fokus på tværfaglige kompetencer – og ikke udelukkende fagspecifikke kurser. Det åbner for job-, branche- eller sektorskift og giver omstillingsparate medarbejdere. Det er især kompetencer inden for digitalisering og teknologi som for eksempel brugen af telemedicin, AI-teknologi og sundhedsapps, der skal fremmes. En af de ting, Pharmadanmark meget gerne ser realiseret, er, at der bliver oprettet en kompetencefond til fagspecifikke kurser for life science-specialister. Her er det vigtigt, at universiteterne med deres store faglighed spiller en større rolle i at levere et relevant udbud af efter- og videreuddannelse.
”Én ting er sikkert: Der skal flere forskellige redskaber i værktøjskassen i brug for at sikre kvalificeret arbejdskraft til dansk life science, og for at opkvalificering tænkes ind som en naturlig del af arbejdslivet,” slutter Susie Stærk Ekstrand.
